Dramamærket

Mærketype:
Klassemærke

Mærkeudvikler:
FDFs mærkeudvalg, 2026

Formål:
Dramamærket er til for at skabe gode og legerige oplevelser. Gennem aktiviteterne skal deltagerne få interessen for at optræde foran andre, samt finde inspiration i den kreative proces, det er, at planlægge og udføre dramatik.

Sådan skaber du den gode oplevelse:
Emnet drama er meget bredt, derfor anbefales det, at man også søger inspiration i andre aldersklasser. F.eks. kan en pilt godt have fornøjelse af en aktivitet, der er beskrevet for tumlinge eller væbnere, disse skal blot justeres i sværhedsgrad og/eller antallet af aktiviteter I kræver af børnene for at få mærket. Vigtigst er, at børnene har fået gode oplevelser og en passende sværhedsgrad.

Mærket tildeles en dramaoplevelse på puslingeniveau.

En oplevelse på puslingeniveau kan være at lave dramaøvelser f.eks. lege med følelser/mimik, lave en puslingesketch til et lejrbål, lege med udklædning, skyggeteater eller andet. Gerne flere oplevelser fra inspirationslisten.

En oplevelse med drama på puslingeniveau vil ofte bestå af meget leg.

Aktivitetsforslag

  • Øv lette ”puslingesketches”, som kan vises på næste lejr, fællesarrangement eller en fællesafslutning på en mødeaften. Tal om forskellige sketches, som puslingene har set på sidste lejr. Forstod de dem? Ellers forklar dem.
  • Hav et “Klæd-ud møde”. Hvilke roller er dette tøj godt til? Lave et lille stykke. Har I en sminkekasse, er det oplagt at finde den frem.
  • Lav et temaløb/lejr, hvor alle børnene er udklædt eller sminket til temaet.
  • Leg Gæt og grimasser.
  • Lav en mimecirkel. Man står i en cirkel. Lederen begynder at mime – brug store, langsomme bevægelser. Alle børnene skal spejle lederens bevægelser uden at sige noget. Man kan evt mime en lille historie – man plukker et æble, klapper en kat, eller flyver en tur. Når lederen er færdig, kan børnene prøve at være den, de andre skal mime efter.
  • Lav et skyggeteater, hvor børnene selv har klippet dukker og kulisser eller/og bruge deres hænder.

Mærket tildeles for en dramaoplevelse på tumlingeniveau.

En oplevelse på tumlingeniveau kan være at vise noget, som man ikke er eller ikke føler. De skal kunne lade som om, man er en anden eller spille en følelse, der ikke er den samme som den følelse man har indeni lige nu.

Aktivitetsforslag

  • Øv sange med fagter. Hvor mange kender I? Findes der flere i March & lejr? F.eks. Dampen er oppe, Mads Mathisen. Gamle sange: “Jeg kører i min lille bil”, “Udkørt klokken 3” og lignende.
  • Find sammen et tema, som I bruger til udklædnings-/sminke-møde. Temaet kan være en anden tidsperiode, et eventyr, et andet land eller noget helt fjerde.
  • Leg med følelser: I kan dele en græsplæne eller et rum op i to banehalvdele, som repræsenterer hver sin følelse. Gå så frem og tilbage mellem de to banehalvdele, løb frem og tilbage, kravl, list, gå baglæns; alt imens i udtrykker følelserne, som skifter når man krydser midterlinjen. En leder bestemmer løbende, hvornår der skiftes mellem følelserne, ved at råbe en ny følelse, så man kommer igennem et stort udvalg af følelser.
  • Er der ikke en lejr lige om lidt, så inviterer de andre FDF’er fra kredsen eller/og forældre til at se jer. Lav jeres egen minilejrbål med sketchs, konkurrencer og sange med fagter.
  • Tal om følelser. Hvordan ser man ud, når man er ked af det eller jublende glad?
  • Brug “Aura for Laura” af Lotte Kærså m.fl. til at lege med følelser (f.eks. trampetrold) og små historier. Der er udgivet en cd og I kan være heldige at finde dem på youtube.
  • Leg “Her kommer vi”, hvor man skal gætte følelser.
  • Leg forskellige lege med forskellige følelser. Hvad gjorde det ved legen, om man var f.eks. sur eller glad imens man legede?
  • Leg spejl, hvor børnene står to og to og skal spejle hinanden, altså, den ene bevæger sig, og den anden kopier bevægelserne efter bedste evne.
  • Leg “mange sætninger i én”. Man stiller sig i en cirkel og vælger en sætning. Det kunne for eksempel være “Jeg er sulten, og nu vil jeg have en ostemad”. I skal finde så mange forskellige måder at sige sætningen på som muligt. Hvis et barn har et forslag til hvordan sætningen kan siges, rækker det hånden op. Lederen vælger et barn, som så skal træde et skridt frem mod cirklens midte og sige sætningen på sin måde. Herefter træder barnet tilbage og alle de andre gentager sætningen på samme måde. Man bliver ved indtil alle, der gerne vil, har prøvet, eller til man er løbet tør for ideer.

