Mærket tildeles for en kommunikationsoplevelse på puslingeniveau.

En oplevelse på puslingeniveau kan være at arbejde med formidling af små historier mundtligt, kreativt eller med brug af billeder og ikoner.

Aktiviteter kan være at tegne sin egen tegneserie eller lave collage, som handler om en sjov oplevelse i FDF – eller om noget andet relevant for alderen, fx om deres familie, hobby, kæledyr, venner osv. Tegneserien kan også tage udgangspunkt i et andet tema.

Når børnene har tegnet og evt. fået hjælp til at skrive små ord i talebobler, skal de fortælle de andre, hvad tegneserien illustrerer. Spørg nysgerrigt ind til hinandens tegneserier for at udfolde historierne endnu mere.

En anden aktivitet kunne være at printe forskellige billeder eller illustrationer og vise til puslingene. Billederne kan vise mennesker, dyr, symboler, farver, vejr, genstande, stemninger. Billederne kan også være fra kredsens seneste FDF-lejr eller lignende, som børnene selv har oplevet. Børnene skal så vælge tre-fem billeder, som de skal koble sammen og fortælle en historie ud fra.

I kan hænge tegneserier, collager og billedserier op i kredshuset efterfølgende, så andre FDFere og forældre kan beundre puslingenes værker.

Vejledning: 3 gode råd til FDF-tegneserier

1. Tegn noget, du selv kan lide ved FDF

Det kan være at lave bål, være på løb, synge, lege eller gå på opdagelse. Når man tegner det, man bedst kan lide, bliver tegneserien sjovere både at lave og at fortælle om.

2. Brug tre små billeder til at vise en lille historie

En god tegneserie behøver ikke være lang. Fx:

Billede 1: “Vi mødes i FDF.”

Billede 2: “Vi laver noget spændende.”

Billede 3: “Vi siger tak for i dag.”

Tre billeder hjælper barnet med at fortælle en begyndelse, midte og slutning.

3. Giv figurerne talebobler

Talebobler gør historien tydelig. Det kan være små ord som “Hej!”, “Kom med!” eller “Se, et bål!”. Det er nok med ét eller to ord pr. boble for en pusling.

Mærket tildeles for en kommunikationsoplevelse på tumlingeniveau.

En oplevelse på tumlingeniveau kan være at arbejde med formidling ved hjælp af videooptagelse og musik.

En aktivitet kunne være i mindre grupper at finde på en enkel historie, lave rekvisitter og optage en stopmotion-film. Brug evt. sjove genstande fra kredshuset som rekvisitter. Se til sidst hinandens videoer på et stort lærred – og inviter evt. forældre til forevisning.

En anden mulighed er at lave en musikvideo fx med en sang fra March og lejr. Hør først sangen sammen og find noget sjovt udklædningstøj og rekvisitter, som skal med i videoen. Optag derefter videoen med flere små klip, som kan klippes sammen til en musikvideo. Sørg for, at alle børnene får lov til at være med i musikvideoen.

Vejledning: Stopmotion-video

Stopmotion er en filmteknik, hvor man tager mange billeder, mens man flytter figurerne en lille smule ad gangen. Når billederne sættes sammen, ser det ud som om figurerne bevæger sig helt af sig selv!

1. Det skal I bruge

• En smartphone eller tablet
• En stopmotion-app (fx Stop Motion Studio – den findes gratis)
• Figurer eller ting at filme (LEGO, ler-figurer, dyr, tegninger, ting fra kredshuset)
• Et fast underlag (bord eller gulv)
• Godt lys (lamper eller dagslys)
• En leder til at hjælpe med teknik og holde kameraet helt stille

2. Sæt scenen

• Find et sted med godt lys, hvor der ikke er for mange skygger.
• Stil kameraet på noget stabilt.
• Byg en lille scene: et landskab, et køkkenbord, en by af LEGO – alt efter den historie, I finder på.

3. Find på en sjov idé

Korte og fjollede videoer fungerer supergodt! Gør det simpelt – så er der større sandsynlighed for, at det bliver en succes.

4. Optag billederne

• Åbn appen.
• Stil figurerne på startstedet.
• Tag et billede.
• Flyt figuren en lille bitte smule.
• Tag et billede mere.
• Gentag… og gentag… og gentag!

Tip:

25 billeder ≈ 1 sekund film.

Men til børn må det gerne være kortere – 4-5 sekunder er faktisk nok til en lille film.

5. Gør filmen ekstra sjov

Når billederne er færdige, kan I:

• Tilføje sjove lyde (fx “boing!” eller “splat!”)
• Lægge musik på
• Sætte tekst på (“Hvor er min kage?!”)
• Lave simple effekter

De fleste apps har alt dette indbygget.

