Pakkeliste

Din leder laver oftest en pakkeliste til jeres lejr. Er du alligevel i tvivl, så tjek denne side.
Barnets udstyr pakkes i egen taske, så barnet selv kan holde styr på sine sager. Derfor skal der så vidt muligt navn på alt.
Det er en god ide at pakke tøj i små poser – en til undertøj, en til bukser osv.  Det hjælper med at holde orden og gør det nemmere at finde det man skal bruge. Lad barnet være med til at pakke, så det ved hvad det har med.

Sovegrej

  • Sovepose
  • Liggeunderlag
  • Hovedpude
  • Sovebamse
  • Lagen (hvis man sover inde)

Lejrgrej

  • March og lejr i skjortelomme
  • Dolk (hvis dolkemærke)
  • Lommelygte
  • Spisepose med:
  • Flad og dyb tallerken
  • Bestik: kniv, gaffel, spiseske, teske
  • Kop
  • Viskestykke

Sundhedskort

Skal altid med på lejr og afleveres til lejrchef.

Tøj

  • Forbundsskjorte (ALTID!)
  • Undertøj
  • Strømper
  • Varme sokker
  • Lange bukser
  • T-shirt
  • Langærmet bluser
  • Varm trøje (sweater, fleece el. lign.)
  • Nattøj
  • Varmt overtøj
  • Regntøj
  • Gode sko til at vandre i
  • Vandtætte støvler eller sko
  • Hjemmesko/indendørssko (der er fodkoldt i de fleste lejrhytter)
  • Pose til beskidt og vådt tøj

Toiletgej

  • Håndklæde
  • Toilettaske med:
  • Tandbørste
  • Tandpasta
  • Hårbørste
  • Evt. hårelastikker
  • Sæbe/Shampoo (sommerlejr)

Evt. medicin afleveres til leder med instruks.

Udstyr efter årstiden

Sommer

  • Myggespray
  • Solcreme
  • Badetøj
  • Kasket/solhat
  • Shorts
  • Sandaler

Vinter (og koldt forår/efterår)

  • Skiundertøj
  • vanter
  • Hue
  • Buff/halstørklæde
  • Støvler

Grej til udendørs overnatning

Det er ikke sjovt at fryse om natten. Derfor anvifaler vi følgende:

  • Sovepose egnet til sæsonen
  • Liggeunderlag egnet til sæsonen
  • Lagenpose/fleecepose (hæver temperaturen i sovenposen)
  • Hue og tynde vanter
  • Buff/halsedisse
  • Skiundersøj eller varmt nattøj(uld eller bomuld)
  • Varme sokker

Det er VIGTIGT, at der pakkes et sæt tøj og stræmper, der KUN bruges om natten. Hvis man f.eks. sover i de strømper man har brugt hele dagenj, så er de fugtige og bliver derfor meget kolde.

Spørg meget gerne din leder til råds, inden køb af grej.