Mærket tildeles for en madoplevelse på Puslingeniveau.

En madoplevelse på puslingeniveau kan være at smage på (nye) råvarer, eller deltage i bagning af boller, småkager eller julekonfekt. Det kan også være at lave frugtsalat eller bage og pynte kager.  Madoplevelsen bør indeholde noget der stimulerer sanserne, skaber positive oplevelser med mad, der måske er anderledes end dem de kender fra hjemmet – og mod på nyt (fx smage på forskellige råvarer, dufte til krydderier, få hænderne ned i dejen).

Formålet er at give puslingene en glæde ved mad og madlavning, hvor de får lov at bruge sanserne, får lov til at mærke på råvarerne og oplever glæden ved at lave mad sammen med andre. Der kan godt være et element af praktiske færdigheder, men det må godt være lidt ved et tilfælde (grundlæggende køkkenhygiejne er nok en god idé at have med).

Vejledning

På puslingeniveau er målet trygge, korte og sanselige madoplevelser, hvor børnene oplever, at de er en vigtig del af processen. Afbryd gerne med en leg undervejs, hvis det passer ind i retten.

Gentagelse er en styrke: det er fint at lave den samme type aktivitet 2–3 gange, så børnene kan genkende forløbet og selv tage flere initiativer.​

Sæt ord på sanserne undervejs: “Hvordan føles dejen?”, “Hvad dufter det af?”, “Er det sødt eller surt?”, og accepter, at nogle kun har lyst til at kigge eller dufte første gang.

Indarbejd små dryp af køkkenhygiejne: vaske hænder og tale om, at vi ikke slikker på redskaber, der skal bruges videre i fælles skåle.

Sådan skaber du den gode oplevelse

Skab en rolig ramme med god tid.

Vær bevidst om, at smagsmod kræver tryghed: brug små smagsprøver, lad børnene selv sige til og fra, og undgå tvang eller negative kommentarer, hvis nogen ikke vil smage.

Flere aktivitetsforslag

Ud over de eksempler, der allerede står i niveaubeskrivelsen (smage nye råvarer, bage boller/småkager/julekonfekt, frugtsalat og pyntede kager), kan I lade jer inspirere af følgende:

• Sansebuffet. Lav små skåle med forskellige råvarer: bløde (brød, banan), sprøde (gulerod, æble), sure (citrus), søde (rosiner), med forskellige dufte (krydderier). Lad puslingene røre, dufte og – hvis de har lyst – smage, mens I taler om, hvad tingene minder dem om.​
• Farverige frugt- og grøntansigter. Skær frugt og grønt i mundrette stykker på forhånd. Lad puslingene lave “ansigter” eller billeder på deres tallerken, tage et billede, og spise det, de selv har lavet.​
• Dejen i hænderne. Lad børnene være med til at hælde ingredienser i en skål og røre rundt. Giv dem små klumper dej, de må ælte, trille og trykke på, også selvom de voksne former de “rigtige” boller ved siden af.
• Pyntestation. Bag små neutrale boller eller kager på forhånd. Lav en pyntestation med glasur, krymmel og lidt frugt. Hver pusling pynter sin egen kage og præsenterer den kort for gruppen, inden I spiser.
•  Duften af krydderier. Fyld små glas/bøtter med hele eller tørrede krydderier (kanel, vanilje, nelliker, oregano). Lad puslingene dufte og sige, hvad det minder dem om – jul, pizza, sommer osv. Slut af med en kage eller bolle, hvor mindst ét af krydderierne indgår.​
• “Mad fra FDF-rygsækken”. Tag på en kort tur, hvor I sammen finder et sted at spise medbragte boller, frugt og grønt, som puslingene tidligere har været med til at lave/forberede.

Materialer

Tilpas mængder og valg til jeres egen aktivitet, men typisk vil I have brug for:

• Små skærebrætter og børnevenlige knive/smørknive
• Store skåle, røreskeer, små skåle/fade til råvarer
• Bageplader, bagepapir, evt. forme til småkager eller muffins
• Enkle råvarer til jeres valgte aktivitet (mel, gær, sukker, smør, frugt, krydderier osv.)​
• Viskestykker, karklude og affaldsposer
• Sæbe og adgang til håndvask tæt på aktiviteten

Mærket tildeles for en madoplevelse på Tumlingeniveau.

