Sommerlejr 2025 - Turen går til Tjekkiet
Sommerlejr i Tjekkiet 2025 d. 6. juli – d. 12. juli
2025 holder FDF K27 Lundehus Sogn sommerlejr i Tjekkiet for alle medlemmer samt deres familier. Det vil blive en oplevelsesrig uge med aktiviteter i og omkring Špindlerův Mlýn, vandring i den tjekkiske natur og byløb i Tjekkiets hovedstad, Prag. Der er begrænsede pladser, så skynd dig at tilmelde dig!
Tidspunkt
Lejren starter søndag aften d. 6. juli 2025 med en lang bustur til Tjekkiet.
Lejren slutter igen lørdag morgen d. 12. juli 2025.
Nærmere tider kommer i deltagerbrevet.
Sted
Vi kommer hovedsageligt til at være i Špindlerův Mlýn-området i Tjekkiet, med en enkelt turdag til Prag.
Tilmelding og betaling
Den reelle pris for rejsen ville være 3900kr, men for jer bliver det kun 1950 kr. Beløbet kan indbetales i rater, hvor der vil være i alt tre rater af 650kr.
1. rate indbetales senest d. 1. december
2. rate indbetales senest d. 1. april
3. rate indbetales senest d. 4. maj
Tilmelding og betaling via FDFs medlemssystem
Sidste frist for tilmelding er d. 1. december, men er I usikre på, om I skal med, kan I kontakte kredslederen.
Tilskudsfamilier og tilskudspris
Hvis man er økonomisk udfordret, er det som sædvanligt muligt at komme med på sommerlejren på en tilskudsplads. Prisen kommer til at blive markant billigere for dem med tilskudsplads.
I bedes kontakte kredslederen på: kredskarl@fdf.dk
Men husk alligevel at tilmelde jer for få en plads. Første rate kommer til at blive 150 kr.
Anskaffelse af penge til turen
En udenlandstur er dyr, så vi gør alt hvad vi kan for at skaffe en masse penge gennem fonde, menighedsplejen, lodsedler og andre pengeskabende aktiviteter.
Dette har vi også brug for jeres hjælp til! Det er nemlig sådan, at jo flere penge vi får samlet ind, jo flere fede aktiviteter kan vi komme på. Derfor vil vi løbende kontakte jer f.eks. til at hjælpe med at fælde juletræer.
Flere informationer
Se flere informationer om sommerlejren her
Vi glæder os til en megafed sommerlejr sammen med alle jer!
Vores sommerlejr er støttet af Sct. Stefans Fonden.

Leder med noget på hjertet
I FDF står frivillige ledere klar til at byde dit barn velkommen til sjove og fantasifulde aktiviteter hver uge. Alle ledere i FDF er over 18 år, de tager ansvar til de ugentlige møder og har blik for det enkelte barns trivsel i fællesskabet.