Medlemskab
Medlemskab af FDF koster 800 kr. årligt, der betales i to rater.
Det er supernemt at melde sig ind i FDF! Når du har klikket på knappen herunder, skal du bare udfylde de oplysninger, der bliver bedt om. Så kommer det direkte ind i FDFs medlemssystem Medlemsservice og vi i kredsen sørger for at hjælpe med resten.
FDF Galtens bestyrelse arbejder uden ophør på at skabe gode økonomiske betingelser for kredsens drift.
I modsætning til i erhvervslivet, er der ingen bestyrelsesmedlemmer eller ledere i FDF Galten, der får løn. Arbejdet med jeres børn og unge er altså 100 % frivilligt – vi gør det fordi vi kan li’ det!
En betydelig del af driftsudgifterne må nødvendigvis betales af kontingentet fra kredsens medlemmer – men vi passer godt på pengene, og ledernes frivillige indsats betyder, at det er billigt at gå til FDF.
Medlemskab i FDF Galten koster for øjeblikket kun 800 kroner om året, som opkræves 2 gange af 400,00. Kontingentet opkræves i august-september og i januar-februar for nyindmeldte i oktober-november måned.
En måde at holde kontingentet nede på, er at forældrene er villige til at hjælpe med praktiske gøremål i kredsen, når der er behov. Vi håber derfor, at I vil være aktivt med, når FDF Galten jævnligt beder om en hjælpende hånd.
Udmeldelse
Ønsker jeres barn ikke længere at være medlem af FDF, beder vi jer venligst om at sende en kort mail med besked om dette til vores formand på formand@fdfgalten.dk
Så længe vi ikke har modtaget en skriftlig udmeldelse, skal vi betale kontingent til FDF’s landsforbund for barnet, hvorfor vi beder om forståelse for, at vi også er nødt til at opkræve kontingent hos jer frem til datoen for den skriftlige udmeldelse.
Forældreforening
Forældre og øvrige kan blive medlem af vores støtteforening. Det koster 200 kr. pr. husstand. Indmeldelse sker til støtteforeningens formand Hans Hansen på hans@FDF.dk.