Naturbasen
Naturbasen er en del af FDF Hedehusenes kredshus som ligger i byparken. Naturbasen lånes ud til skoler og institutioner og kan benyttes til enkelte “ud af huset” arrangementer og til længere undervisningsforløb.
I naturbasen findes bl.a fiskenet og udstyr til at gå på opdagelse ved søen, der er pandekagepander til hygge omkring bålet snittekasse med knive, økser og save. Mulighederne er mange, læs mere i folderen her. Du kan booke naturbasen ved at udfylde kontaktformularen herunder
Hvordan bruger man FDFs naturbase?
I naturbasen har skoler og institutioner mulighed for at udforske naturen samme med børnene, ved hjælp af de materialer som huset rummer.
Aktivitets forslag:
Tur til Gammelsø
I naturbasen findes naturvogne som man kan tage med til søen. I skabene ligger alle mulige forskellige materialer, som er gode at have med, når man skal på sø-opdagelses-tur. Man kan pakke vognen med fiskenet, lupglas, pincetter, undersøgelsesbakker og en bestemmelsesnøgle, så man kan finde ud hvad de små
vanddyr hedder. Oven på vognen er der plads til tæpper, madpakker, drikke vand osv. Børn og voksne kan sammen trække vognen frem til søen.
Bål og madpakker
Et andet mål for naturbasen kunne være at lave bål og spise madpakker ved huset.
Bålet bliver et naturligt samlingspunkt for børnene, et sted hvor vi sidder roligt sammen og hvor man FDFs Naturbase kan få nogle gode snakke om hvordan
man omgås ild.
I naturbasen finder man også pandekagepander og snobrødspinde, så det eneste der skal medbringes er en omgang dej.
Smådyr i skovbunden
Det er også muligt at tage på skovundersøgelse. Omkring træerne i området findes masser af smådyr og mærkelige planter. I naturbasen findes ting til at undersøge med. Planteskeer, lupglas, terrarier i forskellige størrelser osv.
Disse ting kan også pakkes i naturvognen så turen kan gå til en ”rigtig” skov.
Snegle og edderkopper
Et besøg kunne også have et bestemt dyr som tema. Snegle, regnorme eller måske edderkopper. Dyrene kan findes, tælles og undersøges på forskellige måder.
Eks. Hvor hurtig kryber en snegl? Hvad spiser en regnorm? Hvor mange ben har en edderkop og hvordan laver den spind? Osv.
I naturbasen findes undersøgelse bakker, pincetter, stopur og målebånd
Små og store træer
Man kan også se på træer. Børnegruppen kan vælge deres eget træ, som de følger gennem året. Hvordan ændrer træet sig gennem året?
Tag et billede af træet, så man kan sammenligne undervejs eller lave en collage. Hvordan ser bladene ud? Har træet nogen frugter? Og hvor hurtigt vokser det? Til det kan man benytte målebånd, bestemmelses folder og tommestok.
Praktisk:
I naturbasen forefindes vand, brændeovn, borde og bænke. Her er der mulighed for at trække indendørs og få varmen.
Naturbasen kan lånes på to måder:
Den planlagte:
Institutionen eller skoleklassen kan booke naturbasen til en bestemt dag,
Her efter modtager
man et bekræftelse med information om nøgle,alarm, rengøring mv.
Den impulsive:
En børnegruppe har altid mulighed for at benytte borde og bænke, lege på træstammerne eller lave et bål.