Medlemsskab: Du er velkommen til at komme og prøve at være med til FDF nogle gange før du melder dig ind. Vi har en indmeldelsesformular, forældrene skal udfylde. Indmeldelsesformularen findes her.

Kontingent: Opkræves to gange årligt, 350 kr./halvår.

FDF-skjorten: Det er ikke nødvendigt at have en FDF-skjorte for at gå til FDF, men de fleste synes det er dejligt at have en. Det er også den, de mærker, vi tager, skal sættes fast på. Skjorten kan bestilles på hjemmesiden www.55nord.dk og koster mellem 375 og 468 kr.

Udstyr: Ellers kræver det ikke noget bestemt at være FDFer. Men de små synes, det er hyggeligt at have en god lommelygte med på lejr, og en sovepose er også nødvendig. De lidt større vil ofte gerne havde deres egen dolk til at snitte med, og de har brug for liggeunderlag til når vi sover i telt, og rygsæk og spisegrej til vandreture.

Sangbog: Hvert forår får du en ny FDF-sangbog "March og Lejr".

Lejre: Vi tager på lejr to gange om året, vinterlejren er en weekend omkring fastelavn, og sommerlejren kan ligge i pinsen eller Kristi Himmelfartsferien. De store er også på ture til Norge, Landslejr, kanoture, og der er masser af tilbud af kurser og festivaler de kan deltage i.

Det står vi for: Det er vigtigt for os, at børnene hos os får en oplevelse af, at der er plads til alle, men også at de føler sig som en del af et større fællesskab. Vi prioriterer oplevelser i naturen, brug af fantasi, og har et godt samarbejde med Hjallerup Kirke.

Har du spørgsmål, så kontakt den leder, som har den aldersgruppe dit barn hører til.

Kontaktoplysingerne findes her

(revideret Juni 2019)