Klatremærket

Opdaterede mærker

Mærketype:
Klassemærke.

Alle mærker/klasser er endnu ikke tilgængelige som klassemærker med farver. Talmærker kan benyttes i overgangsperioden.

Opdateret beskrivelse er på vej. Der kan hentes inspiration i eksisterende beskrivelse ind til da.

Mærket tildeles en klatreoplevelse på puslingeniveau.

Mærket tildeles en klatreoplevelse på tumlingeniveau.

Mærket tildeles en klatreoplevelse på pilteniveau.

Mærket tildeles en klatreoplevelse på væbnerniveau.

Mærket tildeles en klatreoplevelse på seniorvæbnerniveau.

Mærket tildeles en klatreoplevelse på seniorniveau.

Eksisterende mærkebeskrivelse

Mærkeudvikler:
Troels Rasmussen, FDF K 25 Brønshøj og Jakob Hjuler, FDF Aarhus 2, 2020.

Formål:
I FDF lærer vi os selv og hinanden at kende gennem gode oplevelser. Klatringen kan både være en fysisk leg, der lader os mærke vores krop, og hvad vi kan bruge den til.

Klatring i højden kan også være en indgang til nogle unikke oplevelser, der lader os rykke vores grænser og mærke adrenalinen pumpe under sikre omstændigheder. Makkerskabet er grundlæggende for klatringen, så det lader os også øve vores tillid til, at andre mennesker kan holde os sikre.

Derfor tager vi mærket

Vi øver os i at blive bevidste om, hvad vi kan med vores krop.

Aktivitetsforslag 1

Træn smidighed. Lav en bane med edderkoppespind af enten snore eller laser. Kom igennem hullerne uden at røre. Leg “Krop på snor”: En person løftes igennem en forhindringsbane, og den løftede har for eksempel en kop tapet fast med en snor igennem. Find eventuelt en der er god til yoga, og lav jeres egen yogatime, hvor I prøver at være smidige.

Aktivitetsforslag 2

Træn krop og teknik. Lav nogle af de følgende aktiviteter: Bordklatring, kravl en mand, slackline, slå hinanden ned fra pinden.

Aktivitetsforslag 3

Lav styrketræning. Lav jeres eget styrketræningscenter ud af ting fra kredshuset, eller lån den lokale gymnastiksal.

Vejledning

Uden klatregrej

Derfor tager vi mærket

Når vi skal klatre, er det vigtigt, at vi også har prøvet kræfter med alt det, der ikke er den fysiske del af klatring. Vi skal øve vores samarbejde og mod til at kaste os ud i klatringen.

Aktivitetsforslag 1

Lav tillidsøvelser. Prøv øvelsen, hvor en skal læne sig bagover og gribes af de andre. Start eventuelt fra gulv, så stol, så bord. Prøv øvelsen, hvor alle skal løfte en med en snor i en plade.

Aktivitetsforslag 2

Lav øvelser med radiokommunikation, hvor man skal tale med begrænset ordvalg. Lav for eksempel en “dåsofon” med flere tilknyttede. Det er her vigtigt at arbejde med hvem, der taler hvornår. Da man i klatring ofte ikke kan se hinanden, er kommunikation vigtigt. Det er vigtigt, at man har samme forståelse af, hvad der skal ske.

Aktivitetsforslag 3

Arbejd med højde.

Vejledning

Aktiviteterne gennemføres uden klatregrej.

Besøg de højeste bygninger, kirketårnet, fugletårnet og den lokale byggekran. Hvordan føles det i maven at kigge ned, og i nogle tilfæde mærke bygningen/kranen bevæge sig. Tal med FDFerne om at have tillid til dem, der har bygget det, og om erfaringer og tanker om højder kan overføres positivt, til når vi skal ud og klatre.

Derfor tager vi mærket

Udstyr er en nødvendig del af en sikker klatretur. Derfor skal vi udforske det for at kunne føle os sikre, inden vi klatrer.

Aktivitetsforslag 1

Lav de vildeste klatre-gadgets til vores legofigurer, actionmen og andet legetøj.

Aktivitetsforslag 2

Byg dit eget klatreudstyr, og gå på opdagelse i temaet “klatring” på en nysgerrig og legende måde.

Aktivitetsforslag 3

Lav jeres egen fede go-high bane, og byg den som model.

Vejledning

1. Uden klatregrej. Lav små rebkvejl, isøkser og klatreseler til legofigurer. Lav eventuelt en improviseret faldsikring, så de små figurer ikke kan falde helt ned til jorden, når de klatrer.

2. Uden klatregrej. For de store: Lav jeres egen ``bjerg``økse. Billige øksehoveder kan findes i f.eks. Biltema. Alle tegner deres ønskede form på hovedet, og lederen skærer det ud. Hvert barn finpudser, og skæfter derefter deres personlige økse. Bind jeres egne klatreseler. Se gerne, om de virker (ikke ved at klatre selvfølgelig) For de mindre: Lav nøgleringe med klatreknuder og andre nørkleopgaver. Dyk ned i klatring som tema, og lav udklædning. Rebet over skulderen og overskæg er altid godt.