6. Se filmen og del den

Når I er færdige:

• Se filmen sammen
• Gem den

 

Guide:
Se evt. denne danske videoguide på Youtube, der viser, hvordan man laver en stopmotion-film: https://www.youtube.com/watch?v=0JaGBIfe6m8

Mærket tildeles for en kommunikationsoplevelse på pilteniveau.

En oplevelse på pilteniveau kan være at øve, hvordan man stiller gode spørgsmål og lytter – og samtidig lærer nye sider af hinanden at kende.

Portrætinterview: Det kan fx være, at I inviterer nogle FDF-ledere, kredsens bestyrelsesformand eller kredsleder med til jeres møde, hvor I skal interviewe dem. Aftal nogle emner, som I gerne vil spørge interviewpersonen om, og forbered nogle spørgsmål. Spørg fx ind til deres barndom eller oplevelser i FDF gennem livet. I kan også invitere børnenes forældre eller bedsteforældre til mødet – eller nogle, der har et sejt job, som I gerne vil blive klogere på.

Ud fra jeres interviews kan I lave nogle plancher med portrætbilleder af personerne og nogle af de interessante spørgsmål og svar, I fik. Plancherne kan hænges op i kredshuset, så de andre FDFere kan lære personerne bedre at kende.

Podcast: I kan også lave jeres egen podcast, hvor I interviewer hinanden om, hvorfor det er fedt at gå til FDF – eller om en anden fritidsinteresse. Husk at stille nysgerrige og åbne spørgsmål – og lyt godt efter. Klip bagefter lydeffekter og musik ind, hvor det giver mening og skaber stemning.

Vejledning: Sådan stiller I de bedste interview-spørgsmål

1. Stil åbne spørgsmål – ikke ja/nej‑spørgsmål

Gode spørgsmål får den anden til at fortælle noget.

Sig fx:

• “Hvordan var det at prøve det?”
• “Hvorfor begyndte du på den hobby?”
• “Kan du fortælle om noget, der overraskede dig?”

Undgå spørgsmål som:

• “Var det sjovt?” (man kan bare sige ja eller nej)

2. Lyt med hele kroppen

Når du interviewer, skal du vise, at du virkelig lytter.

Det kan du gøre ved at:

• kigge på personen
• nikke
• sige små ting som “mmh” eller “fortæl mere”
• lade være med at kigge på din telefon

Når du lytter godt, får personen lyst til at fortælle mere!

3. Følg op med “Hvorfor?” og “Hvordan?”

Hvis personen siger noget spændende, så spørg videre. Det viser, at du er nysgerrig og gerne vil forstå det helt.

Eksempel:

• De siger: “Jeg elsker at tegne.”
• Du spørger: “Hvordan lærte du at tegne så godt?”
• Og bagefter måske: “Hvorfor kan du især lide at tegne dyr?”

Pludselig har du en spændende samtale i gang!

Mærket tildeles for en kommunikationsoplevelse på væbnerniveau.

En oplevelse på væbnerniveau kan være at arbejde med journalistik, live-interviews og komme ud i den “virkelige verden”. Mærket kan med fordel tages over to mødeaftener, så I har tid til både at suge inspiration fra medieverdenen og selv prøve kræfter med at lege stjernejournalister.

I kan fx besøge en mediearbejdsplads – eller få besøg af en journalist. Forbered gerne på forhånd nogle spørgsmål til dem, I skal møde, så I kan udnytte tiden bedst og få inspiration med hjem.

I kan også se en nyhedsudsendelse fra UltraNyt for at få inspiration og viden om, hvordan journalister arbejder.

Når I har fået input fra den virkelige medie- og nyhedsverden, kan I selv prøve kræfter med journalistikken. Her er nogle ideer:

Live-interview: Optag små “live”-interviews med andre FDFere i kredsen. Det kan være, at I kan besøge en af de andre FDF-klassers møde – eller evt. en anden kreds i byen – og interviewe dem om, hvad de laver til FDF-mødet og hvorfor. I kan lade som om, at det er “live” og lade reporteren være synlig i billedet, mens han/hun stiller spørgsmål til interviewpersonerne. I kan også optage dækbilleder og klippe det sammen bagefter, så det bliver til et lille TV-indslag.

Voxpop: Tag på opdagelse i lokalområdet og lav “voxpop”-interviews med folk, I møder – på enten video eller lyd. En voxpop er en slags mini‑interview, som journalister laver med helt almindelige mennesker på gaden for at høre “folkets” mening om et emne eller et spørgsmål. Interviewsene kan tage udgangspunkt i et tema eller en problemstilling, som er relevant og aktuel. Ud fra jeres voxpop-interviews kan I enten skrive en artikel eller klippe det sammen til en lille video, som I viser til hinanden.

