FDF 1920 - 1955
En kort historisk gennemgang
Allerede i 1913 opstod den første tanke om at oprette en FDF-kreds i Grindsted, idet førstelærer Nielsens søn, Oluf, som var lærer i Horsens, hvor der var en FDF-kreds, under et besøg i hjemmet i Grindsted i sommerferien sammen med et par af byens unge prøvede at samle en del drenge og gøre dem interesserede i tanken. Inden længe havde man samlet en snes drenge; men selv om Oluf Nielsen havde givet de to hjælpere en del ideer og instruktion, gik det hele i stå, da Oluf forlod byen igen efter sommerferien.
Et par år senere gentog han forsøget, men selv om han denne gang gjorde mere for at finde ledere, gik arbejdet i stå igen efter et halvt års forløb. Først da landinspektør N. H. Nielsen indkaldte til et møde hos grosserer T. C. Oehlenschläger, som havde kolonialhandel, hvor nu "Triko" har forretning, besluttede man at stifte en FDF-kreds og starte fra grunden med valg af bestyrelse og tilmelding til Landsforbundet. Mødet blev holdt i januar 1920.
Af medstifterne havde kun overlærer Ellehage beskæftiget sig med drengearbejde før, idet han i 1907 havde været med til at stifte Fredericia FDF og senere arbejdet et år i Frederiksberg FDF. Med landinspektør N. H. Nielsen som formand, skolebestyrer Kjeldgård, lærerne Chr. Poulsen (kredsfører) og N. C. Ellehage, samt købmand Bruun Nielsen (hvor nu Overgård Bøger ligger) optog man forhandling med FDFs hovedbestyrelse.
Før man underskrev forbundets love, fik man i papirerne tilføjet en bemærkning om, at man forbeholdt sig ret til at supplere bestyrelsen med indtil to kvindelige medlemmer. Denne ret blev først taget i brug, da FDF i 1974 blev sammenlagt med FPF (Frivilligt Pige Forbund)!
Belært af tidligere erfaringer, ville man først have førere uddannet, og da man havde den sag i orden, blev drengene indbudt til et møde. Allerede den første aften meldte 20 drenge sig som medlemmer.
Stiftelsesdagen blev fastsat til Kristi Himmelfartsdag, den 13. maj 1920. Da var medlemstallet steget til 35. Festen holdtes i Grand Hotels have (nu Birketorvet), hvor forbundssekretær Aksel Bang holdt tale, og Varde FDF-orkester spillede.
30. august 1921 beder lærer Poulsen sig fritaget for hvervet som kredsfører, og bestyrelsen opfordrer købmand Hans Bruun Nielsen til at overtage hvervet - i hvert fald foreløbig for et år. Bruun Nielsen søger forgæves at påpege sin mangel på fortræffeligheder; men bestyrelsen mener, at han netop vil vise sig som en fortræffelig kredsfører.
Desværre fik Bruun Nielsen kun en kort periode som kredsfører, idet han døde den 11. februar 1922 af lungebetændelse efter influenza.
Den 15. december 1924 underskrives en ny overenskomst med Landsforbundet under følgende forudsætninger: FDFs nuværende og fremtidig erhvervede materiale, instrumenter, ejendom, penge og så videre skal i tilfælde af FDFs opløsning tilfalde KFUM i Grindsted, og i tilfælde af dennes opløsning, da Indre Missions Samfund i Grindsted. Endvidere foretages en del overstregninger af de i overenskomsten nævnte punkter.
Efter censurering af musikstykker og afskrift af noder - 20 numre - vedtages forhandling med FDF orkesteret og sangforeningen om en koncert til fordel for KFUM som vederlag for benyttelse af lokaler. Forhandlingen må være gået i hårdknude, idet man ved næste bestyrelsesmøde, henstiller til KFUMs bestyrelse, at FDF betaler 50 kr. årlig i husleje i stedet for at afholde koncert.
I kredsens andet år fik FDF sin første fane, som var skænket af nogle af byens borgere og FDF-forældre. Fanen blev ved indvielsen Kristi Himmelfartsdag, den 5. maj 1924, overrakt af 4 små piger, og den har siden fulgt kredsen på mange landslejre.
"I de første år af kredsens historie var landinspektør N. H. Nielsen kredsens primus motor. Han forstod at holde liv i kredsen, og drengene elskede ham. Han kunne fortælle historier, så drengene morede sig, og han kunne kalde alvoren frem, så drengene slugte hvert ord ved hans andagter" (citat fra N. C. Ellehages tale ved en mærkedag i FDF). Noget af det N. H. Nielsen også blev elsket for af drengene, var hans forkærlighed for at lægge ture og terrænøvelser. Når han i sit daglige arbejde kørte rundt på egnen, havde han små blikdåser og konvolutter med opgaver med sig. De blev så anbragt rundt om i plantagerne, så var der altid en øvelse parat, "som kunne bruges, hvis der ikke var nogen, der havde andre forslag".
Nogle førermøder varede vist temmelig længe. Efter punkt 7 den 13. februar 1948, står der i protokollen:
"Vi mærkede nu, at vi trængte til at blive barberet - så lang tid tager et førermøde - hvorfor vi efter tur prøvede Theodors barbermaskine. - Theodor sluttede med andagt".