Mærket tildeles for en dramaoplevelse på pilteniveau.

En oplevelse på pilteniveau kan være en oplevelse hvor man optræder for andre. Det kildrer i maven, når man stiller sig op foran nogen og viser, hvad man har øvet sig på. Desuden er det en god øvelse i at stå foran andre og give en besked eller fremlægge noget man har på hjertet.

Aktivitetsforslag

  • Lav jeres eget cirkus. Lav en cirkusforestilling, med forskellige artister, dyr og musik. Lav selv kostumer, masker og rekvisitter til cirkuset. Dette kræver mange materialer og god tid. Eks. Stærk mand, tryllekunstner, linedanser, løvetæmmer, ildsluger, jonglør mm. Det giver ejerskabsfornemmelse at have været med til at producere noget af det, som foregår på scenen, så selv hvis man ikke har lyst til at stå på scenen og performe, kan man deltage igennem kulisser eller kostumer.
  • Deltag udklædt som en del af en andagt eller gudstjeneste. Aftal med den lokale præst/lederen der står for andagten, om piltene kan opføre en bibeltekst, et krybbespil eller et lille skuespil til at understrege pointen i andagten/prædikenen.
  • Lav et mini-lejrbål hvor alle deltager i en sketch, konkurrence eller sangleg.
  • Udfør et lejrbål, men gør det baglæns!
  • Lav jeres eget dukketeater, hvor I selv fremstiller dukkerne, skriver stykket og opfører det for andre FDFere.
  • Lav jeres egne rytmeinstrumenter og læg “musik” til jeres stykke.

Mærket tildeles for en dramaoplevelse på væbnerniveau.

En oplevelse på væbnerniveau udfordrer børnene på forskellige elementer af drama og scenekunst. Det er ikke længere det at stå på scenen, der er det udfordrende. Nu skal vi til at gå i dybden med  virkemidler i form af mimik, lyd og scenografi.

Aktivitetsforslag

  • Giv væbnerne mulighed for at skabe deres egen form for underholdning til et lejrbål eller andet i kredsen, hvor de kan underholde de andre FDF’ere. Når I øver og forbereder kan i gå mere i dybden med de gode rekvisitter, den sjove måde at skabe en gennemført figur/rolle og evt. hvordan I lægger et lydbillede ind over indslaget.
  • Lav Gæt og grimasser over eksempelvis March og lejr-sange. Find en March og lejr, del jer i to hold. En deltager fra det første hold slår op på en tilfældig sang og skal via fagter og uden lyde få sit hold til at gætte sangen. En leder kan også på forhånd have valgt sange ud, og skrevet dem på nogle sedler. Aktiviteten kan gøres på tid, eller ud fra hvilket hold der først får 10 rigtige.
  • Lav et hørespil, hvor I bruger lydeffekter, evt. med billeder lyst op på vægge eller/og andre virkemidler til at øge spændingen. (Lyt evt. til en udsendelse fra “    Radioteatret”)
  • To personer mimer en situation – to andre laver alle lydene i scenen. To personer går op for at spille en situation, det kan fx være “En hemmelig agent gør sig klar til arbejdet om morgenen” eller “En dårlig dag i skolegården”. De to på scenen må kun mime. De to andre, som er valgt, skal stå for at producere hele lydkulissen. Dvs. at de skal lave alle lydene som passer til scenen, fx. når døre åbner og lukker, en pistol lades og affyres eller telefon ringer. Det fungerer rigtig godt, hvis spillerne på scenen bruger lydene i lige så høj grad, som dem, der laver lyde, bruger de ting som mimes. Se eksempel: https://www.youtube.com/watch?v=ZUQ9013O8gM
  • Lav nogle øvelser, hvor I laver et drama i slowmotion (lyden skal også være i slowmotion) eller mime.
  • Planlæg og udfør en offentlig optræden på et offentligt torv, eksempelvis flashmob, en dans eller en sang med fagter. Husk at indhente tilladelse ved politiet, hvis det kræves i det offentlige rum.
  • Optag en musikvideo. Eksempelvis over en March og lejrsang. Del den gerne på kredsens YouTube-kanal eller på kredsens Facebook-side.
  • Øv gøgl – akrobatik, hvor I laver personopstillinger, jonglere, fakirnummer m.m. Optræd evt. i en cirkusforestilling sammen med piltene. (se kort om gøgl fra “Den blå kasse” kort 12,13, 14 og 3 i kategorien gøgl)

