Om FDF K 7 Frihavn

Vi er en lille kreds med ca. 40 aktive medlemmer, hvoraf de fleste er børn og unge i alderen fra 6-12 år. Der er 7 frivillige børne ledere i alderen 25-55 år der bruger hver uge deres fritid på at skabe et helt særligt og trygt fællesskab for børn og unge.

FDF K7 Frihavn så dagens lys i 1905  den 18 februar som FDF Ø2 som stod for Østerbros 2. kreds. I 1909 fik kredsen navnet K. 7 Frihavn der var Københavns 7. kreds. Dermed er FDF K7 Frihavn en af Danmarks ældste FDF-kredse. Siden starten den 18. februar 1905 har K 7 været en del af børne- og ungdomsarbejdet i Frihavns og Rosenvængets Sogne. 

I dag holder vi til i vores lokaler på Willemoesgade 42 og tager ofte på lørdags dagture til vores fantastiske hytte Tranehuset i Egebjerg, Ballerup som har Hareskoven som baghave. 

FDF er en folkekirkelig børne- og ungdomsorganisation, og FDF K7 har siden dens oprindelse været tilknyttet Rosenvængets sogn med specielt tilhørsforhold til Frihavnskirken i Willemoesgade.

Kun fantasien sætter grænser

Hos FDF tilbyder vi et fællesskab, hvor ALLE kan være med. Formålet er skabe relationer og succesoplevelser hos både børn, unge og ledere.

Aktiviteterne spænder fra udfordring af finmotorikken til klassiske frilufts aktiviteter og færdigheder som bål, orientering, lejrliv og meget andet. Men der er også plads til at lave et fjolle møde, indrette en hjemmebiograf eller bygge en sæbekassebil sammen. Nogle gange laver vi også mere fysisk udfordrende aktiviteter som at klatre, sejle i kano eller får nogle kilometer i benene.

Ja faktisk sætter fantasien kun grænser for, hvad vi kan finde på, men det er altid med fokus på at skabe fællesskab, relationer og succesoplevelser – og måske endda rykke dit barns grænse en smule.