Gratis redigeringsprogrammer: Hvis I vil redigere videoerne på mobilen, er Capcut og Youcut gode og gratis værktøjer. På computeren er iMovie godt (hvis man har en Mac).

Vejledning: Sådan laver du et live-interview til FDF

1. Forbered dig

Du behøver ikke øve dig i timevis. Men det hjælper at tænke over:

• Hvem vil du interviewe? (fx en leder eller en ven)
• Hvad vil du spørge om?
• Skal det være seriøst, sjovt – eller begge dele?

Kom med to–tre spørgsmål, der er:

✔️ korte

✔️ nemme at forstå

✔️ lidt skøre eller sjove, hvis du vil have grin

Eksempler:

• “Hvad er det mest FDF-agtige, du har gjort i dag?”
• “Hvis du var en FDF-kage, hvilken ville du så være?”
• “Hvor god er du egentlig til at lave bål? (på en skala fra 1 til brændt telt)”

2. Lav en kort intro

Når du går i gang, kan du sige:

“Hej og velkommen til FDF Live! Jeg står her med _____, og jeg skal stille et par hurtige spørgsmål!”

Det gør det klart og får alle til at smile.

3. Stil spørgsmålene – og lyt

Det vigtigste er ikke at tale meget, men at få den anden til at gøre det.

Tips:

• Kig på personen
• Smil
• Sig “mm‑hmm” eller nik – så viser du, at du lytter
• Lad dem snakke færdig, før du spørger videre

4. Gør det sjovt!

Et FDF‑interview må gerne være fjollet. Her er ting, der virker:

• Lav en lidt for seriøs nyhedsvært‑stemme
• Stil et “bonusspørgsmål”, der er helt skørt
• Reagér stort, når personen svarer (fx “WOW, det havde jeg aldrig gættet!”)

5. Brug en “mikrofon”

Hvis I har en rigtig mikrofon, er det super – men ellers kan du også bruge nogle sjove alternativer, fx:

• en kuglepen
• et snobrødsspyd
• en pind

Bare hold den frem, som om du er interviewer i TV – det gør det 100% sjovere.

6. Slut af med stil

Afslut dit interview fx sådan her:

“Det var alt fra FDF Live! Tak fordi du så med – vi ses ved bålet!”

Så virker det, som om det hele var et rigtigt program.

 

Sådan laver du en god voxpop i lokalområdet, fx på byens torv:

1. Hold spørgsmålene korte og enkle

Et godt voxpop‑spørgsmål er let at forstå, hurtigt at svare på og åbent (så man ikke kun kan sige ja/nej). Brug altid hv-spørgsmål, fx hvad, hvorfor, hvem, hvordan osv.

Forbered dine spørgsmål på forhånd og skriv dem ned på en lille notesblok, så du har dem klar.

2. Vær venlig og smilende

Folk siger oftere ja, hvis du smiler, præsenterer dig selv hurtigt og forklarer, at det bare er et kort spørgsmål.

Mini‑intro:

“Hej! Må jeg stille dig ét hurtigt spørgsmål til en lille voxpop?”

3. Hold det kort

En voxpop er ikke et langt interview.

10–20 sekunder pr. person er perfekt.

4. Sørg for god lyd

Lyd er vigtigere end video!

Tips:

• stå et sted uden for meget larm
• hold telefonen tæt på personen
• undgå vind, hvis I filmer udenfor

5. Få forskellige mennesker med

En voxpop bliver bedst, hvis du spørger:

• både drenge og piger
• yngre og ældre
• nogen der mener noget forskelligt

Det viser mange perspektiver.

6. Stil ét spørgsmål – og lyt

Når personen svarer, skal du:

• nikke
• ikke afbryde
• kun spørge lidt ind, hvis de har brug for hjælp (fx “Hvorfor det?”)

7. Klip det kort og klart

Når du er færdig, kan du klippe dine interviews sammen – enten på mobilen eller på computeren:

• dit spørgsmål i begyndelsen
• de bedste 4–6 svar
• korte navneskilte, hvis du vil (behøver ikke navne)

8. Hav det sjovt!

Voxpop er hyggeligt, og folk smiler ofte, når de ser kameraet.

Hvis du selv virker tryg og glad, bliver svarene meget bedre.

Mærket tildeles for en kommunikationsoplevelse på seniorvæbnerniveau.