"Hedebyens FDF Avis" udkom første gang i 1948 som forbindelsesled mellem forældre, børn og ledere. Bladet fortsatte i en årrække. Ved nytårstid 1980 så et nyt kredsblad: "Madam Blå" dagens lys. Dette blad blev startet og redigeret af Keld Larsen og Per Birk Hansen, et stort og værdifuldt arbejde var genoptaget, og børn og forældre kan nu følge med i, hvad der sker i kredsen.
Årets absolutte højdepunkt er og har altid været sommerlejren. Allerede i stiftelsesåret tog man på sommerlejr ved Vejers strand. Drengene kom med tog til Oksbøl og gik så de sidste 10 km, mens bagagen blev kørt på hestevogn. Lejrens 8 dage kostede 13 kr.
Til enhver sommerlejr hører også en natøvelse med et røverisk overfald. - Det lykkes mærkeligt nok altid at fange røverne i nattens mørke og føre dem bundne hjem til lejren. Og lige stor er de mindste børns forbavselse hver gang, når de ser, at "røverne" er nogle af de "gamle drenge". Efter tanternes varme kakao falder der igen ro over lejren.
Det kan dog indimellem ske, at børnene tager fejl af røverne, som det skete på sommerlejren i Vejers sidst i 20erne. En gruppe af drengene så et par mistænkeligt udseende personer, som de ikke var i tvivl om, måtte være de eftersøgte banditter - og selv om disse protesterede kraftigt, og truede med politi og al landsens ulykker, fik de et kosteskaft stukket i ærmet og blev ført i triumf til lejren. Det viste sig så, at det var et par fredelige borgere, som var ude for at nyde det fine vejr.
"Nå, lige meget med det," sagde smed Andersen, "- en straf skal I få: I kan komme kl. 6 i morgen tidlig og spise havregrød sammen med os." - Og de kom! De havde forstået spøgen.
Gennem årene er opfattelsen af, hvor grænsen mellem gys og grovheder bør trækkes, ændret ganske meget. Sagt på en anden måde: Mange af de gamle førere fra forbundets første år ville nok kalde nutidens ledere lidt "pivede". - Ihvertfald er der i dag langt større begrænsninger for, hvad man finder acceptabelt at lade børnene udsætte for af gys og strabadser.
Et andet højdepunkt på lejren er aftenerne omkring lejrbålet med snobrød eller andet godt, sange, sketches og andagt. Her føles fællesskabet trygt og godt. "- her har drengen drømt sin fremtid, og den unge sat sit mål."
At oplevelserne på sommerlejren er mange og børnene dybt engagerede, viser et citat fra et brev, en af drengene sendte til avisen fra Julsølejren: ... "Lørdag nat, da vi lå i vores dybeste søvn, begyndte vandet at pible ind i teltene. I kan ellers tro, der var nogen, der fik travlt med at grave kanaler uden om teltene for at lede vandet væk, men ak, det hjalp ikke spor, da vandet løb over renderne, og vi måtte igang med vandfadene. - Vi har været på hike i 24 timer, hvor vi skulle klare os selv og sove i bivuak. Fredag kommer kongen på besøg, og vi er spændte på, om han kommer i nærheden af vores lejr, så vi kan få hans autograf på vores skind...... Ellers har vi det godt.
Hilsen, jeres FDF drenge.
PS. Send lige en femmer."
Udover sommerlejre (især landslejre) holdes forbindelse med andre kredse, når man mødes til konkurrencer, distriktspatruljekonkurrence - DIPAKU, og landspatrul- jekonkurrence - LAPAKU. På disse lejre har Grindsted FDF ofte gjort sig bemærket og hentet præmier hjem. Men en september-weekend i 1981 måtte en DIPAKU for 230 FDF/FPFere fra Vestjysk distrikt pludselig aflyses på grund af en bombetrussel fra en sindsforvirret alkoholiker. For ikke at snyde børnene for en spændende weekend-konkurrence, holdt man to uger senere en KREPAKU ved Krogagerhytten. Som navnet siger, blev det så kun for Grindsted-kredsen. Der deltog 40 børn med opbygning af en standlejr, natløb og bedømmelser af lejren. Det blev et par sjove og hyggelige dage - et plaster på såret efter den aflyste DIPAKU.
Egen hytte
Ønsket om egen hytte opstod, og i 1945 vedtages, at overskuddet fra en basar kun må bruges til orkesteret og et blokhus. Der nedsættes et "Eget hus udvalg", men - "blokhuse er for tiden udsolgt hos Carl Lønberg". Først den 21. januar 1950 vedtages købet, da man får et godt tilbud på barakmateriale fra Oksbøllejren.
Man havde søgt efter et naturskønt sted i passende afstand fra Grindsted, og var så heldig at få stillet et pragtfuldt beliggende stykke jord vederlagsfrit til rådighed i 25 år af gdr. Chr. Søndergård i Krog, - lige ved Grene Sande.
Her var en dejlig tumleplads på engen mellem Grene å og bakken under Gyttegårds plantage. Hytten havde kostet 1.800 kr. - og med sokkel, pejs, skorsten og inventar stod det hele i kun 4.000 kr. - fordi næsten alt arbejde blev udført gratis. 60 mennesker kunne bænkes i pejsestuen, og der var 2 soverum med 27 sovepladser, køkken og en lille kælder. Og lokum "i gården". Ved indvielsesfesten bød FDFs formand, Ove Christensen, velkommen, og festtalen holdtes af formanden for FDFs "Gamle Drenge", Julius Plagborg. Han sluttede sin tale med ønsket om, at mange drenge herude måtte hente sol og sundhed og godt kammeratskab:
Lad drengetid sig folde ud
i vejr med sol og vind.
