Om vores kreds

Vi er en kreds med cirka 50 medlemmer, hvoraf de fleste er børn og unge, drenge og piger i alderen fra 5-18 år. Mere end 10 frivillige ledere bruger hver uge deres fritid på at skabe et helt særligt fællesskab for børn og unge.

Medlemmernes forældre er en aktiv del af kredsen. De bakker os op ved at arbejde i bestyrelsen, møde op til arbejdsdage, hjælpe som lejrtanter/onkler, bage til lejre og mange andre praktiske ting.

I dag holder vi til i vores kredshus på Toftevej 7, 4621 Gadstrup.

Kun fantasien sætter grænser

Hos FDF tilbyder vi et fællesskab, hvor ALLE kan være med. Formålet er skabe relationer og succesoplevelser hos både børn, unge og ledere.

Aktiviteterne spænder fra klassiske spejderaktiviteter som bål, orientering, lejrliv og meget andet, men det kan også være vi laver et tossemøde, indretter en hjemmebiograf eller tømmer kassen med udklædningstøj.

Ja faktisk sætter fantasien kun grænser for, hvad vi kan finde på, men det er altid med fokus på at skabe fællesskab, relationer og succesoplevelser – og måske endda rykke dit barns grænse en smule.