Tik Tak Bombeleg


Foto: Thomas Grinderslev
Beskrivelse
Deltagerne stiller sig i en cirkel med lige stor afstand til hinanden. En deltager sidder i midten med bind for øjnene.
Personen i midten siger “tik tak tik tak tik tak” og imens sender deltagerne i cirklen en bombe/bold rundt mellem hinanden. Når personen i midten råber “skift" skal bomben skifte retning og når personen i midten råber “BUM" dør personen der har bomben i hænderne.Den døde person ligger sig nu på gulvet, der hvor han/hun stod. Når man skal give bomben videre til en person på den anden side af en død person, skal man hoppe hen over personen. Derfor ender man ofte med at en person skal løbe over 10-20 døde personer for at nå personen der skal overtage bomben. Vinderen er den sidste levende person i cirklen.