Friluftslivsmærket

Mærketype:
Progressivt

Mærkeudvikler:
FDFs mærkeudvalg, Anton Madsen, 2026

Formål:
At opleve glæden ved at færdes og overnatte i naturen,  samt at  klare sig med få midler – og ad den vej opbygge tryghed og selvtillid til det simple friluftsliv.

Mærket har primært fokus på det simple friluftsliv og de primære benspænd er indlagt gennem overnatningsformen, samt nogle af de værktøjer man kan gribe til dels for at undgå for stor oppakning og dels for at klare sig når friluftslivet giver udfordringer.

Sådan skaber du den gode oplevelse:
God planlægning og valg af område er afgørende for gode friluftsoplevelser. Det behøver ikke nødvendigvis at være en minutiøs planlægning, men tænk forløbet af turen igennem. Hvad skal man bruge tid på, hvor lang tid tager det – og hvilke muligheder er der for pauser? Skal man fx have et spil kort med, for at der ikke bare går telefon i den så snart muligheden er der?

Vælg områder der giver så meget friluftsfølelse som muligt. Det er teoretisk muligt at tage en overnatning i en byshelter, men det er ikke det samme som en plads der ligger ned til en sø eller i skov. Udinaturen.dk giver en god oversigt over frie teltningsområder, shelters mv.  Husk at tjekke op på vand og toiletforhold. Der kommer ikke mange gode oplevelser ud af at mangle vand.

Det kan være en fordel at bruge et forberedende møde på at inddrage FDFerne i turen og hjælpe til at de får pakket det rigtige.  Det kan også være en fordel, at de selv er med til at planlægge og  pakke – alt efter deres niveau. Giv plads til, at tingene tager tid.

Der er naturligt overlap med en række andre mærker. Dele af bål-, mad-, førstehjælp, og udstyrsmærket kan være en fordel at tage forud for ”friluftslivsmærkerne”. Omvendt kan friluftslivsmærkerne give adgang til videre oplevelser inden for tur-, kano-, løbs- og til dels natur- og vandremærkerne.

Der findes mere actionprægede former for friluftsliv, men en betydelig del af dem forudsætter overnatning under primitive former og en vis robusthed – især hvis det er mere dybe oplevelser end blot at melde sig på en raftingtur på hvidt vand. Det er vigtigt i friluftslivet, at være klar på det væld af udfordringer – både forudsete og uforudsete – som vil møde én på ens tur. Mærket kan således betragtes som et fundament for mange former for videre oplevelser inden for friluftslivet. Det har i den forbindelse stor betydning, at kunne bruge de færdigheder, man har fået gennem sine ture og på møderne til at tænke selv og arbejde som et selvstændigt individ, som et individ i en gruppe og som en gruppe i fællesskab. Prøv som leder at tale om hvad de forskellige mærker kræver af en og af gruppen og hvilke færdigheder det kræver at tage mærkerne – også selv om de formelle ”krav” til friluftslivsmærket på nogle niveauer kan virke simple. Giv det også et vist fokus hvordan hvert niveau kan give adgang til nye oplevelser – både som en del af friluftslivsmærket og videre i livet.

Pakning:
Vær opmærksom på at oplevelserne her ikke nødvendigvis kræver vandring – og det kan være en fordel i nogle tilfælde at ”geare lidt op”, da vægten ikke betyder noget. Brug fx følgende liste som inspiration:

  • Økser, dolke, sav, evt. ekstra snittegrej
  • Ekstra tæpper (for at sikre en god varm oplevelse)
  • Ekstra hue og fleecetrøje (der er ofte nogen der har brug for det)
  • Båludstyr (gerne støbejern). Hvis i kører trangia, så kan fx en støbejernspande give markant større kapacitet fx til at stege pandekager eller kød ved siden af.
  • Ekstra overdækning, fx sejldug, oversejl eller presenning alt efter vejr og årstid
  • Madlavningsudstyr
  • Trangia
  • Vanddunk
  • Førstehjælpsudstyr

 

Mærket tildeles for en overnatning i shelter.

Vejledning

Tag FDFerne med på en overnatningstur i et shelter – fx et af Naturstyrelsens mange gratis shelters.

Fokus er på selve oplevelsen af at sove ude, for første gang (eller en af de første gange). Lad dem pakke deres sovegrej ud og vær med til at gøre klar til natten. Gør det hyggeligt: tænd et bål, lav varm kakao, og fortæl historier eller kig på stjernerne inden sengetid.

