Om FDF Hvidovre.

I FDF er aktiviteter og samvær tilrettelagt ud fra børnenes behov. Børn og unge får frihed under ansvar og lærer at omgås farer med omtanke. Derfor sker der få uheld, selvom børnene bruger kniv, arbejder med åben ild, sejler og klatrer. Medansvar og medindflydelse er en naturlig del af vores arbejde, både for små og store.

Vores samværsform bygger på gensidig tillid og respekt. Børnene og de unge lærer at tage ansvar og hjælpe hinanden. Aktiviteterne er mangfoldige, men fælles for dem alle er, at de giver udfordringer og skaber et godt fællesskab.

Mange kalder det at gå til FDF for at gå til spejder, og det er ikke helt forkert. FDF har mange lighedspunkter med spejderorganisationerne, men vi er også noget særligt. FDF blev grundlagt i 1902, og FDF Hvidovre har været en del af lokalsamfundet siden 1946. Vi har vores egne traditioner og måder at gøre tingene på. Derfor siger vi: “Jeg er FDF’er.” At være FDF’er er noget, man er, og ikke bare noget, man går til.

FDF er en kristen børne- og ungdomsorganisation, stiftet i 1902 på Frederiksberg. Vi har 25.000 medlemmer fordelt på over 425 lokale kredse. Omkring 200 af disse medlemmer er en del af FDF Hvidovre, som i mere end 60 år har været en af kommunens mest initiativrige foreninger for børn og unge.

Læs mere om FDF her.

Kun fantasien sætter grænser

Hos FDF tilbyder vi et fællesskab, hvor ALLE kan være med. Formålet er skabe relationer og succesoplevelser hos både børn, unge og ledere.

Aktiviteterne spænder fra klassiske spejderaktiviteter som bål, orientering, lejrliv og meget andet, men det kan også være vi laver et tossemøde, indretter en hjemmebiograf eller tømmer kassen med udklædningstøj. Nogle gange laver vi også mere actionprægede aktiviteter som at klatre, køre på mountainbikes eller rapelle ned fra høje bygninger.

Ja faktisk sætter fantasien kun grænser for, hvad vi kan finde på, men det er altid med fokus på at skabe fællesskab, relationer og succesoplevelser – og måske endda rykke dit barns grænse en smule.

FDFs værdier.