Kom og vær med

Medlemskab

Medlemskab af FDF K23 Valby koster 75 kr. årligt.

Hos os er det vigtigt, at ALLE har råd til at være en del af FDF’s fællesskab. Derfor har vi sat kontingentet til det mindst mulige. Dette betyder dog også, at vi har brug for, at DIT barn hjælper med at sælge diverse lodder som FDF’s Landslotteri og vores interne Basar-lodder. Ligeledes håber vi, at du som forælder bakker op om vores indtægtsgivende arrangementer; Bankospil, Basar og Valby Kulturdage.

Da vores kontingent er på det mindst mulige, er alle tilmeldinger til lejre og ture, hvor der er deltagerbetaling, bindende og penge refunderes derfor ikke ved afmelding efter tilmeldingsfristen uanset årsag.

Det er supernemt at melde sig ind i FDF! Når du har klikket på knappen herunder, skal du bare udfylde de oplysninger, der bliver bedt om. Så kommer det direkte ind i FDFs medlemssystem Medlemsservice og vi i kredsen sørger for at hjælpe med resten.

Men kig ned til et FDF-møde inden du melder dig ind  – se hvad vi laver og tag en snak med en leder.