En madoplevelse på tumlingeniveau kan være et forløb med to møder, hvor der på det første fx laves simple retter som snobrød eller pizzaer med forskelligt fyld, og på det andet laver en simpel suppe eller gryderet i fællesskab, hvor man dækker og synger til bords.  Det kan også være en weekenddag hvor man går lidt mere i dybden med at lave mad, at prøve at klargøre forskellige grøntsager og eksperimentere med forskellige smage. Ofte vil det involvere bål- og trangia, men det er ikke et krav. Det er maden der skal opleves!

Formålet er at give tumlingene nogle grundlæggende køkkenfærdigheder, samt viden om hygiejne og sikkerhed i køkkenet (fx vaske hænder, skære med en kniv). Der bør også være et element af FDF-madens betydning for fællesskab og relationer (fx hjælpe med at dække bord, spise sammen, synge til og fra bord)

Vejledning

På tumlingeniveau må børnene gerne “hjælpe rigtigt til” og have faste opgaver, men de voksne har naturligvis stadig overblikket over varme, skarpe knive og mv.

Læg forløbet an som enten to sammenhængende møder eller en samlet mad-dag, så tumlingene oplever både simple retter og en fælles “gryderet-oplevelse”.​

Introducér helt grundlæggende køkkenhygiejne og sikkerhed: vaske hænder, hold tingene på skærbrættet, og hvor man må være i forhold til bål/trangia.​

Vis gerne, hvordan man gør (fx skærer en gulerod eller former snobrød), og lad derefter tumlingene prøve selv, hvor en leder kan støtte tæt på.​ Mange tumlinge prøver tingene for første gang – og ved derfor endnu ikke hvordan man fx skærer en peberfrugt.

Tænk fællesskab ind i hele forløbet: lad gerne tumlingene dække bord, måske lave bordkort eller pynt, og afslut med en tydelig fælles spiseoplevelse med sang til eller fra bord.

Sådan skaber du den gode oplevelse

Hjælp tumlingene til at opleve, at de kan noget selv – men uden at det bliver for svært eller farligt.​
Brug små, overskuelige opgaver (skære få stykker grønt, forme ét snobrød, dække én del af bordet) og ros indsatsen.​

Skab en ramme, hvor der både er aktivitet og ro: der må gerne være tempo under madlavningen, men sørg for, at selve spisesituationen bliver et samlende punkt med tid til at smage og være     sammen.

Lav evt. opskriften om til en tegneserie – tumlingene kan ikke alle læse endnu. Ved hjælp af AI kan man komme ret langt i et lav en opskrift om til en tegneserie

Flere aktivitetsforslag

Ud over eksemplerne i niveaubeskrivelsen (snobrød, pizza, suppe eller gryderet på et andet møde / en dag), kan I lade jer inspirere af følgende.

• “Mit første bålmåltid”.  Lav et simpelt bålmåltid, fx snobrød med fyld, pandebrød eller spyd. Tumlingene er med til at forberede og til at holde øje med maden.
• Pizza‑værksted.  Lad tumlingene rulle færdig pizzadej ud i små portioner, smøre tomatsauce på og vælge fyld fra en overskuelig buffet. Tal om, hvad der gør en pizza “god”, og spis dem sammen.
• Grøntsagsdetektiver
  Lad børnene skrælle eller skære (med børnevenlig kniv) simple grøntsager som gulerod, agurk og peberfrugt. Undersøg farver, former og smage, og brug det hele i en suppe, gryderet eller råkost.
• Mad og sang.  Planlæg et møde, hvor tumlingene både er med til at lave en enkel ret og vælge 1–2 March og Lejr‑sange, som I synger, når I sætter jer til bords og slutter måltidet.​
• Mindre “mad-konkurrence” i grupper. Del tumlingene i små grupper, som hver især skal lave fx en pandekage. Opgaven er at gøre retten “ekstra lækker” ved pynt, anretning og måske ét ekstra krydderi – lederne eller en anden klasse kan være smagsdommere.
• Tumlingetur med mad. Tag på en kort tur, hvor madlavningen er en del af oplevelsen: fx en simpel tomatsuppe. I leder styrer en trangia og alle varmer suppen op. Alle snitter små simple grøntsager som kommer i. I skal ikke gå ret langt, pointen er bare oplevelsen i at lave noget ”på farten”. De fleste tumlinge har kun prøvet at det kan laves i et køkken.

