Naturen om natten

Derfor tager vi mærket

Meget få mennesker oplever mørke. Endnu færre mennesker oplever mørke i naturen. I vil opdage en verden, som er mindst lige så spændende som om dagen - og I vil opleve, at øjenene langsomt vænner sig til mørket.

Aktivitetsforslag 1

Tag på mørkevandring. Find et skovområde, en kyststrækning, et hedeareal eller lignende - så langt væk fra lys og beboelse som muligt. Gå en tur, så der er tid til at vænne øjnene til mørket og tid til at blive fortrolig med nattens lyde.

Aktivitetsforslag 2

Find stjerner og planeter i mørket.

Alle skal finde Karlsvognen (som på vores breddegradder er oppe hele døgnet – uanset årstid) og bruge Karlsvognens ”bagsmæk” til at finde Nordstjernen.

Aktivitetsforslag 3

Tag på mørkeklatring. Oplevelsen af at klatre de større træer i mørke er fantastisk! Og den der ikke har prøvet og sidde om natten og føre dybe filosofiske samtaler med en god ven/veninde 25 meter oppe i toppen af et let svajende egetræ med månelyset glinsende over de stålgrå blade, er virkelig gået glip af noget!

Vejledning

2: Denne aktivitet virker bedst i de mørke måneder – og er fuldstændig afhængig af at der er nogenlunde skyfrit vejr… Find det mørkeste sted I har mulighed for at være og lad øjnene vænne sig til mørket. Læg derefter mærke til hvorledes stjernerne bliver tydeligere og tydeligere i takt med at øjnene vænner sig til mørket.

Der er mange websider og apps der beskriver stjernehimlen. Nogle kan installeres således at man blot peger telefonen mod himlen – og så vises et stjernekort over hvad man ser. Der er altså gode muligheder for at lave aktiviteten selv om man ikke selv er en ørn til stjerner. Der er mange sagn og drabelige beretninger knyttet til stjernebilledernes navne. Hav eventuelt forberedt et par af disse historier – mange gange giver det en større oplevelse når noget kan sættes i en fortællemæssig ramme (narrativ kontekst).

3: Når først banen er rigget er der sikkerhedsmæssigt næsten ingen forskel på at klatre i dagslys og om natten, men mørkeklatringen stiller meget store krav til instruktøren om at kunne rigge ruter i mørke – og kunne udføre en eventuel redningsklatring effektivt, sikkert og roligt i mørket.

Note: Vær forberedt på at mennesker kan reagere uventet. Nogle oplever nattemørket som en truende – nærmest klaustrofobisk – fornemmelse i træet. Check med dig selv og den instruktør, du evt. har med til opgaven, at du/I rent faktisk kan fungere hensigtsmæssigt, roligt og inspirerende under de forhold, I vælger!

Oplevelse

Naturen om natten.

Nummer

2

Mærketråd

Friluftslivsmærket

Tilbage