Piltehike
Piltetur for alle pilte i FDF Hjortshøj
Pilteovernatning
Fredag den 6. oktober til lørdag den 7. oktober
Kære pilte
Vi håber, at du har tid og lyst til at komme med på piltehike. Vi skal afsted med Letbanen til Ryomgaard, hvorfra vi skal vandre til lejrpladsen ’Naturbasen’ ved Astrup, hvor vi skal sove i sheltere. En lille vandre tur på ca. 4km, men til gengæld skal du, måske for første gang, have alt din egen bagage på ryggen. Det er både sejt og sjovt.
Pakkeliste
– Pak i en vandrerygsæk. Har I ikke en vandrerygsæk behøves i endelig ikke at købe, men se om I kan låne jer frem af familie, venner eller naboer. Alternativt kan en almindelig rygsæk også fungere.
– Pak vandtæt så tasken kan holde til en byge, uden at sovepose, nattøj og liggeunderlag bliver vådt.
o Sovepose
o Liggeunderlag
o Toiletgrej og evt. medicin
o Varmt nattøj / langt skiundertøj
o Hue
o Regnbukser
o Regnjakke
o FDF-skjorte
o March og Lejr-sangbog
o Pandelampe eller lommelygte
Medbring ikke fredagsslik og mobiltelefon.
Tidspunkter
Vi mødes fredag den 6. oktober kl. 16.30 ved Hjortshøj Station. Letbanen kører kl. 16.41. Vi ankommer med Letbanen lørdag den 7. oktober kl. 13.01.
Pris og tilmelding
Turen koster 100 kr. som betales ved tilmelding. Tilmelding foregår via medlem.fdf.dk senest tirsdag den 3. oktober.
Vi glæder os!
Bedste hilsner
Maria, Mikkel, Mikkel, Anna, Laurits, Sofie, Stine, Thor og Morten