Goddaw-møde

Sæsonens første møde - kom godt i gang!

Indsendt af Sæsonplanen

Beskrivelse

Efter velkomsten til FDF så start mødet med at lære børnene en sang, gode sange til den alder er ”dav dav alle sammen” og ”jeg køre i min lille bil” da disse også er hurtige at lære. Start mødet med at lege lidt for at børnene lærer hinanden at kende f.eks. alle mine kyllinger og ståtrold.

Vi skal starte med at lave vores egne pas og ID kort. Passene er foldede papirer med et hul i så de kan hænge på en snor. På den første side skal børnene tegne sig selv og hvad de ellers synes der skal være i et pas. Samtidig tager en af lederne billeder af børnene og sætter ind i en skabelon der er lavet på forhånd så man kan printe små ark med børnenes billede og deres kendetegn, dette lamineres eventuelt. Der laves også et hul i dette og både pas og ID kort kommer på en snor. Nu er børnene klar til afgang. Lederne bestemmer hvordan flyveturen skal foregå. For at få en gennemgående fornemmelse er det godt hvis rejsen foregår på samme måde hver gang. Puslinge elsker gentagelser. Et forslag kunne være at man sætter stole op i rækker og der er en leder der leger pilot og fortæller undervejs hvad der sker, en anden leder kan være steward og gå rundt mellem børnene. Et andet forslag kan være at man i en række løber rundt forskellige steder på græsset eller i huset for at foretage rejsen. Første rejse bliver til Amazonas jungle eller et andet sted med natur. Om rejsen foretages sidst på mødet eller først på det næstebestemmer lederne.

Forberedelse

Lave skabelon til ID kort.

Deltagere

2 - 30 personer

Alder

5 - 99 år

Varighed

60 - 90 min.

Inde/ude

Indendørs
Udendørs

Andre møder