At læse og iagttage naturen

Derfor tager vi mærket

Naturoplevelse handler meget om iagttagelse. At vænne sig til at lægge mærke til detaljer er utroligt vigtigt for at kunne finde vej – og at vænne sig til at stoppe op og nyde udsigten er utroligt vigtigt for at opnå en æstetisk oplevelse af naturen.

Aktivitetsforslag 1

Spor et dyr eller menneske gennem terrænnet. Uanset om ens nærmiljø er bynære parker eller Rold Storskov, er der spor at finde. Spor fra små og store dyr. Spor fra mennesker. Spor fra fugle.

Aktivitetsforslag 2

Tag på opdagelse i insekternes drabelige verden.

Aktivitetsforslag 3

Besøg frontlinen i fuglenes territoriekamp. Uanset sted og årstid er der næsten altid fugle i nærheden. Om foråret og i forsommeren kan man opleve et sandt kor af fuglestemmer om morgenen, men fuglene giver lyd hele året. Prøv at identificere fugle ud fra sangen. Der er mange websider og apps til formålet. Lav en optagelse af sangen og afspil for fuglen. Reagerer den? Kan du lokke fuglen tættere på?

Vejledning

2: Man kan let lave fælder, så man kan få et indblik i, hvilke dyr der findes i området. Man kan bruge elektronisk grej til at optage – gerne i slovmotion – hvordan en flue fanges i et edderkoppespind. Et så simpelt dyr som myrer kan give anledning til rigtig mange spændende iagttagelser. Læg en beholder med sukkervand i afstand fra myreboet. Iagttag hvorledes myrene opdager føden – og hvorledes den første myrer kommunikerer opdagelsen til resten af boet. Og – blot for en ordens skyld: Alle dyr med seks ben er insekter. Alle dyr, som ikke har seks ben er ikke insekter. Edderkopper har otte ben og er ikke insekter – de er spindlere...

3: Fuglesangen, som vi mennesker har vænnet os til at betragte som smuk, er i virkeligheden fuglenes hævdelse af deres territorie. Når solsorten en forårsaften sidder i toppen af et højt træ og triller dens melodiske og bløde fløjtetoner er det i virkeligheden et krigsråb til skræk og advarsel blandt artsfællerne om, at området er optaget!

Læg mærke til, hvordan lyden ændre sig, når solsorten bliver forskrækket. I flugten udsendes et højt alarmkald i et meget højt toneleje, som er helt anderledes end det toneleje, solsorten normalt synger i. Dybere toner er lette at stedfæste, hvilket er positivt for fuglen, der ønsker at hævde sit territorie. Høje (højfrekvente) lyde er derimod langt sværere at positionsbestemme, hvilket selvfølgelig er en fordel for en flygtende fugl, som gerne vil advare artsfæller om en faresituation.

Oplevelse

At læse og iagttage naturen.

Nummer

1

Mærketråd

Friluftslivsmærket

Tilbage