Samværsregler

Samværsregler for arrangementer med deltagere op til 18 år

Før arrangementet:

Børneattester
Der indhentes børneattester på alle voksne forud for et landsforbundsarrangement. Det er
forbundskontorets ansvar, at det bliver gjort. Hvis der mod forventning skulle være en dom på
børneattesten vil en ansat ved FDF rette henvendelse til den voksnes kreds med det samme.
Ved nogle landsforbundsarrangementer er det kredsene selv, der har ansvaret for at sikre at
deres egne ledere, assistenter og øvrige voksne er registreret eller tilmeldt korrekt i
Medlemsservice, så forbundskontoret kan sikre, at der er hentet børneattest på dem.
Arrangøren eller kursusledelsen har ansvar for at alle medarbejdere er registreret eller tilmeldt
korrekt i Medlemsservice, så forbundskontoret kan sikre, at der er hentet børneattest på dem.
Dette vil i så fald være meldt ud forud for arrangementet.

Samværspolitik
Ved tilmelding gøres der opmærksom på FDFs samværspolitik.

På selve arrangementet:

Soveforhold
I respekt for den enkeltes blufærdighedsgrænser sover personer af forskellige køn hver for sig.
I praksis vil det sige i hvert deres soverum, telt eller bivuak. På samme måde skal voksne og
deltagere sove hver for sig. Der kan være omstændigheder, hvor der kan afviges fra dette. Her
er det den voksnes ansvar, efter konkret anvisning fra kursusleder/arrangør, at sikre, at
overnatningen foregår under hensyntagen til alle.

Bade- og toiletforhold
I respekt for den enkeltes blufærdighedsgrænser skal det være muligt at omklæde alene eller
sammen med deltagere af samme køn. Ved et almindeligt bad uden tøj på bader voksne ikke
sammen med deltagere af modsatte køn, ligesom voksne kun bader sammen med deltagere
af samme køn, hvis der er mere end en voksen til stede.

Brugen af sociale medier
Ingen voksen over 18 år skal opsøge deltagere, som er under 18 år gennem sociale medier.
Hverken før, under eller efter arrangementet, medmindre det er i direkte sammenhæng med
en aktivitet på arrangementet. I dette tilfælde sikres det, at minimum to voksne er til stede i
samme digitale forum.

Hvis den voksne anvender sociale medier, vedkender den voksne sig at være FDF‐leder også̊
uden for arrangementet. Det forventes ligeledes, at den voksne er en rollemodel for gode og
sunde relationer på de sociale medier.

Ved egen brug af billeder fra arrangementet er det den voksnes eget ansvar, at billederne ikke
kompromitterer de fotograferede.

Sprogbrug
I FDF bruger vi et ordentligt og respektfuld sprogbrug jævnfør FDFs samværspolitik.