Lad gode indtryk bringe bud
til åbne drengesind.
Lad FDF få lykke til,
igennem livets "op og ned"
at give drengen ret besked
om det, vi er her til.
Det første førermøde i hytten blev holdt lørdag den 12. august 1950, og derefter blev hytten brugt og slidt i mere end 20 år. Dengang gik man fra Grindsted til Grene. Kun de små pilte cyklede, og da normal arbejdstid og skole først sluttede lørdag kl. 14, kom man til hytten lørdag tidligst ved 16-tiden og tog først hjem igen søndag aften.
Grenelejren
Da FDFs 50-års jubilæum nærmede sig, opstod også ønsket om fornyelse. Første gang udtrykkes ønsket på bestyrelsesmødet den 20. april 1967: "Vores kære hytte er det, der særlig er interesse for. Fagfolk har regnet ud, at den skal skiftes ud med en ny." - Og så gik man i gang. Man allierede sig med KFUK-spejderne om at bygge i fællesskab. Arkitekt Holm Andersen leverede gratis en tegning til et hus på 220 m5, og der blev søgt om byggetilladelse. Da hytten skulle ligge på fredet område, blev der en smule vanskeligheder med myndighederne, men tilladelsen kom i maj 1969 - med flere forskellige krav, som skulle være opfyldt. F.eks. skulle træværket på hytten være "jordfarvet".
December 1968 gik forældreforeningen i gang med en grundig forbedring af vejen, nedgravning af el-kabel og forbedrede kloakforhold. FDF havde på den tid en byggefond på ca. 17.000 kr.
Man startede så byggeriet i foråret 1969 og håbede at få huset færdigt til kredsens 50-års jubilæum, den 13. maj 1970. Men selv om ca. 40 forældre arbejdede frivilligt og ihærdigt med byggeriet, brast håbet, idet byggeriet måtte ligge stille fra december 1969 til april 1970 på grund af vintervejret; men den 22. maj 1971 stod huset færdigt til indvielse. Kl. 13.30 lod en KFUK-spejder og en FDF'er flaget gå til tops til tonerne af flagsangen fra FDF-orkesteret. Og i det smukkeste forårsvejr med let brise, drivende skyer og solstrejf, kunne pastor Bent Engel Jensen erklære "Grene-lejren", som den kom til at hedde, for "åben for den ungdom, der i fritid og godt kammeratskab og med et kristent sind skal opleve et rigt lejrliv i disse skønne omgivelser."
Derefter blev lejren officielt overdraget til KFUK-spejderne og FDF Grindsted. Bygningen er indrettet med en hyggelig pejsestue, der fungerer som opholdsstue og spisesal, køkken, pige- og drengetoiletter med bad og to soverum til 36 lejrdeltagere, samt et lederrum.
Lejren er bygget uden hjælp fra det offentlige. Udgifterne blev beregnet til 182.000 kr. Forældreforeningens frivillige indsats blev beregnet til 40.000 kr., gaver og rabatter fra håndværkere til 55.000 kr. og gave fra sparekassen 10.000 kr. Når hyttefondens ca. 25.000 kr. blev regnet med og inventaret var på plads, var der kun tilbage en gæld på 64.800 kr. - et flot resultat. Af frivillige hjælpere skal her kun nævnes forældreforeningens formand, snedker Erik Frandsen, han trak det store læs under hele byggeriet med at organisere og var med hele tiden.
Der blev givet mange gaver, men den største gave blev nok givet af gdr. Oluf Søndergård, som efter indvielsen underskrev skødet på grunden, som han dermed forærede de to korps.
I 1993 tog korpsene en udvidelse og modernisering i brug. Især er lejren gjort handicapvenlig, køkkenet er udvidet og moderniseret og resten af bygningen er renoveret. Hermed er lejren ført helt op til dagens standard - måske er den blandt de bedste i landet.
Enghuset
I begyndelsen holdt man næsten kun udendørs aktiviteter, og til de få indendørs benyttedes KFUMs pensionatslokaler i Borgergade. Senere, da KFUM fik egne lokaler i Østergade, fik man der to kælderlokaler, som var udmærkede, men da kredsen fra 80 drenge i 1945 var steget til 130, var man nødt til at flytte de månedlige kredsmøder til missionshuset.
Men efter den store udvidelse af KFUM - der samtidig fik navnet Ungdomsgården - sidst i 60erne, fik man bedre lokaler i kælderen. Nu var det så kun de udendørs forhold, som ikke var gode. Her var ingen muligheder for aktiviteter, og derfor opstod tanken og ønsket om eget hus.
Man ville gerne have plads til mere "luft under vingerne", og da FDF/FPF Grindsted efterhånden udviklede sig til at blive landets største kreds med 275 aktive børn
og unge, måtte der simpelthen gøres noget. Man søgte efter et egnet areal, som måtte være stort nok til de mange udendørs aktiviteter, der hører ungdomskorpsene til.
Et sted, hvor man kunne slå pæle i jorden, lave lejrplads og meget andet - samtidig med, at man kunne have mange aktiviteter indendøre.