Mærket tildeles en dramaoplevelse på seniorvæbnerniveau.

En oplevelse på seniorvæbnerniveau kan kræve at man bruger lidt tid på fordybelse i emnet drama. Brug fx en møderække til at lave dramaøvelser, så I ved afslutningen af mærket kan optræde spontant og uforberedt, samt kunne tilpasse sin optræden en ny situation eller publikums stemning. Opfør evt. en større forestilling som afslutning.

Aktivitetsforslag

  • Find på jeres helt egen sketch eller konkurrence og fremfør dem til et lejrbål for resten af kredsen.
  • Spil en sketch med forskellige genrer, fx ”Har du majs?” eller “Bolcher fra øverste hylde” spil den som en gyser, en romance, en opera, Sci-fi mm. Det vigtige i denne leg er ikke hvilken sketch man spiller, blot at det er én, som de fleste kender. Og så er det vigtigt at overdrive genrens karakteristika. Sketchen kan godt spilles som den plejer, og så til sidst blive afbrudt af en instruktør som råber CUT! og nu kommer ind og beder om en rigtig kærlighedsromance, en western, en Sci-fi, en gangster, en opera mm. På den måde bliver det tydeligt for publikum, hvilken sketch der ændres, og forventninger til genrerne sættes klart op.
  • Udfordre væbnerne med dramaøvelser og små optrædener, som “Så hatten passer
  • Der findes et utal af improvisationsøvelser, og hvis man er nybegynder, er det en god ide at finde nogle lette øvelser at starte ud med.  Øvelserne sværhedsgrad afhænger i kraftig grad af aldersgruppen. Det er vigtigt at have talt om improvisation som en disciplin inden for drama, hvor det at turde fejle er et vigtigt aspekt af legen.
  • Lav impro-øvelser ud fra de 10 impro-regler.
    1. Accepter alle bud
    2. Giv og tag imod tilbud
    3. Brug konflikt og status
    4. Skab en historie
    5. Hold ét fokus
    6. Stol på din fantasi
    7. Brug din første idé
    8. Hjælp hinanden
    9. Drop planlægning
    10. Kom igen!  FDF’erne skal have snakket om de 10 regler, som er udgangspunktet for at lave impro.     .

Mærket tildeles for en dramaoplevelse på seniorniveau.

Seniorerne kan vise, at de er kontrol over deres følelser og minik i deres optræden. De er klar til at stille sig op for andre. Måske endda at dele ud af deres viden.

Aktivitetsforslag

  • Mød andre seniorer og hold åben scene, hvor alle slags optrædener er velkommen.
  • Giv FDFerne udfordringen at komme op med et indslag, som de har en tidsbegrænset periode til at finde på og øve i, fx 30 min. eller en time. Det kræver stor tillid til leder og børn, trygge ramme og en masse støtte, for at det skal lykkedes med at lave åben scene. Det handler om at lade børnenes fantasi og færdigheder få frit spil. At udfordre dem, så de presses og måske laver noget de ikke helt har prøve før.
  • Lav en podcast/vlogcast, som handler om FDF eller kredsen. I kan eksempelvis snakke om hvad FDF er jer, hvorfor I går til FDF – eller noget andet, som kan være spændende for andre at høre eller se. Afspil det for hinanden bagefter og snak om, hvorfor I har valgt at gøre som I gjorde.
  • Man kan begynde med at tale om, hvilke youtubere, FDFerne kender, eller hvilke podcast de lytter til. Tal derefter om, hvad der kunne være sjovt at lave/snakke om/optage. Det kræver også filmredigering programmer.
  • Stå for planlægningen og instruktionen af et stort temaløb. Det er dit/jeres ansvar at instruere alle dem, som skal spille en rolle. Du/I har stået for historiedelen, kostumer og roller.
  • Lav en revy over lejrens ledere og andre hændelser.
  • Lav en musical sammen med seniorvæbnerne, se deres beskrivelse

