Klatringens forunderlige verden

Derfor tager vi mærket

Udstyr er en nødvendig del af en sikker klatretur. Derfor skal vi udforske det for at kunne føle os sikre, inden vi klatrer.

Aktivitetsforslag 1

Lav de vildeste klatre-gadgets til vores legofigurer, actionmen og andet legetøj.

Aktivitetsforslag 2

Byg dit eget klatreudstyr, og gå på opdagelse i temaet "klatring" på en nysgerrig og legende måde.

Aktivitetsforslag 3

Lav jeres egen fede go-high bane, og byg den som model.

Vejledning

  1. Uden klatregrej. Lav små rebkvejl, isøkser og klatreseler til legofigurer. Lav eventuelt en improviseret faldsikring, så de små figurer ikke kan falde helt ned til jorden, når de klatrer.
  2. Uden klatregrej. For de store: Lav jeres egen "bjerg"økse. Billige øksehoveder kan findes i f.eks. Biltema. Alle tegner deres ønskede form på hovedet, og lederen skærer det ud. Hvert barn finpudser, og skæfter derefter deres personlige økse. Bind jeres egne klatreseler. Se gerne, om de virker (ikke ved at klatre selvfølgelig) For de mindre: Lav nøgleringe med klatreknuder og andre nørkleopgaver. Dyk ned i klatring som tema, og lav udklædning. Rebet over skulderen og overskæg er altid godt.
  3. Uden klatregrej. Som når vi bygger modeller af raftekonstruktioner, før 1:1 arbejdet begynder. For de store: Diskuter, og arbejd med at lave den fedeste go-high bane, og byg en målfast model. Suppler gerne dette med mærket 10-2, og byg banen, eller dele af den i virkeligheden. For de mindre: Byg en go-high bane til brug med actionmen eller lignende, og snak gerne om, hvad der kunne være sjovt at prøve selv.

Oplevelse

Klatringens forunderlige verden

Nummer

3

Mærketråd

Klatremærket

Tilbage