Murermester Ejnar Borg-Hansen kom med den idé, at Ungdomsgården skulle købe den tidligere Vinding Dalgas Tømmerhandel på hjørnet af Østerbrogade og Vejle Landevej. Grunden skulle ryddes og lægges ud med græs og beplantning til friluftsformål. Efter en besigtigelse blev idéen opgivet, fordi arealet var for lille, og fordi det lå klemt inde mellem store veje, og derfor ikke havde tilknytning til
omgivende naturområder. Ledelsen gik nu til byrådet og spurgte, om det kunne anvise et sted, hvor man måtte bygge hus og samtidig kunne udfolde sig i det fri. Økonomiudvalgets flertal pegede på området bag den nu nedrevne stråtækte ejendom, som kommunen ejede ved omsorgscentret i Sydbyen på engen nedenfor Jasminvej.
Kredsleder Gudmund Larsen havde udtrykt ønsket om et frit, men centralt beliggende område af hensyn til de mange børn, der skal cykle til stedet. Det udpegede område var ideelt. Hertil kan man komme med bybus eller ad det gode stisystem.
Den 15. februar 1988 vedtog byrådet, at FDF/FPF og KFUK-spejderne kunne få deres ønske om et kreds- og tropshus i Sydbyen opfyldt. Som der er tilfældet med Grene-lejren, gik de to korps også her sammen og planlagde byggeriet i fællesskab. FDF/FPF og KFUK-spejderne fik brugsret over ca. 8.000 m5. Denne ordning kom til at betyde, at der (kun) skulle betales vandafledningsafgift af de 8.000 m5 - en udgift på ca. en kvart million kroner. Egentlig skulle der et større areal til, men som en af de unge ledere gjorde opmærksom på - med henvisning til de frie arealer udenom: "Man behøver jo ikke at eje det hele for at bruge det".
Den 19. november 1988 holdt de to korps et kæmpe loppemarked på Ungdomsgården. Markedet gav 74.000 kr. i kassen, hvilket fik Gudmund Larsen til at sige: "Den opbakning, vi oplevede, varmede lige så meget som de mange penge, vi fik i kassen. Det er fantastisk at opleve sådan en dag, og det gør, at vi trygt går vore opgaver i møde. Vi har igen fået vished for, at folk for alvor står bag vort arbejde og er parate til at tage et nap med." Pengene indgik som grundkapital i det nye trops- og kredshus.
Arkitekt Peter Villadsen påtog sig at projektere det kommende hus. Det blev et T-formet hus med alle de ønskede faciliteter. Desuden blev der planlagt opstillet nogle præfabrikerede patruljeblokhuse. Samlet pris: 2,8 million kroner.
De to korps nedsatte et økonomiudvalg, bestående af Tom Michelsen og Hardy Sørensen fra FDF/FPF, Svend Simonsen fra KFUK-spejderne, Bent Jensen fra FDF/FPF og KFUK-spejdernes Forældreforening, samt Tage F. Hansen fra Grindsted Y's Men's Club, til at skabe de nødvendige økonomiske rammer for det nye husprojekt.
De første overvejelser gik på, om man skulle satse kraftigt på byggeri med frivillig arbejdskraft, eller om man skulle prøve at skaffe så mange penge, at huset kunne opføres hovedsageligt af håndværkere. Det blev hurtigt klart, at frivillig arbejdskraft nok kunne være en mulighed, men at det ville kræve fuldtidsarbejde at lede og styre, sørge for materialer osv. Derfor gik udvalget i gang med at udforme en strategi for en storstilet indsamling.
Man håbede på, at der kunne indsamles 500-600.000 kroner. Det var, hvad der var nødvendigt, for at de to korps ville kunne betale huslejen.
I september måned 1989 var man klar til indsamlingen. Der blev sendt en informationsfolder ud til en lang række af FPF/FPF og KFUK-Spejdernes "støtter" - både private og indenfor erhvervslivet - med opfordring til at støtte husprojektet. Man kunne give et éngangsbeløb eller et beløb hvert år i tre år. Emnerne blev i løbet af ugen 11. - 17. september besøgt af en skare af indsamlere. Indsamlerne kom tilbage til økonomiudvalget med de indgåede aftaler, og det var utroligt spændende, når beløbene blev talt sammen.
Foruden den direkte indsamling havde en benzinforhandler lovet 3 øre pr. liter benzin solgt i oktober kvartal, en anden gav 50 øre pr. liter benzin solgt på en bestemt lørdag, byens forretninger gav 5 - 20 kroner på kuponsalg samme lørdag - ja idéerne var mange og gode.
Da indsamlingsresultatet blev gjort op, havde de to korps fået tilsagn om ca. 1 million kroner over de tre år. Meget flot og overvældende. Bagefter kan det konstateres, at så godt som alle bidragene er kommet ind (ca. 98,5%).
Nu kunne der komme konkret gang i byggeplanerne. Opførelsen af selve huset blev lagt i hænderne på K. G. Hansen & Sønner A/S som hovedentreprenør. Den 20. marts 1990 blev det første spadestik taget af bestyrelsesformændene for de to korps - Edna Vingborg for KFUK-spejderne og Jens Erik Kristiansen for FDF/FPF - og der var til lejligheden fremstillet en spade med 2 skafter - et blåt og et grønt - så de kunne grave samtidig. Den 27. april var der rejsegilde med de traditionelle taler, røde pølser, øl og vand.
