Kastanjemøde

Efteråret er tid til kastanjeleg og -dyr.

Indsendt af FDF

Forberedelse

Eventuelt skal du samle kastanjer inden mødet.

Ellers handler det bare om at finde kreativiteten frem.

Mødeaktivitet

Kastanjemøde

KASTANJEJAGT

Hvis I ved, at det er muligt at samle kastanjer nok på et sted i nærheden af mødet, kan I starte dagen med at gå på kastanjejagt. Det kan være en dyst mellem familierne om at finde flest kastanjer. Måske giver det ekstra point at finde lukkede kastanjer eller nogen med en flot form. Alternativt har nogen samlet kastanjerne på forhånd, og så er der mere tid til det kreative.

FROKOST

Er I på kastanjejagt i skoven, er madpakker nok den bedste ide. Hvis I er i kredshuset, kunne kødkastanjer være en oplagt ide.

KASTANJESPIL

Tegn en skive med tre ringe i. Er I udenfor, kan I bruge tov. Aftal et sted at stå og forsøg at ramme midten af ringene. Man kan score 1, 2 eller 3 points afhængig af, hvor man rammer.

ENGELSK KASTANJELEG

Bor et hul hele vejen gennem kastanjen og bind en snor fast i den. Man står nu over for en modstander og skal med strakt arm forsøge at slå dennes kastanje løs af snoren. Pas på hinanden.

KASTANJEDYR

Klassiske kastanjedyr og -edderkopper er et sikkert hit. Brug limpisolen til at sætte rulleøjne på dyrene - og lim evt. uld fast som hår. Kan du lave et tusindben eller en giraf?

HÅRPYNT

Bor hul i to kastanjer og træk en tyk ekastiksnor igennem. Bind enderne sammen med et råbåndsknob (eller en kællingeknude) og smelt enderne med en lighter. Voila - flot hårpynt!

MATERIALER

Poser til kastanjejagt.

Boremaskine eller syl/søm til at lave huller med

Snor/garn til edderkopper og engelsk kastanjeleg

Elastiksnor

Rulleøjne og andet til pynt

Limpistol

OPSKRIFT

Til 10 personer

Du skal bruge:

Spaghetti

1000 g hakket kød (svin, kalv eller evt. en blanding)

2 stk løg

1 stk æg

4 tsk salt

5 dl mælk

200 g mel

Beskrivelse

I stedet for mælk kan bruges vand.

I stedet for mel kan bruges havregryn.

Æg, hakket løg, væde, salt og peber røres sammen med farsen, melet tilsættes lidt efter lidt.

Farsen formes til kugler på størrelse med en kastanje.

Steges i margarine på en varm pande.

Steges ca. 5 min på hver side.

Deltagere

4 - 30 personer

Alder

3 - 5 år

Varighed

90 - 120 min.

Materialer

Deltagere

4 - 30 personer

Alder

3 - 5 år

Varighed

90 - 120 min.

Inde/ude

Indendørs
Udendørs