Sommerlejr 2025

Tag med FDF Hedehusene og de fire elementer på Sommerlejr ved Helsinge.

  • Dato
    05. jul. 2025 10:00 -
    11. jul. 2025 17:00
  • Sted

    Høbjerghus, Høbjerg Hegn 5, 3200 Helsinge, Danmark

  • Pris

    900 kr.

  • Tilmeldingsfrist

    31. maj. 2025

Sommerlejr er for alle i FDF Hedehusene

Engang levede de de fire elementer – Ild, Vand, Jord og Luft  – i harmoni, men det er som om balancen er blevet forstyrret. 
På sommerlejren skal vi udforske elementerne, deres forskelle og sammenhænge og prøve at genskabe balancen.
Det hele foregår på lejren “Høbjerghus“, som ligger ved Helsinge. 

Sommerlejren starter lørdag d. 5. juli kl. 10 ved FDF Huset, hvor alle tjekkes ind, inden vi rejser afsted på fælles bustur til Nordsjælland.
Vi slutter samme sted fredag d. 11. juli ca. kl. 17. Tidspunktet kan variere en smule afhængig af trafikken.

Prisen for denne oplevelse er kr. 900,- der dækker al mad, transport, slik-biks mm. og skal betales ved tilmelding, der sker via Medlem.FDF.dk.
Sidste tilmeldingsfrist er 31. maj.

Vi uddeler deltagerbrev med flere praktiske informationer ca. 2 uger før lejrstart.

På lejren sover Familier, Puslinge, Tumlinge og Pilte indendørs, mens Væbnere, Seniorvæbnere og Seniorer sover i shelter eller telt. 

Har du spørgsmål til denne invitation eller sommerlejren, så skynd dig endelig at kontakte en af lederne, som beredvilligt vil svare på dem.

Hvis du er nysgerrig, har vi masser af billeder fra tidligere sommerlejre. 
Klik ind på FDF.dk/Hedehusene/Billeder, her kan du se noget af hvad man kan komme ud for, på sådan en lejr. 

Frivillig Voksen på lejr
Har du som voksen lyst til at give en hånd med og samtidig opleve dit barn/børn i nogle anderledes rammer, så har du mulighed for at deltage i hele, eller dele af, lejren. Når du er frivillig voksen er du med til at afvikle aktiviteter, lave mad og alt hvad der eller skal til for at afvikle en sommerlejr sammen med byens dejligste unger. Tag endelig kontakt til Kredsleder Søren Hvidberg Pedersen (2811 0657) og hør mere om mulighederne. Hjælpen modtages med stor taknemmelighed og er med til at gøre lejren til en endnu bedre oplevelse for alle.

Familie FDF på lejr
Familie FDF er selvfølgelig også velkommen på sommerlejren. Som udgangspunkt deltager alle i det samme program, men der er selvfølgelig mulighed for tidlig godnat og en middagslur (for de allermindste). Har I ikke mod på en hel uge på lejr, så finder vi en løsning der passer, bare tal med Tine eller Søren. Når I tilmelder skal I tilmelde først barn/børn som almindelig deltager, og derefter forældre som frivillig voksen.

  • Dato
    05. jul. 2025 10:00 -
    11. jul. 2025 17:00
  • Sted

    Høbjerghus, Høbjerg Hegn 5, 3200 Helsinge, Danmark

  • Pris

    900 kr.

  • Tilmeldingsfrist

    31. maj. 2025