LUA – Lederuddannelsesaften forår 2025

FDF Landsdel 1 inviterer til LUA på Dronninglund Efterskole 27. februar 2025 kl. 18.00 - 21.30 Indbydelse til LederUddannelsesAften er klar! Kom og få input og ny inspiration til det fremtidige arbejde hjemme i kredsen, bliv klædt på til Leder-livet, lær nye mennesker at kende i FDF, samt erfaringsudveksling på tværs af landsdelen. Vi har forsøgt at sammensætte et program, så alle har mulighed for en spændende og lærerig aften – husk vi starter med fællesspisning. Vi glæder os til at mødes til fællesskabet og byder dig velkommen på Dronninglund Efterskole.

  • Dato
    27. feb. 2025 18:00-21:30
  • Sted

    Dronninglund Efterskole, Slotsgade 10, 9330 Dronninglund, Danmark

  • Pris

    150 kr.

  • Tilmeldingsfrist

    20. feb. 2025

FDF skal både være leg, fantasi og alvor, være det uforudsigelige –
spontane og samtidig rumme faste værdier!

  1. Modulet til nye og kommende ledere (også seniorer)

Vi snuser til FDFs historie, men arbejder med planlægning, idèer og samvær
med børn. Du bliver klogere på FDFs struktur, samt hvilke muligheder du har
som leder. Vi vender jeres møde-struktur og taler om, hvor du kan finde hjælp
og idéer til møder og aktiviteter. 
 Modulet henvender sig til dig, der er ny i FDF, og til dig, der er på vej ud
af senioralderen og ind i lederflokken i kredsen.
 
Instruktør: Daniel Rodin Bay 
Kredsledelsen FDF Aalborg 8 Nr. Tranders. 

   2. Modulet til kredsledere, kredsledelse og bestyrelsesmedlemmer. 

 Engagerede voksne/Forældre ind i fællesskabet. 

Formålet med forløbet er at give viden og værktøjer til kredsene, så de kan få
flere frivillige voksne inddraget i kredsens arbejde. Modulet er delt op i tre
områder: mindset, behovsafklaring og frivilligkoordinering. På dette forløb
arbejder vi med mindset, der handler om at give grundlæggende forståelse af
frivillighed, typer af engagement og motivation blandt frivillige. Det kan gøre
rekrutteringsarbejdet nemmere, hvis man har forståelse for, hvad der motiverer
folk til at blive frivillige. Derudover vil vi også se på værktøjer til behovsafklaring
og frivilligkoordinering. 

Instruktør: Rune Kløve Junge 
Foreningsudvikler.

   3. Modulet til ledere, kredsledere og bestyrelsesmedlemmer.  

Mobiltelefoner – fællesskab og trivsel. 

Relationer – nærvær og fællesskab i kredsen. Kom og nørd relationer samt det
særlige fællesskab, vi har i FDF. Gruppen byder på både oplæg, samtale, dialog
og sparring om arbejdet med relationer i FDF. Vi kommer til at tale ind i jeres
egne erfaringer og tanker, og I får ligeledes konkrete værktøjer, tips og tricks
med hjem til kredsen, så I kan fortsætte samtalen om måden, vi er sammen på! 

Instruktør: Heidi Bak Nielsen 
FDFs Relationsudvalg. 

  4. Modulet til ledere, kredsledere og bestyrelses. 

Kredsens digitale værktøjer kredsCMS & Medlemsservice. 

To af kredsens store spillere i håndtering af medlemmer, og kredsens digitale
Reklame ”banner” – som du sikkert har hørt om eller gerne vil have kendskab til
at bruge. I dette modul gennemgår vi begge systemer og de grundlæggende
ting.
Der bliver tid til spørgsmål og hands-on med begge systemer. Bliver der ekstra
tid kan vi gå mere i dybden med det I i kredsen har behov for. 
Husk PC og forlængerledning. 

 Instruktør Morten B.S. Andersen
FDF Øster Hassing.

