Vi startede i nogle lokaler på Selsmoseskolen den 11. november 1975 med et vældigt ryk ind af børn. Hurtigt flyttede vi ind i nogle kælderlokaler i Taastrupgårds bebyggelsen, her blev der lavet mange spændende møder og arrangementer for børnene, så som loppemarked. Det var noget der kunne trække opmærksomheden hos de omkringboende.

I 1981 fik vi et stykke jord på Taastrupgårdsvej nr. 10 at boltre os på, det var herligt, for her kunne vi lære væbnerne at lave bål, slå telt op og i det hele taget at opbygge en standlejr, og det havde vi brug for, da vi i sommeren 1981 skulle på Landslejr på Sletten ved Silkeborgsøerne.
Her holdt vi også børnedyrskue for og med deltagelse af børn og deres kæledyr. I 1982 sætter vi 2 pavilloner op på grunden, de bliver navngivet ”Selsborg” og indviet af daværende kirkeminister Elsebeth Kock Pedersen. 1. januar 1983 flyttes alle aktiviteter fra kælderlokalerne til Selsborg.

I 1990 begynder vi at sælge juletræer på Høje-Taastrup torv, og dette gjorde vi i ca. 10 år.
Det begyndte at knibe med at få nok nye medlemmer, da der ikke mere er børn nok i Taastrupgård bebyggelsen der har en kulturbaggrund med spejderbevægelse. Vi starter derfor børnemøder op i Torstorp for de mindste årgange. Vi får en meget flot start og en utrolig fin modtagelse i Torstorp, hvor vi har får lov til at benytte et af beboerhusene til mødelokale. I 1998 flytter vi fra Gyvelhaven til Timianhaven, hvor vi får et lokale for os selv - vi ikke skal dele med andre. Vi må dog stadig ty til Selsborg, når vores væbnere skal lære noget om reb og rafter, samt det med at sætte telte op, da vi ikke har mulighed for de store armbevægelser udendørs.

Efter nogle år opgiver vi helt grunden ved Selsborg, det er ikke holdbart i længden - selvom vi savner nogle bedre udenoms arealer.

Lørdag den 11. november 2000 havde FDF Selsmose 25 års jubilæum. Da vi fejrede vores jubilæum, var det bl.a. med nogle ledere der har været med fra første dag, og en stor flok ledere der var været med lige fra de havde alderen til at bliver medlem af FDF.

Siden år 2000 har vi haft en dialog med kommunen om at få nogle bedre lokaler og udendørs arealer. I lykkedes det at finde nye lokaler på Bøgeskolen (i dag Bøgegaarden) hvor der er plads til alle klasser og gode ude arealer.
Den 23.August.2015 skete det så, FDF Selsmose skiftede navn til FDF Høje Taastrup! indtog de lækre nye lokaler på Bøgegaarden og afholdte et fantastisk 40 års jubilæum. Festen blev holdt i de nye omgivelser: med leg, flødebollekast, klatring, bål og tilbageblik. Vi holder stadig ved på Bøgegården, hvor vi forsat udvikler faciliteterne bl.a. med bålhytte og klatrevæg.