En prusik bruges som backup ved abseil. Det er vigtigt at holde sin prusik nogenlunde stram, da den ellers kan smelte over inden den bremser faldet. I den følgende film ses to styrt i en prusik, der ikke holdes stram. I begge styrt lykkes det prusiken at bremse faldet, men i andet styrt skades både rebet og prusiken.

Læg mærke til længden på prusiken, og hvor løst/stramt den holdes. I andet styrt ses en røgsky fra den smeltende prusik, og efterfølgende kan man skimte skaderne på rebet og prusiken. Rebet er blevet affarvet og tyndere på den del, hvor prusiken er smeltet. Det var nødvendigt efterfølgende at skære prusiken over for at fire klatreren ned.

Note om sikkerhed: Forsøget blev udført under kontrollerede forhold. Klatreren sidder i et kasseret reb, men har et andet reb som backup.