Mærket kan med fordel tages fredag-lørdag morgen. Det giver både FDFere, forældre og ledere tid resten af weekenden – alternativt så kan man lave en shelterovernatning i hverdagene ved at forlænge ugens FDF-møde og møde i skole dagen efter.

Brug gerne udinaturen.dk til at finde shelters i jeres nærområde. Find et lækkert shelter hvor der er plads til at lege i naturen, men det er ikke nødvendigvis en fordel at skulle langt væk. Husk at booke i god tid – de populære pladser kan være optaget, især i sommerhalvåret.

Mærket tildeles for en overnatning i bivuak, man selv har været med til at lave.

Vejledning

En bivuak er et simpelt ly lavet med en sejldug eller presenning. Det er et skridt videre fra shelteren, fordi FDFerne selv skal være med til at lave deres ly. Vis dem, hvordan man spænder en dug op mellem to træer og sikrer den mod regn og vind. Lad dem gerne arbejde i makkerpar eller små hold, så de alle får hjulpet med noget. Det kan være en fordel at bruge et møde op til overnatning og prøve at øve sig i at spænde en sejldug op – her kan der også pakkes udstyr.

Lad evt. bivuak-byggeriet være en del af sommerlejren særligt hvis der er en stor grund til hytten. En anden mulighed er at benytte frie teltningsområder der kan findes på udinaturen.dk. Vær opmærket på at der det kan være nødvendigt med en kort vandring ind til området (frie overnatningsområder er typisk ikke nemt tilgængelige med bil).

Vejret behøver ikke at være perfekt; en nat med lidt regn på presenningen er faktisk en del af oplevelsen, men tidligt efterår eller forsommer gør at det er nemmere at få en god oplevelse uden at det bliver for koldt.

Mærket tildeles for en overnatning under åben himmel – sammen med andre.

Vejledning

Her er der ingen presenning, intet telt, intet shelter – bare sovepose, liggeunderlag og stjernehimlen. Overnatningen skal foregå i fællesskab, så alle ligger i nærheden og kan tale sammen inden de falder i søvn. Vælg en aften med rimelig vejrudsigt – det behøver ikke være skyfrit, men undgå kraftig regn ved denne type overnatning. Forsommeren er typisk mest tør. Der er FDFerne heller ikke rykket op endnu, og kender typisk deres ledere godt.

Husk at FDFerne skal have en god sovepose og liggeunderlag, samt en hue. Når der ikke er noget over en så er man ekstra udsat for varmetab omkring hovedet. Det kan være nødvendigt med en presenning som ekstra ”dyne” foruden en presenning som underlag

Et godt tip er at lægge overnatningen på et sted med en god udsigt, gerne tæt på vand eller på en bakke. Brug aftenen til at tale om stjernerne, lytte til naturens lyde eller bare nyde bålet. Øjnene vænner sig langsomt til mørket, og der er overraskende meget at se og høre, når man først ligger stille.

Husk også at man gerne må overnatte på stranden – bare ikke slå telt op. Men det kan være en ret fed oplevelse ”under åben himmel”.

Mærket tildeles for én overnatning i en ”hule” eller natur/nødbivuak de selv har lavet. Det er som udgangspunkt kun det følgende udstyr der er tilladt (og dermed bl.a. ikke en presenning/sejldug):

  • Kniv
  • Økse
  • Treslået tov (gerne slidt)
  • En kedel eller gryde
  • Mad
  • Det tøj, de kan bære på kroppen fra start
  • Sovepose og liggeunderlag
  • (Personligt udstyr der sikrer det bliver en god oplevelse)

Der skal indgå elementer af bushcraft, fx at lave skeer til at spise maden med.

Vejledning

Brug gerne en godt tid på at bygge naturbivuakken – det tager længere tid end man tror, især hvis man skal finde tilstrækkeligt med grangrene, løv eller lignende til at gøre den nogenlunde vandtæt.

En simpel og effektiv metode er at lægge en lang gren op ad et træ og derefter stable kortere grene op ad begge sider som et “telt”. Dæk derefter med grangrene, løv eller mos – jo tykkere lag, jo bedre isolering og vandtæthed. Husk også et tykt lag af grangrene eller løv som underlag – det isolerer mod kulde nedefra.

Brug tid på at researche at der er tilstrækkeligt med grene osv. tilgængeligt. Her kan det være en fordel med et af FDFs egne friluftsområder eller tilsvarende. Hold jer inden for reglerne og aftal med dem der ejer området hvis i fælder træer, klipper grene af eller tilsvarende.