Materialer

Tilpas mængder og valg til jeres konkrete aktivitet, men typisk vil I have brug for:

• Skærebrætter og knive
• Skåle, gryder, pander, røreskeer og evt. bageplader/pizzaforme
• Bålsted og slukningsudstyr
• Råvarer til jeres valgte retter:
  • Til snobrød/pizza: mel, gær, vand, olie, salt, tomatsauce, ost, simpelt fyld
  • Til suppe/gryderet: basisgrøntsager (kartofler, gulerødder, løg m.m.), evt. kød eller linser
• Tallerkener, kopper, bestik, viskestykker og karklude
• Sæbe og mulighed for håndvask tæt på aktiviteten
• Evt. sangbøger (March og Lejr) til sang ved bordet

Mærket tildeles for en madoplevelse på Pilteniveau.

En madoplevelse på pilteniveau kan være at tilberede et komplet måltid over bål eller trangia, hvor man følger en opskrift rimeligt selvstændigt. Det kan fx involvere noget ”Masterchef”-konkurrence hvor man både skal lave en ret og pynte mad og bord. Det er ikke et krav at det skal være ”grydemad” – det er bare oplagt når man skal have sine første erfaringer med selv at lave mad på bål eller trangia. Der bør indlægges et element af eksperimenter og ”pyntning”.

Formålet er at give piltene praktiske færdigheder omkring at tilberede mad under primitive forhold (trangia og bål), men også give dem en forståelse for kostens betydning for krop og energi (spiser vi noget andet på lejr – hvorfor?), samt at det betyder noget hvordan maden ser ud og hvad stemningen er omkring den.

Vejledning

På pilteniveau skal piltene have lov til i højere grad selv at stå ved gryden, læse opskriften, være med til at fordele opgaver osv.

Ofte er det en fordel, at lægge forløbet an, så de arbejder i små hold, som hver tilbereder et komplet måltid på bål eller trangia. Brug opskrifter som udgangspunkt, men giv plads til simple valg og eksperimenter: ekstra krydderi, valg mellem to grøntsager, eller hvordan retten skal anrettes.

Fortæl dem opskriften, ud over at den er trykt. Så kan de variere ud fra det som de har fået at vide, men der er stadig en del i piltealderen som ikke læser og forstår en opskrift.

Vil i lave Masterchef i Pilteudgave så del piltene i hold og giv alle samme grundråvarer (fx pasta, grøntsager, lidt kød eller bønner). Opgaven er at lave en varm ret over bål eller trangia og anrette den så indbydende som muligt. Der kan være nogle bonusingredienser som de må vælge til. Lederne eller en anden klasse kan være dommere med fokus på smag, samarbejde og anretning.

Det er en rigtig god idé at vaske op løbende, ellers så bliver det rigtigt surt til sidst. I Masterchef så kan det godt være en del af ”holdindsatsen” hvor god man er til at løse den del også.

Sådan skaber du den gode oplevelse

Giv piltene opgaver, der kræver lidt mere koncentration og ansvar end tumlingene fik, men sørg for at rammerne stadig er overskuelige og tydelige. Det skal ikke være svære retter; læg i stedet fokus på at de lykkedes selv. Vælg gerne retter hvor det hele er i én gryde; one-pot pasta eller brændende kærlighed eller en simpel gryderet hvor man næsten ikke kan putte tingene i en forkert rækkefølge.