  5. Modulet til seniorer og ledere. 

 Trangia – Tips, tricks og snacks

Lave kreativ Trangia – mad til ugemøde og lejr. Et kursus med inspiration til
lette retter, bagværk og lækkerier til den søde tand. Karin står for et utal af
spændende og lærerige arrangementer på Naturbaserne – tiltag, som gør såvel
børn som voksne klogere på naturen, ved at tage os med ud – hendes
fantastiske engagement og ikke mindst hendes smittende energi, med hvilken
hun har hjulpet mange mennesker.
Medbring: Trangia + gas/sprit, varm påklædning, vanter, hue,
pandelampe og fodtøj m.m. efter vejret – da vi arbejder ude. 

Instruktør: Karin Winther
Naturvejleder, Naturekspeditionen Vesthimmerland Kommune.

   6. Seniorer og ledere.  

101 måder at lege fangeleg på.

Leger I altid den samme leg, derhjemme i kredsen? Og er den måske ikke helt
så spændende den 107. gang? Så kom og vær med til at udforske hvordan man
kan lege den samme leg på uendeligt mange måder, ved bare at ændre små ting
undervejs!
I denne gruppe kommer vi til at lege med, hvordan man kan udvikle lege og
justere dem til, så de både kan leges længere, oftere, og passe bedre til hvem
og hvor legen skal leges. Vi skal både snakke om hvordan man kan udvikle lege,
og prøve det på egen krop. 
Vi skal være inde i hallen, så medbring indesko og tøj til at bevæge sig i. 

Instruktører: Charlotte Arnholtz & Lasse Lindstrøm
FDFs Legeudvalg

 

  7. Modulet til seniorer og ledere. 
 
Bushcraft – Kunst og kamp kræver stadig stål! – som der står i
Højskolesangbogen. 

Heldigvis behøver vi ikke tænke kamp, men stålet skal stadig være skarpt for at
kunne bruges til naturnært friluftsliv. ”Bushcraft” – gruppen fokuserer denne
gang på hvordan man gør sine knive og økser skarpe – og hvordan man
vedligeholder redskaber af stål. Deltagerne lærer hvilke typer slibning som egner
sig bedst til hvilke forhold.
Deltagerne lærer at slibe knive barberbladsskarpe.
Deltagerne lærer at slibe en økse, så den bider – uden at sidde fast.
Deltagerne lærer hvordan man vedligeholder redskaber af stål, både knive, sav,
økse og spade.
Deltagerne lærer hvordan man skæfter en økse, så hovedet aldrig bliver løst.
Vi tager også smedjen med, hvor vi vil kigge på hvordan man kan modificere
billig – økser, så de bliver bedre end de dyre økser fra Gransfors. Det hele
handler nemlig om geometri! 
Husk varm påklædning, vanter, hue, pandelampe – fodtøj m.m. efter
vejret – da vi arbejder ude – medbrink kniv, dolk eller økse.
 

Instruktører: Kim Horsevad / Christopher Kragelund Hjorth

 

Program:
 

 18.00 Fælles aftensmad (inkluderet i prisen) 
 18.30 Velkomst 
 18.45 Kursus 
 20.00-20.15 Fælles kaffepause 
 20.15-21.15 kursus 
 21.15 Andagt 
 21.30 Tak for i aften 

De praktiske oplysninger.
 
Sted: Dronninglund Efterskole, Slotsgade 10, 9330 Dronninglund. 
Pris: kr. 150,- kr. – Betal online ved tilmelding eller få tilsendt faktura. 
Tilmeldingsfrist: 20. februar 2025 
På: https://medlem.fdf.dk/member/event/cid/5 
NB: Eftermelding er ikke en mulighed. 
Info om tilmelding: En person kan tilmelde flere deltagere. Skal
kredsen betale? Så vælg ”Betaling med kredit” for at få tilsendt
faktura pr. mail, som du kan sende videre til kredsens kasserer. 
Spørgsmål/forslag til moduler: Kan sendes til Merete på mail: 
mereteaknudsen@gmail.com

 

 
  • Dato
    27. feb. 2025 18:00-21:30
  • Sted

    Dronninglund Efterskole, Slotsgade 10, 9330 Dronninglund, Danmark

  • Pris

    150 kr.

  • Tilmeldingsfrist

    20. feb. 2025