Samværsregler
HER ER KREDSENS SAMVÆRSREGLER
Nedenstående samværsregler har været drøftet på et ledermøde, i bestyrelsen og på et forældremøde og man er enige om at disse er gældende pr. 7/4 2004 og indtil et nyt sæt erstatter disse.
- For at være leder (over 18 år) i FDF Korsvejen skal man underskrive en børneattest. Børneattesten er ikke en fremadrettet garanti, og derfor skal der være plads til at kunne undres åbent og ærligt over andres samvær med børnene.
- Vi tilstræber, at der til hver FDF klasse i FDF Korsvejen er tilknyttet mindst 2 ledere (min. 18 år)/assistenter (under 18 år), hvoraf mindst den ene er leder. Det tilstræbes desuden, at der er en min. 1 leder/assistent af hvert køn tilknyttet hver FDF klasse.
- Der skal være mindst 2 ledere af sted på weekender, sommerlejre og andre arrangementer i FDF Korsvejen, og vi tilstræber, at der er en af hvert køn.
- Vi tilstræber, at en leder/assistent aldrig er alene med et barn.
- Vi tilstræber, at der i tilfælde, hvor det er nødvendigt at sove i samme rum som børnene, er mindst 2 ledere/assistenter tilstede og gerne en af hvert køn.
- I badesituationer skal der være 2 ledere/assistenter tilstede.
- I tilfælde hvor et barn har brug for særlig omsorg, skal der være 2 ledere/assistenter og gerne en af hvert køn tilstede.