Sæsonprogrammerne for efteråret 2025 er klar! 🍂
Vi glæder os til et spændende efterår i FDF Kærby – nu med alle møder samlet om mandagen. Det betyder, at vi hver uge vil se hinanden ved kredshuset og vil opleve meget mere liv og fællesskab 💙
Ændringen er blevet mulig, fordi vi endelig kan tage vores nye kredshus i brug. Her får vi både værksted, endnu et patruljerum og bedre plads til alt vores materiale og udstyr – det bliver en kæmpe gevinst for kredsen og de aktiviteter, vi kan lave.
Vi glæder os helt vildt til at lave sjove og spændende møder – og selvfølgelig til at komme på lejr sammen med jer 🌲🔥
👉 Husk også at byde vores tre nye ledere, Uffe, Jakob og Rasmus, hjerteligt velkommen. Uffe og Jakob har begge tidligere været en del af FDF, men er nu flyttet til Aalborg og klar til at give den gas i FDF Kærby! 🎉
Programmerne kan findes under de respektive klassesider sammen med kontaktinformation på de ledere, der er tilknyttet holdet.