Må man have sin dolk med til møde i FDF ?

Mange forældre har sikkert også stillet sig selv spørgsmålet: er det mon i orden at mit barn medbringer sin dolk når han/hun skal til FDF ? Herunder kan du få svaret.
Knive er omfattet af Våbenloven § 4 stk. 1.
• Det er forbudt at bære kniv på offentlige steder (også selvom kniven befinder sig i en taske). Dog er FDFere, spejdere mv. undtaget, når man færdes til og fra møder, samt under FDF‐aktiviteter (det vil sige, at man har det, der i lovteksten kaldes et anerkendelsesværdigt formål med at bære kniven).
• Forbudet gælder ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position.
• Det er kun tilladt for FDFere/spejdere at bære og bruge knive, hvor knivbladet er max 12 cm.
• Uanset knivbladets størrelse er følgende knive forbudt i alle tilfælde: knive med tværstillet greb, springknive, faldkni­ve, enhåndsbetjent foldekniv, foldekniv med todelt skæfte og kasteknive.
Men der kan stadig være tvivl om, hvor streng loven er.

Det overordnede svar er: FDF er et anerkendelsesværdigt formål. Det er derfor tilladt at bære kniv til og fra FDF.
Tag INGEN omveje til og fra FDF, når du bærer kniv eller har den i tasken eller bilen, hvilket betyder at man ikke skal køre en tur på grillen eller andre steder hen hverken på vej til eller fra FDF.



Her er et par eksempler
1. Er det lovligt at bære kniv til og fra FDF?
Svar: Ja, det er det. FDF er et anerkendelsesværdigt for­ mål. Men læg kniven i tasken. Ikke så meget på grund af loven, men på grund af sikkerhed. Og husk: Ikke noget med at købe en cola eller en pakketyggegummi på tanken på vej til FDF. INGEN omveje.
2. Kan forældre komme i klemme, hvis de kører til og fra FDF med deres børn, der har kniven med?
Svar: Nej, det er helt i orden. Men man skal ikke på vej til eller fra FDF stoppe ved den lo­kale kiosk for at købe cola eller cigaretter, for så kan hammeren falde. INGEN omveje.
3. Er argumentationen for, at der er tale om et anerkendelsesværdigt forhold, at man kan fremvise sinforbundsskjorte?
Svar: Den tydeliggør det anerkendelsesvær­dige formål, men den er ikke afgørende.

Man kan også læse mere om våbenloven på politiets hjemmeside:
http://www.politi.dk