At sætte ord på følelser omkring sorg, død og det utrolige i opstandelsen

Derfor tager vi mærket

Alle mennesker oplever sorg og død. I dette mærke oplever den unge et ”rum”, hvor der kan sættes ord på sorg og død og tales om det. Vi kombinerer alvoren i samtalen med pjat i legen, fordi der skal være plads til begge dele.

Aktivitetsforslag 1

Plante blomsterløg i efteråret kombineret med en samtale om, at ”det døde” løg bliver levende til foråret. Her skal følges op, når løgene spirer og springer ud. Alternativ: producere kunstige blomster, i perler, papir, silk-clay eller andre materialer.

Aktivitetsforslag 2

Aktivitetsforslag 2 (lidt bredere end 1) Leg lege, hvor man dør og bliver levende igen: stikbold, ståtrold, hospitals-tagfat, rundbold med befrier-regel.

Aktivitetsforslag 3

Dyk ned i påskefortællingen. Tal om Jesus før og efter døden. Genopstod han og var ”den samme” som før, eller havde han ændret form?

Inspiration

Hvis man ønsker at kæde emnet sammen med kirkeåret og evt. aktiviteter i kirken er det oplagt til påske eller allehelgen (Halloween)

Man kan evt. læse en af følgende bibeltekster: Johs. 12,23-33 (om hvedekornet, der falder i jorden og dør) eller 1. Kor. 15, 35-44 (hvor opstandelsen bliver sammenlignet med at så et frø, der kommer op som en plante). Påskefortællingen (kvinderne i haven). Vandringen til Emmaus.

I kan hente inspiration til lege i FDFs legedatabase

Oplevelse

At klæde de unge på til at kunne sætte ord på følelser omkring sorg, død og det utrolige i opstandelsen.

Nummer

8

Mærketråd

Trosmærket

Tilbage