Kernen i FDF er fællesskabet, både for børn og for børn og voksne. Det at lege, hygge, grine og tale sammen, og at blive mødt med respekt uanset baggrund, alder eller evner. Vi tror, at alle har noget at bidrage med til fællesskabet, og det præger den måde, vi er sammen på.

Relationer

FDF er et frirum, hvor børn og unge glædes, oplever og vokser i mødet med ledere, der har noget på hjerte

Leg

I FDF bliver verden større, når vi gennem leg og udfordringer lærer at indgå i forpligtende fællesskaber

Friluftsliv

I FDF er vi ude i det fri. Vi sætter pris på udfordrende, sjove og gode oplevelser i naturen i alt slags vejr.

Samfundsengagement

FDF skaber ansvarlige, demokratiske og deltagende medborgere, der engagerer sig i den verden, vi lever i

I FDF møder børn og unge engagerede voksne, der har en holdning til livet. Her er voksne med noget på hjerte. FDF bygger på et kristent livssyn. Det betyder, at vi lægger vægt på værdier som for eksempel tolerance, tilgivelse og næstekærlighed. Det er dog ikke et krav, at man tror på Gud, for at være FDFer. Det er vigtigt for os, at der både er plads til tro og tvivl

Tro

FDF skaber plads til tro og samtale om de store spørgsmål i livet, på et folkekirkeligt grundlag

Læs mere om FDF her