Lav en dramaopførelse, fx et skuespil eller et lejrbål, for mindst 50 personer. Tag et billede eller videosekvens af forestillingen og del den på kredsens sociale medie (eller tilsvarende)

I har maksimalt 48 timer til at forberede jer. I starter de 48 timer med at få 6 emner/benspænd der skal indgå i dramaopførelsen, som vælges med terningeslag ud fra nedenstående lister. Der må kun slås én gang i hvert felt:

TEMA benspænd:

Kombination af nedenstående to søjler (Der skal slåes to gange med en terning):

Temaet skal være: Det følgende skal indgå:
1 1800-tallet Lav en sketch/scene hvor alle ord starter med t
2 Tyrol Syng omkvædene fra de seneste 5 landslejrsange
3 Jul I anden akt skal alting rime
4 Fremtiden AI skriver et sangelement der opføres
5 Bageriet i Videbæk Sokkedukker
6 Omvendt/baglæns Noget med badehætter

 

FARVE og G-STANDS benspænd:

Kombination af nedenstående to søjler (Der skal slåes to gange med en terning):

Følgende farve skal indgå Følgende skal indgå
1 Blå En ged
2 Grøn Generalen
3 Gul Gasgenerator
4 Lilla Græsk yoghurt
5 Pink Gentest
6 Rød Gruppepres

 

KOMBINATIONS benspænd:

Kombination af nedenstående tre søjler (Der skal slåes tre gange med en terning):

Det følgende skal indgå:

1 Citroner Skal hejses op 10 gange
2 Publikum Må ikke røre jorden I en sketch/scene
3 Fyn/Fynbo På Golgata (og) på autobahn
4 Tryllekunstner Brændes Uden bukser
5 En fremmed Flekser Med bukser
6 Majs-pingvin Gamer I noget med Julerup Færgeby

 

KOSTUME og SKETCH benspænd:

Kombination af nedenstående to søjler (Der skal slåes to gange med en terning):

Det følgende kostume skal indgå Den følgende scene/sketch skal indgå
1 Superhelt Gødningsbille og Sisyfos
2 Enhjørning Bagskærmen rasler
3 Albino Stewardesse og tjener sketch
4 Uniform (der ikke er en FDF-skjorte) I pausen på HB-mødet og chokoladebilen
5 En hest Lille bi
6 Statsministeren “Har du Majs?”

 

MANGEL benspænd:

Der skal slåes med en terning for at udvælge nedenstående kategori:

Det følgende må ikke indgå:

1 Fisk
2 Orange
3 Ordet ”og”
4 Ild
5 Sociale medier
6 Lejrservice/pedel

 

SPROG benspænd:

Der skal slåes med en terning for at udvælge nedenstående kategori:

En person i en scene/sketch skal tale

1 Serbokroatisk
2 Svensk
3 Volapüc
4 Babysprog
5 Håndtegn
6 Danglish

 

I alt ender I med 6 benspænd efter 11 terningeslag.

Køb dit mærke her

Mærkerne finder du hos eventyrsport

Mærkestatus

Beskrivelsen er opdateret

Designet er opdateret og i handel.

Yderligere inspiration

Yderligere inspiration

  • Dramaøvelser for begyndere : inspirationer til leg og læring for både børn og voksne af Josef Broich, 2007.
  • Århus Teaters katalog over øvelser
  • 6 dramalege til indskolingen af Marie Rosenberg 
  • Vi laver dukketeater!, Maija Bari, Gyldendal
  • Nemt-at-lave dukker, Lyndie Wright, Tellerup
  • Dukker, Meryl Doney, Klematis
  • Dukketeater, Hannah Koppe, Mallings
  • Den lille dramaskole, Mick Manning, Klematis
  • Teaterbogen : Fra idé til færdig forestilling!, Helene Gate, Modtryk