Seniorvæbnerne kan fx tage mærket ved at lege reklamemand, der skal sprede det gode budskab om FDF. De skal lære teknikker til at kommunikere den gode historie om, hvad FDF er, og hvad vi laver i FDF over for omverdenen. Målet er at skabe reklame og positiv omtale af FDF, så flere får lyst til at være med.

Snak først med seniorvæbnerne om, hvad der gør FDF til noget særligt, og hvad vi med fordel kan brande FDF på for at tiltrække flere medlemmer. Lav evt. et mindmap og skriv FDF-buzzwords ned, som kunne være gode at bruge i reklamer for FDF.

Aktivitetsforslag

Her er forskellige muligheder for at arbejde som reklamemand for FDF:

Brug Canva, FDFs fotodatabase og jeres egne FDF-billeder til at lave fede plakater for kredsen: Lad seniorvæbnerne få frit spil til at komme med deres bedste bud på en ny plakat, som kredsen kan bruge ifm. med fx sæsonstart, julemarked eller andre kredsarrangementer, hvor I gerne vil skabe opmærksomhed om FDF. Redigeringsprogrammet Canva er gratis og super let at bruge og indeholder mange fine skabeloner, som seniorvæbnerne kan tage udgangspunkt i.

Tip: Søg efter guide-videoer på Youtube, hvis I vil have hjælp til at bruge Canva – denne video er fx god til at vise, hvordan man laver en plakat: https://www.youtube.com/watch?v=zEU7RrnYDp8

Print jeres plakater, og giv hinanden feedback. Hvilket udtryk og stemning signalerer plakaterne?

Find gode illustrationer og FDF-billeder til frit brug i jeres plakater her: https://fdf.dk/kredsens-ledelse/kommunikation/

Skriv en pressemeddelelse til det lokale dagblad eller nyhedsmedie: I kan også lade seniorvæbnerne skrive en pressemeddelelse om noget spændende, der sker eller er sket i kredsen, fx skrive en pressemeddelelse om sæsonstart, åbent hus, julemarked eller andre kredsarrangementer, som er åbne for offentligheden. Det kan også være en pressemeddelelse om et nyt tiltag i kredsen, nye medlemmer, jubilæer eller lignende.

Tag et kritisk blik på kredsens hjemmeside: Er billederne gode? Signalerer hjemmesiden et fællesskab, som andre får lyst til at være en del af? Hvad mangler? Lad seniorvæbnerne komme med forslag til kredsens hjemmeside-bestyrer, hvis I synes noget skal laves om. I samme forbindelse er det også sjovt at søge på jeres kreds på nettet og undersøge, hvad der popper op.

Vejledning: Sådan skriver du en god pressemeddelelse

1. Start stærkt med det vigtigste

Fortæl helt kort hvad der sker, hvem der gør det, og hvorfor det er spændende.

Det første afsnit skal kunne stå alene – som svaret på: “Hvorfor skal avisen skrive om det her?”

Eksempel:

“FDF [bynavn] har i weekenden bygget en kæmpe tømmerflåde, som de sejlede ned ad åen for at samle penge ind til årets sommerlejr.”

2. Fortæl små historier fra virkeligheden

Beskriv hvad I lavede, hvem der var med, og hvad der gjorde det sjovt eller særligt.

Giv eventuelt en–to citater fra nogle af jer – journalister elsker gode citater!

Eksempel:

“‘Jeg har aldrig prøvet at binde så mange knob før!’ fortæller Alma på 13 år.”

3. Hold sproget enkelt og klart

Skriv korte sætninger, brug almindelige ord og forklar ting, som avisen måske ikke kender.

Undgå interne betegnelser, som kun FDFere forstår.

Tip: Forestil dig, at du skriver til en person, som aldrig har hørt om FDF før.

4. Slut af med praktisk info og kontakt

Til sidst skriver du:

• Navnet på jeres FDF-kreds
• Dato for aktiviteten
• Hvem avisen kan kontakte for mere information (fx kredsleder eller PR-ansvarlig)
• Et par gode billeder, hvis du har nogen (avisfolk elsker billeder!)

Eksempel:

“Vil du vide mere, så kontakt kredsleder Mads Jensen på 12 34 56 78.”

Mærket tildeles for en kommunikationsoplevelse på seniorniveau.

For seniorerne kan I fx have fokus på sociale medier og skabe fedt og vedkommende indhold til kredsens platforme, som seniorerne kan spejle sig i.

Aktivitetsforslag

Opdater kredsens sociale medier: Kig først kredsens sociale medier igennem. Hvilket indtryk får man af kredsens aktiviteter og stemningen i kredsen ud fra opslagene på de sociale medier? Er indtrykket retvisende? Hvad kan gøres bedre eller anderledes?