Madlavningen foregår naturligt over bål. Det er en god idé at kombinere denne tur med noget ildtænding – fx med ildstål eller tændstikker (afhængigt af holdets niveau). Selve oplevelsen af at klare sig med meget lidt udstyr er kernen i dette mærke.

Tal med FDFerne om, hvad man ville gøre i en reel nødsituation – hvad er vigtigst: ly, varme, vand eller mad?

Mærket tildeles for at overnatte alene i sin egen hjemmebyggede ét-persons-bivuak, uden for syns- og umiddelbar hørevidde af basen. Turen foregår uden telefon.

I tager på en tur et sted i naturen og laver en samlet base. Resten af turen kan foregå i fællesskab – herunder madlavning m.v. – men selve overnatningen foregår enkeltvis.

Vejledning

Det er et stort skridt for mange at overnatte alene i naturen. Sørg derfor for, at alle føler sig trygge ved konceptet inden turen. Tal om det på et møde forinden: Hvad er man nervøs for? Hvad kan man høre i skoven om natten? (Oftest rådyr, mus, pindsvin og vinden i træerne – intet farligt.)

Praktisk bør bivuakpladserne ligge mindst 50–100 meter fra basen og fra hinanden, men ikke så langt væk at en leder ikke kan nå frem inden for få minutter. Aftal et tydeligt signal (fx en fløjte), som FDFeren kan bruge, hvis vedkommende virkelig har behov for hjælp.

Det er vigtigt, at lederne kender placeringen af alle bivuakker. Lav gerne en kort aftale-runde, inden alle går til ro: “Er du klar? Har du det, du skal bruge? Vi ses i morgen tidlig.”

Telefonerne afleveres inden overnatningen – det er en bevidst del af oplevelsen. Det handler om at være til stede i naturen og mærke mørket og stilheden uden den tryghedsventil, en telefon normalt er. I stedet for at tankerne vandrer ind i en verden af reels og SoMe, skal tankerne være på naturen. Tal om, at det fx på fjeldet ofte er sådan, at der ikke er signal i flere dage – og at I øver jer lidt i den disciplin.

Mærket tildeles for en tur i vildmarken hvor FDFerne skal klare sig mindst 24 timer uden lederassistance. Turen foregår uden telefon. Det følgende skal indgå:

  • Overnatningen skal foregå udenfor i telt, shelter, bivuak eller lignende
  • Ét måltid skal laves over bål, Trangia eller lignende (evt. frysetørret mad)
  • Ét måltid skal forberedes hjemmefra (fx tørring eller anden form for konservering)
  • Gruppen skal transportere sig til stedet uden motor
  • Gruppen skal selv planlægge hoveddelen af turen

Som leder må du gerne tage aktiv del i forberedelsen og sikre at der fx er styr på mad og pakning – og hjælp gerne med at organisere transport til startstedet, men overlad initiativet og turen til FDFerne.

Vejledning

Det her er det mærke, hvor FDFerne for alvor viser, at de kan klare sig selv. Ledernes rolle er at godkende turplanen på forhånd og sikre, at alt det væsentlige er på plads – men under selve turen blander de sig ikke, medmindre der opstår en reel nødsituation.

Lad gruppen selv planlægge hele turen: rute, mad, udstyr, overnatningssted og ansvarsfordeling. Det er en god idé at lade dem fremlægge planen for lederne inden turen, så I kan stille afklarende spørgsmål og fange eventuelle oversete detaljer (fx “Hvad gør I, hvis det regner hele natten?” eller “Har I nok vand med?”).

Lederne bør have en kopi af turplanen og vide, omtrentligt hvor gruppen opholder sig. Giv dem en nødtelefon med i en forseglet kuvert, som det naturligvis ikke er meningen skal bruges.

Kravet om hjemmeforberedt mad er en god anledning til at holde et møde om madkonservering: man kan tørre frugt, lave tørkød (jerky), lave sit eget trail mix, lave tørrede supper i poser eller lignende. Det er sjovt og lærerigt – og det giver FDFerne ejerskab over maden på turen. Denne del vil typisk være et lederstyret møde forud for oplevelsen. Det kan fx være en af følgende muligheder:

  • Tørret frugt og grønt: Skær frugt, svampe eller grønt i tynde skiver og tør det i ovnen ved ca. 60–70°C i 4–8 timer (afhængigt af tykkelsen). Brug gerne bagepapir og sæt ovnlågen på klem for at slippe fugten ud. Det tørrede kan spises som snack eller koges op i en suppe eller grød.
  • Tørkød (jerky): Skær kylling- eller oksekød i tynde strimler, mariner i soja, hvidløg og paprika, og tør det i ovnen ved 70°C i 4–6 timer. Proteinrig, let og holder sig i flere dage.
  • Fryseret: Lav en simpel gryderet og frys den ned. Retten kan herefter holde sig kold sig i flere dage – i vinterhalvåret kan udfordringen nærmere være at den er for frossen. Retten kan herefter simpelt varmes på trangia eller over bål og der kan laves ris eller pasta til.
  • Trail mix: En meget simpel løsning er at blande nødder, tørret frugt, havregryn, chokoladestykker og solsikkekerner. Pakkes i en pose og holder sig i ugevis. Fungerer ofte som snack, men kan også spises som morgenmad ”mysligrød”.

Mærket tildeles for at gennemføre ”Nedturen!” Gruppen skal pakke til en vandretur. Lederne skal prøve at implementere de værste forhold, som gruppen kan komme ud for, som regn, skader, vådt brænde, blæst og andre udefrakommende ulykker.

Turen skal mindst indeholde:

  • Å-passage (eller tilsvarende vandpassage)
  • Madlavning på bål – brændet er vådt (fx efter å-passagen)
  • Lejren er oversvømmet i løbet af natten. FDFerne skal flytte alt deres udstyr ud og etablere nødbivuak midt om natten.
  • Flytning af “nødstedt vandrer” (holdkammerat) i mindst 3 km
  • Vandrestøvlerne/skoene er gået i stykker (3 km vandring, hvor almindeligt moderne fodtøj er forbudt)
  • Maden er tabt (Ét måltid, som der ikke er proviant til, men kan erstattes af mad, der sankes eller fanges)
  • Kort, kompas og GPS er bortkommet (orientering et stykke uden andre hjælpemidler end naturen – instruktionen kan fx være at næste post er rent mod vest, men det må ikke være så simpelt at fx blot en å eller vej kan følges)
  • Spisegrejet er forsvundet (der skal laves en ske eller andet til at spise med)
  • Vandet er forurenet (drikkevand til dagen skal koges først)
  • At turen slutter i et vandvittigt regnvejr (ledere står klar med haveslanger og der er fuldt tryk på vandet)

Vejledning

Guldmærket er det ultimative friluftsmærke i FDF. Idéen er at simulere alt det, der kan gå galt på en tur – men i trygge rammer, hvor lederne hele tiden har overblik og kontrol.

Planlæg turen grundigt. Scenarierne bør komme uventet for FDFerne, men være gennemtænkte af lederne. Spred udfordringerne jævnt over turen – undgå at alt sker inden for de første par timer. En god tommelfingerregel er at placere de mest fysisk krævende udfordringer i dagtimerne og de mere psykologisk udfordrende (som nødbivuakken) når det er mørkt.