Mad konkurrenceelementer (som Masterchef) handler mindst lige så meget om samarbejde, kreativitet og mod til at prøve noget nyt som om at “vinde”. Man kan evt. give piltene nogle sjove titler som kan skifte lidt rundt mellem dem (fx “gryderidder”, “ildmester”, “anretningsguru”).

Afslut med en ros for deres indsats og forsøg. Et par gode råd kan godt pakkes ind, men husk at få dem til at gå hjem med oplevelsen af det kunne noget.

Flere aktivitetsforslag

Ud over den grundidé, der står i niveaubeskrivelsen (gryderet over bål/trangia, Masterchef og pyntning), kan I lade jer inspirere af:

• Sundt eller ikke sundt‑løb. Lav et løb med poster, hvor piltene skal tage stilling til madbilleder eller råvarer: “Hvad vil du spise på en lejr-dag med mange aktiviteter?”, “Hvad er mest mættende?”, “Hvad ville du vælge, hvis du kun måtte vælge én ting?”.
• “Gryderidderens klassiker”.  Lad hvert hold vælge eller udvikle “deres” piltegryde, som de øver sig på over 2 møder (fx karrygryde eller chili con carne). Tal om, hvad der gør retten god, og skriv ned hvad der skal gøres bedre næste gang.
• Mad til en dag på lejr. Planlæg og lav et måltid, der kunne være en rigtig lejrdag-ret: fx havregrød med toppings til morgen, rugbrødsmadder og en solid aftengryde. Piltene er med til at vælge, hvad der skal til, og taler om, hvorfor menuen ser anderledes ud end derhjemme.
• Anretning og stemning. Giv holdene en ret, de kender i forvejen og som tager kort tid (fx pasta med kødsovs) og udfordr dem i at servere den bedst muligt: anretning, pynt på bordet, lys, dug eller servietter. Snak lidt om, hvad stemningen og udseendet gør for lysten til at spise.

Materialer

Tilpas til jeres konkrete forløb, men typisk vil I have brug for:

• Bålsted og/eller trangia, og slukningsudstyr
• Gryder, pander, grydeskeer, skærebrætter og knive
• Skåle, målebægre og evt. simple køkkenredskaber (hvidløgspresser, rivejern m.m.)
• Tallerkener, bestik, kopper og evt. serveringsfade
• Råvarer til jeres valgte retter (pasta/ris, basisgrøntsager, krydderier, evt. kød/bælgfrugter, pynt som friske krydderurter eller grønt)​
• Karton, tuscher og andet til bordpynt og evt. “dommerkort” til Masterchef​
• Evt. enkle poster/billeder til “sundt eller ikke sundt”-løb

Mærket tildeles for en madoplevelse på Væbnerniveau.

En madoplevelse på væbnerniveau kan være at udforske forskellige madkulturer og traditioner, både danske og internationale (fx lave mad fra et andet land, spise med pinde). Det kan også være at undersøge hvor maden kommer fra, samt planlægge, indkøbe og tilberede mad. Måske kombineres det: Først et møde hvor man laver nogle forskellige retter ude fra verden, derefter en hike der inkluderer at man selv skal købe ind på halvvejen.

Formålet er at give væbnerne en fornemmelse af madens kulturelle betydning, forskellighed og kompleksitet ude i verden, kombineret med noget ansvar med planlægning og beslutningstagen omkring et måltid.

Vejledning

På væbnerniveau kan I med fordel arbejde i forløb, hvor væbnerne både møder nye smage og lærer, at mad hænger sammen med kultur, historie og hverdagsliv forskellige steder i verden – og at det betyder noget hvor råvarerne kommer fra.
Lad dem meget gerne være med til at vælge lande eller køkkener, de er nysgerrige på. I kan fx lave:

• En simpel mexicansk ret, fx tortillas med grøntsager, bønner og krydret fyld, hvor I har fokus på majs, bønner og chili som grundpiller i det mexicanske køkken.​
• En ret inspireret af Tanzania eller Østafrika, fx ris med grøntsagsgryde i kokosmælk eller linser med krydderier, hvor I taler om ris, bælgfrugter og lokale grøntsager som basisfødevarer.