Snak om målgrupper: Hvad skal der til for at seniorerne selv synes, at indholdet er fedt? Men også hvad man skal poste, for at forældre- og bedsteforældre-generationen finder indholdet relevant og tiltalende.

Når I har gennemgået kredsens nuværende aktivitet på de sociale medier, kan I lægge en plan for, hvad der skal udkomme den kommende måned. Brug fx Meta Business Suite Planner, hvor man kan planlægge Facebook- og Instagram-opslag ud i fremtiden. Seniorerne kan fx tage billeder og små videoer fra FDF-møderne i kredsen og poste de bedste af dem på kredsens sociale medier.

Tip: Hvis I ikke kender Meta Business Suite Planner, kan I evt. se denne guide-video til, hvordan man bruger det: https://www.youtube.com/watch?v=r6f82nvMkUs

Optag en reklamevideo for kredsen, som kan bruges på sociale medier: Det er fedt at lave indhold, som kan nå langt ud – og som samtidig sælger FDF og kredsen godt i lokalområdet. Lad derfor seniorerne prøve kræfter med at lave små reklamevideoer på 30-45 sekunder. I videoerne skal en eller flere FDFere fortælle om FDF, og der skal være videoklip af forskellige FDF-aktiviteter.

Tænk over målgruppen, I gerne vil ramme: Er målgruppen andre seniorer, eller prøver I snarere at fange forældre til børn i fx tumlingealderen? Hvad skal man lægge vægt på i de forskellige tilfælde? Hvilke virkemidler eller stilarter virker bedst til forskellige målgrupper?

Klip videoerne i et redigeringsprogram på computeren, fx iMovie, eller på telefonen, læg tekster på og indsæt evt. underlægningsmusik, så det virker så professionelt som muligt. I kan også lege med forskellige effekter, hvis det passer til stilen.

Vejledning: God stil omkring mobilbrug og sociale medier i FDF-regi

Selvom aktiviteterne kredser sig omkring branding af FDF på de sociale medier, er det en god ide også at have en snak med seniorerne om fordele og ulemper ved at bruge sociale medier.

Snak fx om:

• Hvorfor/hvorfor ikke giver det mening for FDF at være aktiv på sociale medier?
• Hvad kan der ske, hvis man bruger sociale medier for meget – eller på en usund måde?
• Hvad må man dele på sociale medier?
• Hvad med samtykke og fototilladelser?
• Hvordan skelner man ægte indhold med falsk indhold og AI-genereret indhold?

Opfordr også seniorerne til at lade mobilerne blive i lommen, når I ikke aktivt skal bruge dem til mødeaktiviteterne.

Mærket tildeles for at være en aktiv del af reaktionen, der planlægger og producerer indhold over en lejr eller anden FDF-begivenhed af minimum tre dages varighed. Husk at I er fælles om redaktionsopgaverne, herunder at tilrettelægge, producere og sammensætte indholdet.

Redaktionen skal:

• Formidle internt på lejren, f.eks. fortællinger fra lejren som kan bruges til lejrbål i form af lejravis, interviews, høre-/syngespil eller andre indslag.
• Formidle eksternt med særligt fokus på sociale medier. Der kan f.eks. arbejdes med egne eller kredsens sociale medier, og hvordan historier fra lejren formidles til forældre, samt hvordan der skabes agitation med indholdet.
• Redaktionen skal forholde sig til, hvordan man kan formidle værdier visuelt. F.eks. hvordan man får kredsens værdier til at træde tydeligt frem i den eksterne del af kommunikationen.

Jeres medie finansieres via reklamer. I skal i tillæg til indholdet også skabe en række fiktive reklamer med FDF-relaterede emner, som bringes i jeres medie for at finansiere jer. Det kunne f.eks. være indtalte reklamer for de lokale dåser med knofedt, der kommer før/under/efter afsnittet, hvis man laver en podcast, en billedreklame til en lejravis med tilbud på rafte-forlængere eller noget tredje.

Indsend efter lejren en reportage/artikel, som I selv har skrevet, til det lokale dagblad sammen med billeder, som du har taget fra lejren.

Vejledning

Husk at I er fælles om opgaverne, både i redaktionen og som de producerende. Sørg for, at alle er med i dele af processen. Hold evt. et dagligt redaktionsmøde om et rundt bord og sørg for, at alle opgaver er nogenlunde ligeligt fordelt. Præsenter senere indholdet for hinanden, giv konstruktiv feedback og sikrer jer sammen, at I fortsat holder jeres redaktionelle linje.