Håndværkerne afleverede som lovet huset klar til maling lige inden industriferien, hvorefter en flok frivillige gik igang med at sætte glasvæv på væggene og male. Det hele stod fikst og færdigt efter sommerferien.
Den 12. august kom så den store dag, hvor huset blev indviet. Det var et strålende sommervejr og det hele begyndte med en udendørs gudstjeneste med sognepræst Erik Revsbech som prædikant. Derefter var der taler af formændene for korpsene, af repræsentanter for korpsenes landsorganisationer, af Grindsteds borgmester, Jens Brink Pedersen, af kulturudvalgets formand, Aksel Berg Hansen og flere andre, der alle ønskede til lykke. Derefter blev snoren klipper over, og der var rundvisning og traktement.
Enghuset har i den forløbne tid vist sin værdi for spejdere og FDF/FPF'ere. Der er altid trafik ud og ind af huset, og der foregår mange spændende aktiviteter både udendørs og indendørs. Siden er der yderligere opført et "multihus". Det er beregnet til alle mulige aktiviteter, som navnet også siger - f.eks. hvis man skal gøre større materielgenstande klar. Mest bliver det for tiden brugt til musikformål - ikke orkesteret, men multimusik, som er en ret ny aktivitet i FDF/FPF, med næsten alle tænkelige instrumenter (dog sjældent messingblæsere).
10 års jubilæum
Efter gudstjenesten, hvor pastor Sadolin prædikede, blev der lagt blomster på N. H. Nielsens grav, og derefter samledes man ved KFUM, og FDF marcherede med musik og fane i spidsen gennem byen i en stille, blød forårsregn til gymnastiksalen, hvor der var opvisning for over 100 tilskuere. Orkesteret spillede et par numre, ledet af Chr. Christensen, og derefter marcherede 13 drenge syngende og med fane ind i salen. De præsterede fortrinlig gymnastik, og bifaldet kulminerede, da de marcherede ud af salen. Om aftenen samledes 150 drenge og forældre i missionshotellets sal. Kredsfører Ove Christensen bød velkommen og mindedes landinspektør N. H. Nielsen og købmand H. Bruun Nielsen: "De har begge udført et godt og uegennyttigt arbejde for FDF, og vi mindes dem med tak."
Distriktsleder Jensen, Esbjerg holdt festtalen. Grosserer Th. Oehlenschlæger fortalte om oplevelser på sommerlejren ved Vejers. Arkitekt Shiønning takkede lederne. Han havde altid været glad for at sende sine drenge til FDF, og de var glade for at komme der. Mellem talerne blev der sunget, og til sidst vistes en del fornøjelige lysbilleder fra FDFs virke gennem 10 år.
25 års jubilæum
Krigen 1940 - 45 gav vanskelige arbejdsvilkår for FDF. 20-års jubilæet kunne ikke fejres, fordi der var førermangel. I 1938 fratrådte kredsfører, lærer Søndergård Hansen, og da der ikke var nogen, der mente at kunne påtage sig arbejdet, stod kredsen en årrække uden kredsfører. Den ansvarlige leder blev derfor formanden, postbud Ove Christensen, støttet af købmand Mach Pedersen og sadelmager Johan Madsen.
Krigen prægede arbejdet meget. Navnlig i de sidste to besættelsesår, hvor tyskerne blev mere aggressive, var forældrene betænkelige ved at sende deres børn ud om aftenen. Kredsen voksede stærkt i de år, selv om man næsten måtte opgive aftenmøderne, fordi det var nødvendigt at følge alle drenge hjem.
Weekend-turene gik til Utoft, hvor drengene fik mange hyggelige nætter sammen med rotterne i Mach Pedersens farbrors lade.
I 1943 blev FDFs lokaler på KFUM beslaglagt af tyskerne, men folks hjælpsomhed gjorde de trange tider til rige år, og det oplevede FDF i rigt mål.
Under disse vanskelige forhold begyndte man at tænke på 25-års jubilæet i 1945, og da 20-års festen som nævnt måtte aflyses, ville man nødig gå glip af 25-års festen.
FDFs stifter, Holger Tornøe måtte sige nej til at deltage som taler, landssekretær Erik Pedersen ligeså. Endelig lovede forbundssekretær Bitsch-Larsen at komme, hvis det var muligt til den tid. Lige så svært var det at finde lokaler, idet begge hoteller og missionshuset var beslaglagt af tyske soldater og flygtninge.
Endelig fandt man gæstfrihed hos gdr. Chr. Præstegård, som villigt stillede sin lade til rådighed. Så var der underholdningen. Efter lange overvejelser vovede man at gå i gang med det historiske stykke "Onde Tider", der handler om Valdemar Atterdags tid, men som godt kunne forveksles med besættelsestiden - hvilket kunne give problemer, hvis tyskerne hørte om det. Men stykket sagde så meget om det, man gerne ville vise FDFs venner, at man vovede forsøget.
Så kom freden og friheden, bare 8 dage før festen, og risikoen var væk. Søndagens fest forløb stort set efter planen, bortset fra, at forbundssekretær Bitsch-Larsen, som havde lovet at tale ved højmessen i kirken, måtte melde afbud, da han som medlem af modstandsbevægelsen skulle være med til at opretholde ro og orden i landet. Om eftermiddagen spillede Vejle FDF Orkester gennem byen, og i anlægget opførtes "Onde Tider" for mange hundrede mennesker. Aftenfesten blev som før nævnt holdt i haven og laden hos Chr. Præstegård.