  • Å-passagen: Find en egnet overgang (maksimalt brystdybde, moderat strøm). Sørg for at alle har tørt skiftetøj i vandtætte poser. Å-passagen lægges med fordel tidligt på turen, så det våde tøj og den efterfølgende kulde er en faktor resten af dagen – og brændet er garanteret vådt til aftensmaden.
  • Madlavning på vådt brænde: Det kræver tålmodighed og gode ildtændingsfærdigheder, men birkebark brænder selv når det er vådt.
  • Lejren er oversvømmet: Væk gruppen midt om natten (fx kl. 02) og fortæl dem, at lejren er oversvømmet. De har 20 minutter til at pakke alt og flytte til et nyt sted, der på forhånd er udvalgt af lederne. Lad dem selv finde ud af, hvor den nye bivuak skal ligge og hvordan den sættes op – i mørke og med søvn i øjnene.
  • Flytning af nødstedt vandrer: En “skadet” holdkammerat (der ikke må bruge benene) skal transporteres 3 km. Lad gruppen selv opfinde løsningen – en båre af jakker og stokke, skiftevis løfte, en slæde af grene eller lignende. Sørg for at den “skadede” spiller rollen til fulde og ikke går selv eller hjælper til. Sørg for at der faktisk er materialer til at lave en båre.
  • Vandrestøvlerne er gået i stykker: Gruppen skal de næste 3 km klare sig uden moderne fodtøj. Lad dem improvisere: bind stof eller bark om fødderne, lav primitive sandaler af grene og snor, eller gå på strømper/i bare fødder. Vælg et underlag der er til at håndtere – skovbund, græs eller strand er bedre end skarp grusvej. Konfisker skoene, hvis det er muligt, mens gruppen er i gang med noget andet.
  • Maden er tabt: Et helt måltid erstattes af sankemad. Mulighederne afhænger af årstiden – om efteråret: svampe, nødder, brombær, æbler; om foråret: ramsløg, skvalderkål, brændenælder; ved kysten: strandkål, muslinger. Sørg for at mindst én leder kan identificere spiselige planter og svampe med sikkerhed, og at der er en reel mulighed for at skaffe nok mad til holdet på det valgte sted.
  • Kort, kompas og GPS er bortkommet: Gruppen skal orientere sig over et stykke rute udelukkende ved hjælp af naturen. Opgaven skal være konkret og kontrollerbar – fx “næste post ligger rent mod vest, ca. 1200 meter” – men ruten må ikke kunne løses ved blot at følge en å, vej eller anden lineær reference. Relevante metoder: solen (højest mod syd kl. 12–13), mos på træerne (gror oftest på nordsiden), stjernerne om natten (Nordstjernen). Lad gruppen arbejde det ud selv, men det kan være meget smart at der fx er en vej på tværs eller andet man støder på i sidste ende som kan ”samle en op” hvis man er gået for langt mod nord eller syd.
  • Spisegrejet er forsvundet: Gruppen skal lave mindst én genstand at spise med, inden de får mad. Sørg for at der er noget der er rimeligt til at snitte i.
  • Vandet er forurenet: Al drikkevand til den pågældende dag skal koges inden brug. Gør det klart for gruppen tidligt om morgenen, så de selv skal holde styr på deres vandforbrug og sørge for at få kogt vand. Det er ikke svært, men det er forsinkende og kræver overblik – særligt hvis gruppen allerede har andre udfordringer at håndtere.
  • Turen slutter i regnvejr: Den allersidste etape – gerne den sidste km – gennemføres i kraftigt “regnvejr” iværksat af lederne med haveslanger. Hav lederne klar ved målstregen med fuldt åbne vandhaner. Det er sjovt, og giver et festligt punktum på en hård tur. Sørg for at varmt tøj og gerne et tørt omklædningssted er klar umiddelbart efter – det er vigtigt at afslutningen føles som en fejring, ikke en straf.

Turen bør strække sig over mindst 24 timer og gerne en hel weekend. Sæt tid af til en god afrunding bagefter: hvad var hårdest, hvad var sjovest, og hvad lærte I om jer selv og hinanden? Tænk også over hvornår man får mærket, er det midt under regnvejret at de skal få fat i det? Eller et fjernt punkt på kortet?

Flere forslag til udfordringer

  • Gruppen får bind for øjnene og transporteres til et ukendt sted – de skal selv finde ud af, hvor de er
  • Gruppen skal navigere ved hjælp af et håndtegnet kort, der er med vilje unøjagtigt på ét punkt
  • Ét gruppemedlem er blevet “sneblind” (bind for øjnene) og skal ledsages sikkert gennem en skoven i mørke
  • Der er et “brandudbrud” i lejren – gruppen har 5 minutter til at redde det udstyr som de vil have med videre og flytte til et nyt sted.
  • Ildtændingsudstyr “mistes” – gruppen skal lave ild med ildstål eller ildbor.
  • Gryderne har huller i bunden – gruppen skal improvisere kogeudstyr af naturmaterialer eller folie
  • Der er kun 5 tændstikker til hele turen.
  • Maden er “fordærvet” (simuleret) – gruppen skal kassere det meste og opfinde en ny menu af resterende ingredienser.
  • Gruppen skal transportere en tung “last” (fx en stor sten eller en fyldt sæk) hele vejen (men de kan skiftes)
  • Ét gruppemedlem er “lammet i armene” (bundet på ryggen) og kan ikke bruge hænderne i 1 time
  • Båden er væk. Gruppen skal sejle/padle et stykke på åen i en hjemmelavet flåde af hvad de kan finde i naturen
  • Ét gruppemedlem er “stum” i 1 time – må kun kommunikere med tegn
  • Turen gennemføres i mørke fra start – gruppen udstyres med én lommelygte med meget lidt batteri
  • Et “pludseligt tordenvejr” (lederne bruger lyd og lys) tvinger gruppen til at søge ly og sætte turen på pause i 45 minutter
  • Gruppen får en liste med udstyr og råvarer – de må kun vælge halvdelen. Alternativt x antal ting de må putte i rygsækken – de må vælge frit, men intet ekstra er tilladt.
  • Gruppen skal finde og redde et “savnet dyr” (fx egernet Felix gemt i skoven) og bære det med resten af vejen