3. Uden klatregrej. Som når vi bygger modeller af raftekonstruktioner, før 1:1 arbejdet begynder. For de store: Diskuter, og arbejd med at lave den fedeste go-high bane, og byg en målfast model. Suppler gerne dette med mærket 10-2, og byg banen, eller dele af den i virkeligheden. For de mindre: Byg en go-high bane til brug med actionmen eller lignende, og snak gerne om, hvad der kunne være sjovt at prøve selv.

Derfor tager vi mærket

På en sikker og legende måde skal vi mærke, hvordan man bruger sin krop til klatring.

Aktivitetsforslag 1

Lav en indendørs “jorden er giftig bane” med alt, hvad I har i kredshuset.

Aktivitetsforslag 2

Udfordr hinanden. Byg udendørsbaner baner af rafter og lignende for hinanden. Jorden er giftig!

Aktivitetsforslag 3

Jorden er giftig – I 24 timer… I skal bo, spise og sove, så I undgår at røre jorden.

Derfor tager vi mærket

Vi udforsker, hvor krævende klatring er med selv simple virkemidler.

Aktivitetsforslag 1

Klatr jeres kredshus horisontalt rundt – indvendigt eller udvendigt.

Aktivitetsforslag 2

Besøg en boulderingklub, og prøv vægklatring i lav højde.

Aktivitetsforslag 3

Bouldering på en offentlig bygning.

Vejledning

Bouldering - Klatring i lav højde, uden sikringsmidler

Aktivitet 3: Tal om, og undersøg, hvor det fede sted vil være at prøve sine klatrefærdigheder af. Er det banegårdens stakit, eller er rådhuset muret med brede fuger, man kan få fingrene ind i? Husk at søge tilladelse, og prøv så kræfter med horisontal klatring i det offentlige rum

Derfor tager vi mærket

Vi skal udfordre os selv ved at komme i højden for første gang. Hermed rykker vi vores grænser og lærer klatreteknik.

Aktivitetsforslag 1

Prøv at klatre på topreb i træer.

Aktivitetsforslag 2

Prøv toprebsklatring på væg. Oplev, hvordan teknikken kommer i spil på en helt anden måde end i træerne.

Aktivitetsforslag 3

Prøv isklatring på halmballer.

Vejledning

1. Med klatregrej. ``Traditionel`` træklatring. For nogen er det rigeligt at prøve, hvad træklatring vil sige i sin simpleste form. For andre er det godt med en klokke, der skal rammes i toppen. Udnyt årstiderne; varme lyse sommerdage og klatring en mørk aften er to vidt forskellige oplevelser, men er begge super fede. De store: Hæng ingredienserne til en kop lækker kaffe op i træet, hver senior må hente elementerne til sin egen kop mokka.

2. Med klatregrej. Vægklatring er noget helt andet end det, vi gør i træer, men stadig en meget traditionel form for klatring.

3. Med klatregrej. ``Isklatring`` er en super sjov og anderledes oplevelse. Dog kræver den meget forberedelse.

Derfor tager vi mærket

Klatring er langt mere end en soloaktivitet. Klatring skal opleves i fælleskab og herigennem styrke vores samarbejde og vores tillid til de andre FDFere.

Aktivitetsforslag 1

Lav en konkurrence i kasseklatring.

Aktivitetsforslag 2

Prøv den trinløse stige.

Aktivitetsforslag 3

Prøv at bestige himmelstigen.

Vejledning

Husk hjelme.

Derfor tager vi mærket

Klatreudstyret giver os mulighed for at gå på line højt over jorden, suse gennem luften og springe ud fra bygninger. Vi skal udvide, hvad vi tør og kan i klatringen.

Aktivitetsforslag 1

Prøv travers klatring 5 meter over jorden. En travers er når man bevæger sig horisontalt, f.eks. imellem to træer på en line/bjælke/slackline etc.

Aktivitetsforslag 2

Prøv en svævebane.

Aktivitetsforslag 3

Abseil/Rapelling (Abseil er, når man glider ned af et fastspændt reb, f.eks. på et kirketårn)

Derfor tager vi mærket

Klatringen kan give nogle unikke oplevelser og lade os mærke vores krop i adrenalinsuset.

Aktivitetsforslag 1

Prøv en kæmpegynge.

Aktivitetsforslag 2

Prøv Jakobsstigen, og kom ned igen i frit fald.

Aktivitetsforslag 3

Hop i frit fald fra “5 meter vippen”.

Derfor tager vi mærket

Vi gør det ekstreordinære sammen, vi forløser forventningens glæde over noget, vi ikke gør hver dag.

Aktivitetsforslag 1

High Hammock Cinema. Se en film i højden. Sæt hængekøjer op, og hav topankere til alle mand.

Aktivitetsforslag 2

Go High bane. Besøg én eller byg en bane selv.

Aktivitetsforslag 3

High Life. Rør ikke jorden i 12 timer. Bo, spis, sov mindst 5 meter over jorden.