30 års jubilæum
Festen indledtes lørdag aften, den 13. maj, som er kredsens stiftelsesdag. Der deltog tidligere og nuværende FDF-ere og indbudte gæster i teatersalen. Før aften- mødet samledes førerne og nogle drenge sammen med landsforbundets formand og medstifter, provst Ludvig Valentiner på kirkegården, hvor der blev lagt kranse og blomster på følgende grave: Stifteren, landinspektør N. H. Nielsens, orkesterpioner, savskærer Laust Skovs, lærer Vagner Eskildsens, som var mangeårig fører og medarbejder, samt Eigil Krogh Pedersens, Børge Madsens og Kaj Schiørrings - alle FDF-drenge, som gav deres liv under krigen, for at vi kunne leve i frihed. Kredsens to faner sænkedes over gravene og formanden, overpostbud Ove Christensen udtalte et "æret være deres minde".
Ved aftenfesten talte landsforbundets formand, Ludvig Valentiner. Det var for øvrigt første gang i kredsens 30-årige historie, man havde formandsbesøg. Efter talen opførtes "Mosekonen brygger". Lørdagen sluttede med en prolog af redaktør Georg Leth, orkesteret spillede og Enevoldsen holdt andagt.
Om søndagen kom 387 gæster fra distriktet inden gudstjenesten. Sammen med Grindsted FDF var der 500 opstillet i hesteskoform på banegårdspladsen, og med faner og musik af Varde og Grindsted FDF orkestre gik man til kirken, hvor provst Valentiner prædikede. I koret paraderede 6 FDF faner.
Eftermiddagen indledtes med parade på parkeringspladsen ved kommuneskolen (Nordre Skole).
Festmarchen fulgtes af flere hundrede borgere, og i anlægget ved banegården talte provst Valentiner: "Vi skal løfte vort flag højt og gå stadig varmere ind for vort formål: Med Gud for Danmarks ungdom".
Derefter var der musik, optrin og gymnastikopvisning.
Efter friluftsfesten tog de fleste gæster hjem med toget, men om aftenen var der stor fest i teatersalen, og Valentiner holdt nok en festtale. Så var ordet frit, og mange holdt tale og overrakte gaver. Under bifald opførtes uddrag af Gjøngehøvdingen. Sognepræsten sluttede festen med andagt. Det blev sent, men det blev også to uforglemmelige dage. Der blev optaget en kortfilm på ca. 10 minutter.
Ved jubilæet bestod kredsens bestyrelse af overpostbud Ove Christensen, (formand), slagteriarbejder M. Habekost, (kasserer), sadelmager Johan Madsen, og lagerforvalter Ejner Jensen, (kredsfører).
50 års jubilæum
50 års jubilæet fejredes på Ungdomsgården den 13. maj 1970, hvor den tidligere landsformand, domprovst Poul Schou holdt festtalen, og hvor FDF'erne i øvrigt selv sørgede for underholdningen. Næsten 200 deltog i festen. Kredsleder, provisor Helge Larsen bød velkommen. Poul Schou holdt sin tale som et humørcauseri med minder fra "gamle dage". "Mange nye ting er taget ind, andre har man sagt farvel til. Sådan må det være i en levende ungdomsbevægelse, men FDF skal holde fast i sin linje i medgang og modgang, at vise hen til kirken. - Alt nyt er ikke godt. Tøjlesløs frihed er djævelskab, og FDF skal rejse sig mod den tendens."
Poul Schou overrakte en 50-års plade fra landsforbundet. Efter festtalen var der forskellig underholdning ved piltene, koncert ved FDF orkesteret, en 10 min. kredsfilm og "Væbnervagten" som afslutningsspil.
Ejnar Borg-Hansen bragte en hilsen og gave fra Y's Men's Club, og der var hilsen og gaver fra mange sider. KFUK spejderne takkede for samarbejdet bl.a. om Grene-lejren. Sparekassedirektør Axel E. Meyer bragte hilsen og gave fra de blå pigespejdere og en check på 5.000 kr. fra Grindsted Sparekasse. Pastor Engel Jensen takkede for det led, FDF er i kirkens arbejde, og forældreforeningens formand, Erik Frandsen overrakte et stort flag til brug ved Grene-lejren. Fhv. bankdirektør Julius Plauborg bragte hilsen fra FDF-samvirket (gamle drenge) og gav en skibsklokke til brug ved Grene-lejren.
60 års jubilæum
Grindsted FDF markerede jubilæet med flere arrangementer i løbet af ugen. Man slog på de muntre strenge og engagerede både børnene og deres forældre. Lørdag var man med til at præge starten på CYKL= 80 fra Hedehallen, hvor kulturminister Lise Østergård startede cykelkampagnen. Om eftermiddagen startede en jubi march for børn og forældre fra Grene-lejren. Prisen for at deltage i marchen var 10 øre pr. kg. levende vægt. Der var 5, 10 og 15 km. ruter - den korte med indlagte opgaver.
De mange deltagere fik en dejlig naturoplevelse blandt nyudsprungne træer i det smukke område omkring Grene Sande.
