Ildtænding

Derfor tager vi mærket

Ild er essentiel for al udendørsliv. Det er bålet, der liver lys og liv i lejren - og det er ilden, der giver mulighed for at lave varm mad, når dagens strabadser er ovre.

Aktivitetsforslag 1

Tænd ild som stenalderens stammefolk. Lav ild ved at gnide to pinde mod hinanden! Det kan faktisk lade sig gøre - man skal bare vide hvordan!

Aktivitetsforslag 2

Tænd ild som pelsjægerne i Alaska. Hvis I virkelig kan ildtænding, så kan I tænde bål med kun een tændstik. Hemmeligheden er forberedelse. Rigtig mange små pinde med fint snittede "fjer" - de såkaldte feathersticks - giver let ildtænding.

Aktivitetsforslag 3

Tænd ild med gnister.

Vejledning

1: Den enkleste måde er det der kaldes et ildbor. Her tvindes en pind rundt i et hul, hvorved der dannes meget friktionsvarme. Friktionsvarmen antænder til sidst træsmulderet, således at det begynder at gløde.

3: Ildstålet kender de fleste i dag, men hvor mange er egentlig sikker i benyttelsen? Det er med blot at sprede en vild flok gnister ud over optændingen virker ikke - man skal kunne fokusere gnisterne. Så er det til gengæld et rigtigt virksomt værktøj, fordi det er upåvirket af vand.

Skal det være let så tænd en vatrondel. Gnid vatrondellen i vaseline - eller dyp den i sprit forinden - så har du et formidabelt optændingsmateriale som enkelt tænder et hvilket som helst bål. Skal det være svært, så lav feathersticks og tænd dem direkte med ildstålet. Skal det være sværere, så dyb træet godt i vand inden (så skal "fjerene" i feathersticks blot laves endnu tyndere, så tænder selv ret vådt træ!)

Er man til vanskeligere udfordringer, så kan man også lave gnister ved at slå hærdet stål sammen med en skarp flintesten. Gnisterne her er langt svagere end gnisterne fra det moderne ildstål, men er forberedelserne lavet rigtigt kan de sagtens tænde en glød – det var trods alt på den måde man lavede ild i vikingetiden og middelalderen…

Det bedste optænding er tørrede og behandlede skiver af fyrsvampen, men det er en længere proces at forberede rigtigt. Forkullede vatrondeller giver en rigtig god erstatning. Det er måske ikke helt ”autentisk”, men det er godt nok til at give deltagerne en god oplevelse – og det er i grunden det det hele drejer sig om. Meget få af os kommer i en reel situation hvor vi kun kan lave ild ved at slå flint mod stål!

Skal det være endnu mere vanskeligt – og også lidt ”mystisk”, så skal du have fat i nogle sten som kaldes ”Pyrit”. Når disse slås mod hinanden dannes der gnister. Gnisterne er svage, men de er der – og de kan tænde ild. Det er pyritsten som er årsag til de mange myter hos stammefolk verden over om sten der ”i fordums tid” slog gnister når de blev slået sammen.

Oplevelse

At tænde ild.

Nummer

4

Mærketråd

Friluftslivsmærket

Tilbage