Lederne i FDF er den vigtigste person for børnene og er afgørende for, at børnene får en god oplevelse i FDF.

Men det er ikke kun børnene, der får noget ud af, at du er frivillig leder. Som leder får du selv mange gode oplevelser, et tæt fællesskab, praktiske ledelseserfaringer og mulighed for en bred lederuddannelse. Det viser sig i praksis både at pynte på ethvert CV og give erfaringer, der kan udnyttes i mange jobs i erhvervslivet.

FDF tilbyder dig hele tiden uddannelse til at blive bedre som leder. Det gælder både de bløde værdier omkring pædagogik og holdninger og de mere konkrete som aktiviteter til møder og lejre. Uddannelsen er i høj grad praktisk orienteret, og den vigtigste uddannelse er da også den, der finder sted i dagligdagen i kredsen; sammen med børnene og de andre ledere.

Ud over de mange gode oplevelser med børnene til møderne og på ture og lejre er der også særlige lederoplevelser.

Her er et lille udpluk:

  • vi spiser sammen hver onsdag - for de som har tid og lyst
  • vi tager på sejltur med Københavns ældste træsejlskib
  • vi holder grillaften med kredsens bestyrelse
  • vi snakker, griner og har det sjovt med hinanden
  • vi tager til arrangementer på FDFs bycenter Rysensteen

Man kan være leder på mange måder hos os og bidrager med det man kan og det man er god til.

Har du lyst til at blive leder hos os, så send en mail til kredsledelsen Adam Wass og Anette Schjødt Thorsen kredsleder@fdfk27.dk