Lørdag aften var der lederfest i Grene-lejren, men på selve dagen, den 13.maj 1980 holdtes den egentlige jubilæumsfest på Ungdomsgården. Orkesteret indledte aftenen, og redaktør af FDF/FPF bladet "Lederen", Kaj Kjeldsen talte om FDF gennem de 60 år, Grindsted kredsen havde bestået. Han fortalte om en ukuelig Nørrebrodreng på sommerlejr i Mols Bjerge. Nu arbejdes der under andre vilkår, men målet er det samme som i 1920, nemlig at øve et kristent ungdomsarbejde i frihed og glæde.
Derefter blev der holdt mange taler og uddelt gaver, bl.a. en koncerttromme fra en tidligere orkesterdirigent, hotelejer Knud Lind Sørensen. Der blev vist film og lysbilleder fra "gamle dage", og FDF'ere optrådte i skuespillerroller i "Ridder Eske og jomfru Tove".
Fredag var der marked i og ved Ungdomsgården, specielt for de yngste, med gøgl og morskab, og om aftenen var der "jubigudstjeneste" i kirken - en anderledes gudstjeneste, hvor orkesteret og FDF'ere medvirkede.
70 års jubilæum
Fødselsdagen kunne ikke fejres på selve dagen, der faldt på en konfirmations- søndag. FDF/FPF inviterede derfor til skæg og ballade på torvet om lørdagen. Først serveredes byens største lagkage med en diameter på 150 cm. Derefter fortsattes med gøgl, tryllerier og koncert med eget orkester, som ved middagstid gik i spidsen for et optog til Enghuset. Enghuset var den flotteste gave, som var ved at blive "pakket ud" på engen. Her blev bl.a. gjort et rekordforsøg, hvor så mange som muligt skulle stoppes ind i et 8 mands patruljetelt. Efter snobrødsbagning blev en varmluftballon sendt op. Den var af tyndt papir og varmet op fra bålet.
Tirsdag aften fortsattes festlighederne for forældrene på Ungdomsgården. Festtalen blev holdt af FDF/FPFs landsdelssekretær, Egon Andsbjerg Larsen, Silkeborg. Et andet af aftenens højdepunkter var opførelsen af den musical, "Musicalius", som børnene havde indøvet.
Nogle af kredsens trofaste støtter
En af de medarbejdere, som har ydet en meget stor indsats gennem mange år, blev 1. november 1989 fejret for sin indsats i FDF/FPF. Gunni Nielsen havde da været med i FDF i 40 år, og jubilæet blev fejret efter et ledermøde i Grene-lejren, som han har været inspektør for, siden den blev bygget. Han har på mange andre felter lagt et stort arbejde i korpset og fik nu bl. a. overrakt korpsets nål.
Gunni Nielsen afgik ved døden i 1993. Vi vil mindes hans indsats med taknemmelighed.
Enkelte andre af kredsens støtter må også nævnes:
Brødrene Johannes og Ejnar Borg-Hansen - murermestre og indehavere af K. G. Hansen & Sønner A/S, har gennem alle årene været initiativtagere og støtter af såvel FDF/FPF som KFUK-spejderne - både på det praktiske felt og økonomisk (bl.a. gennem K. G. Fonden). De stod i spidsen for byggeprojekterne på Ungdomsgården og i Grene-lejren. Ved opførelsen af Enghuset gav firmaet en pris, som indeholdt et betydeligt tilskud til det vigtige ungdomsarbejde.
En markant personlighed var også direktør i Den jyske Sparekasse, A. E. Meyer. Hans store engagement i det kristelige ungdomsarbejde gav sig mange udslag. Ungdomsgården var en hjertesag for ham. Han sad i bestyrelsen i en lang årrække, og var på den måde med til at præge udviklingen med sin store indsigt og viden.
Fra sparekassens gavefond er der også tildelt det kristelige ungdomsarbejde værdifuld hjælp.
I begyndelsen af 1970'erne indså A. E. Meyer, at hvis Ungdomsgården skulle bestå, måtte der en økonomisk håndsrækning til. Den kom i form af Grindsted Ungdoms Fond - i daglig tale kaldet GUF. Til Fonden indsamledes i 1972 et beløb på ca. 1 million kroner, hvoraf afkastet skulle benyttes som tilskud til det kristelige ungdomsarbejde, som udsprang fra Ungdomsgården. Med dette tilskud var kropsene bedre i stand til at betale huslejen. GUF består stadigvæk og giver hvert år et tilskud til ungdomsarbejdet - herunder FDF og KFUK-spejderne, som nu har deres eget hus.
Både Johannes og Ejnar Borg-Hansen og A. E. Meyer afgik alt for tidligt ved døden, men resultaterne af deres virke gavner os fortsat og minder os hele tiden om dem.
Navn og logo
Landsforbundet Frivilligt Drengeforbund, FDF, blev stiftet 27. oktober 1902 af arkitekt Holger Tornøe og provst Ludvig Valentin. Drengenes løsen var - og er: "Ret ryggen og tal sandhed". Førernes motto: "Med Gud for Danmarks ungdom".
