Om FDF
FDF er en folkekirkelig børne- og ungdomsorganisation, hvor børn og unge får et ståsted at møde verden fra.
FDF har 22.000 medlemmer fordelt på 340 lokale kredse.
I FDF elsker vi at opleve sammen. Det viser sig, når børn, unge og voksne leger, griner og udfordrer hinanden. I FDF bygger vi huler og kuglebaner, vi laver mad over bål, og vi leger sammen.
De frivillige voksne sætter rammerne for aktiviteterne og tager ansvar for fællesskabet.
FDFs formål er at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus. Det lykkes vi med gennem de fire værdier relationer, tro, leg og samfundsengagement.
Vores værdier
Relationer
FDF er et frirum, hvor børn og unge glædes, oplever og vokser i mødet med ledere, der har noget på hjerte.
Tro
FDF skaber plads til tro og samtale om de store spørgsmål i livet på et folkekirkeligt grundlag.
Leg
I FDF bliver verden større, når vi gennem leg og udfordringer lærer at indgå i forpligtende fællesskaber.
Samfundsengagement
FDF skaber ansvarlige, demokratiske og deltagende medborgere, der engagerer sig i den verden, vi lever i.