Om vores kreds
FDF Ganløse er stadig et lidt nyt foreningstilbud i Ganløse og vi er cirka 30 medlemmer, hvoraf de fleste er børn i alderen fra 0-6 år. Mere end 6 frivillige ledere i alderen 20-40 år bruger hver anden uge deres fritid på at skabe et helt særligt fællesskab for børn og unge.
Vi har eksisteret siden den 16. januar 2022.
I dag holder vi til i Rytterskolen som er Ganløse kirkes lokaler.
FDF er en folkekirkelig børne- og ungdomsorganisation, og i FDF Ganløse er vi derfor tilknyttet Ganløse Sogn.
Kun fantasien sætter grænser
Hos FDF tilbyder vi et fællesskab, hvor ALLE kan være med. Formålet er skabe relationer og succesoplevelser hos både børn, unge og ledere.
Aktiviteterne spænder fra klassiske spejderaktiviteter som bål, orientering, lejrliv og meget andet, men det kan også være vi laver et tossemøde, indretter en hjemmebiograf eller tømmer kassen med udklædningstøj. Nogle gange laver vi også mere actionprægede aktiviteter som at klatre, køre på mountainbikes eller rapelle ned fra høje bygninger.
Ja faktisk sætter fantasien kun grænser for, hvad vi kan finde på, men det er altid med fokus på at skabe fællesskab, relationer og succesoplevelser – og måske endda rykke dit barns grænse en smule.