I 1956 blev stiftet et Frivilligt Pige Forbund, FPF. I 1974 blev de to korps sluttet sammen i samme landsforbund, under navnet FDF/FPF. Dog måtte de enkelte kredse selv bestemme, om der skulle være fælles ledelse. I Grindsted tog man det med ro, og først i 1981 optog man piger i kredsen. Efter aftale med KFUK-spejderne begyndte man med de små "puslinge" for ikke at gå på rov hos spejderne.
Navn og logo har været diskuteret længe, og til landsmødet i november 1994 havde hovedbestyrelsen fået pålæg om at komme med forslag til et nyt skjold.
To dygtige grafikere havde været involveret, og resultatet blev lagt frem. Efter en 6 timer(!) lang og meget følelsesladet debat blev forslaget nedstemt.
Det gamle FDF-skjold er nu igen forbundets logo, og navnet er "Frivilligt drenge-og pigeforbund, FDF".
Dagligdagen i kredsen
Det er med glæde, at jeg kan bidrage dette jubilæumsskrift med et indlæg om kredsens daglige arbejde. Når man fejrer en 75-års dag, er det normalt, at man mest tænker tilbage på tiden, der er passeret, og dermed også tænker på de mange episoder, der automatisk følger under sådant et tilbageblik.
Men mærkedage skal ikke blot festligholdes, de skal også bruges til at gøre sig nogle tanker om tilværelsen, om fortiden, nutiden og såmænd også fremtiden. Grindsted FDF har igennem mange år - ja vel i hele kredsens 75 års eksistens - været et god aktiv for mange børn i Grindsted by og omegn.
Via en medlemsprotokol, som jeg fører nye medlemmer ind i, og som har fortløbende numre, kan jeg se, at medlem nr. 1 var Ove Christensen, nr. 2 var Th. Mach Pedersen og nr. 3 Johan Madsen osv. Protokollen er, omend noget slidt i ryggen, stadig i brug, og i skrivende stund er det næste ledige nr. 2065.
Da jeg overtog kredslederjobbet i 1979 startede jeg med nr. 1218 til Karl Johan Poulsen, der gik på Kost og Realskolen og nr. 1219 var Niels Kr. Hagelskær (Niller). Lidt underligt at konstatere, at jeg i min tid som kredsleder har skrevet over 800 medlemskort.
Årligt har vi p.t. en udskiftning på 50 - 75 stykker, og det kan måske godt synes at være en stor udskiftning, men egentlig er det måske godt, for ellers ville vi da sprænge alle rammer i Enghuset! Medlemstallet har de seneste 5 år ligget omkring godt 300 medlemmer. Det har gjort, at vi har været landets største FDF kreds, en ting som vi ikke praler af, men vel godt må være lidt stolte over! Fordelingen af drenge og piger er ca. 50% af hver. 300 medlemmer er et stort tal, og egentlig har vi da heller ingen ønsker om at blive større, men hånden på hjertet - så har vi det nok som enhver anden virksomhed der har hjulene godt igang - vi vil jo helst ikke geare ned.
Nu er det jo sådan, at en så stor FDF kreds jo ikke kommer af sig selv, og her skylder jeg nok at nævne, at vi i Grindsted FDF har en dejlig stor og trofast skare af ledere, som tæller omkring 75 ledere/patruljeførere. Det er en herlig, velfungerende og kreativ lederflok, som gør, at vi ugen igennem møder glade børn, som rigtigt sætter liv i Enghuset.
I dagligdagen mærker vi en god forældreopbakning. Det mærkes bla. via forældreforeningen, tanteklubben, loppevagter, rengøringskorps samt et utal af hjælpende hænder ved det årlige efterårsmarked. Denne håndsrækning fra forældre er en stor hjælp i dagligdagen - tænk blot hvilken lettelse det er, at vi (lederne) ikke skal tænke på den ugentlige rengøring i Enghuset.
I den forbindelse skal hjælpen til Grene-lejren også nævnes. Uden en trofast og god hjælp fra hytteudvalget og dets støttere var det næsten en umulig opgave at komme igennem.
Vi er meget glade for den gode opbakning fra forældreskaren, dels at I sender jeres børn til FDF i Grindsted, men også at mange ser en opgave i at udføre forskellige praktiske gøremål.
Det sidste skud vi har på FDF-stammen er "numlingeklubben", som så dagens lys først på året 1994.
Det er en klub for de 0-5 årige, hvis mor /far er på forældreorlov, hjemmegående, på skiftehold og lignende, og som gerne vil mødes med andre små i legestuelignende forhold en gang om ugen.
Ideén var, at man skulle komme med sit barn og være sammen et par timer hver tirsdag formiddag. Forældrene fik at vide, at numlingeklubben var selvledende, dvs., at man selv havde ansvaret for at tingene fungerede og skulle komme med ideér til aktiviteter. Og det må i sandhed siges at være blevet en succes. Siden opstart er der nok passeret ca. 75 små hoveder igennem systemet, og hver tirsdag formiddag summer Enghuset af småbørn der enten kravler eller trisser rundt. Så er det jo spændende at følge, om vi om nogle år må glædes over at se de små størrelser iklædt en blå skjorte!
Det er mit håb og ønske fra kredslederstolen, at Grindsted FDF også i fremtiden må være et godt aktiv for ungdommen i Grindsted, og at FDFs formålsparagraf - nemlig at forkynde og udbrede evangeliet om Jesus Kristus for børn og unge - aldrig må blive tabt eller glemt, men til stadighed må være det overordnede i glæderne sammen med børnene.