Vores ambition
I FDF Hasle-Åbyhøj er det vores ambition at give børn og unge et ståsted at møde verden fra gennem relationer, tro, leg og samfundsengagement. Et ståsted, hvor vi ruster nye generationer til at møde livets udfordringer, finde fællesskaber og tage ansvar for den verden, de er en del af.
Kun fantasien sætter grænser
Hos FDF tilbyder vi et fællesskab, hvor ALLE kan være med. Formålet er skabe relationer og succesoplevelser hos både børn, unge og ledere.
Aktiviteterne spænder fra klassiske spejderaktiviteter som bål, orientering, lejrliv og meget andet, men det kan også være vi laver et tossemøde, indretter en hjemmebiograf eller tømmer kassen med udklædningstøj. Nogle gange laver vi også mere actionprægede aktiviteter som at klatre, køre på mountainbikes eller rapelle ned fra høje bygninger.
Ja faktisk sætter fantasien kun grænser for, hvad vi kan finde på, men det er altid med fokus på at skabe fællesskab, relationer og succesoplevelser – og måske endda rykke dit barns grænse en smule.