At tale om tro

Hvordan kan man tale om tro til FDF? 

Når du skal tale om tro til FDF, kan det være i mange forskellige fora. Det kan være til børnemødet, på lejre, til ledermødet, på et kursus og så videre. En ting du skal være opmærksom på er, at tro for mange er en personlig ting, og at det derfor kan være ganske grænseoverskridene for nogen at tale om. Derfor skal du som leder forsøge at skabe et trygt rum, hvor der er mulighed for, at alle kan høres. 

Gode råd når du skal tale om tro: 

● Det er vigtigt som leder at være sig selv og være i samtalen som sig selv. 

● Prøv som leder at få alle børn i tale (fx check-ud runden). 

● Stilhed er også tænketid 

● Opsæt simple rammer for samtalen inden I starter for at skabe et fortroligt rum. 

● Ikke alle spørgsmål kan besvares! 

Voksne som ikke selv råder over færdige svar, er ikke et problem for den religiøse opdragelse – problematisk er derimod voksne, som ikke har nogen spørgsmål, og som heller ikke vil høre børns spørgsmål.


Citat af Schweitzer, Barnets ret til religion.