Har i nogle væbnerne som syntes det er sjovt, hvorfor så ikke kaste sig ud i det montenegrinske køkken eller undersøge hvad de mon spiser i Angola? Har en en leder været ude at rejse i et land, så kan det også være meget oplagt og give en spændende fortælling.

Hav væbnerne med til at lave lidt research: Find landet på kortet, tal om klima (altså hvilken klimazone det ligger i)) og hvilke råvarer, der kan dyrkes dér, og sammenlign med danske råvarer og vaner.

Brug evt. maden og måltidet som afsæt for samtale om kultur og fællesskab: hvem spiser vi sammen med, hvordan ser bordet ud og hvilke historier hører til maden.

Har i alligevel planer om en hike, så lad væbnerne selv købe ind som en post undervejs. Måske skal de lave den ret som I har øvet jer på?

Sådan skaber du den gode oplevelse

Giv væbnerne reelle valg og ansvar: lad dem være med til at bestemme lande, retter og prioriteringer i indkøbet, og stå ved deres beslutninger.

Skab plads til både begejstring og skepsis over for nye smage – det må gerne være lidt udfordrende, men stadig trygt at sige til og fra.​

Brug maden som nøgle til at åbne for snakke om kultur, identitet og fællesskab, uden at det bliver til “skoleundervisning”: lav evt. et kort oplæg, små fun facts eller åbne spørgsmål som kan bruges mens der spises.

Flere aktivitetsforslag

Ud over eksemplerne i niveaubeskrivelsen (mad fra et andet land, planlægge/indkøbe/tilberede og evt. kombinere med hike), kan I lade jer inspirere af:

• Verdenskøkken-aften. Del væbnerne i grupper, som hver vælger et land eller område (fx Italien, Mexico, Mellemøsten, Japan). Hver gruppe laver en lille ret derfra, og I laver en “verdensbuffet”, hvor alle smager på hinandens mad og fortæller lidt om landet.​ Det kræver i har indkøbsmulighed tæt på og at lederne sikrer at det er noget simpelt, hvis det skal nås på ét møde.
• Madpas og globus. Lav et “madpas” til hver væbner, hvor der kan stemples eller limes billeder ind, når de har smagt en ret fra et nyt land. Brug globus eller kort til at markere, hvilke steder I har “besøgt” gennem maden.
• Hike med verdensmad. Planlæg en hike, hvor væbnerne til alle måltider skal spise mad fra et nyt land (også til morgenmad og frokost). Lad maden og posterne få en lidt større rolle end hvor langt i går.
• Mad og fortællinger. Kombinér madlavning med historier: fx en kort fortælling fra landet, en myte, en rejsehistorie hvis i kender en der har været der eller en fortælling om, hvordan en bestemt ret opstod. ​
• Spis på nye måder. Lav et møde, hvor I bevidst ændrer “hvordan” I spiser: fx siddende på gulvet, med pinde eller hænder (hvor det er kulturelt relevant og praktisk muligt), eller i små “familier”.
• Lokal verdensmad. Besøg en lokal butik med udenlandske varer. Køb nogle ingredienser med hjem og brug dem til en ret til næste møde.

Materialer

Tilpas til jeres konkrete forløb, men typisk vil I have brug for:

• Almindeligt kogegrej til bål eller trangia (gryder, pander, grydeskeer, knive, skærebrætter)
• Globus eller verdenskort, evt. printkort til grupperne
• Råvarer fra forskellige køkkener (ris, pasta, bønner, linser, krydderier, grøntsager, evt. særlige ingredienser fra udenlandske butikker)​
• Tallerkener, bestik, kopper og evt. serveringsfade til “verdensbuffet”
• Evt. materialer til madpas (papir, hæfter, klistermærker/stempler) og skrive-/tegneredskaber

Mærket tildeles for en madoplevelse på Seniorvæbnerniveau.

En madoplevelse på seniorvæbnerniveau kan være at opfinde sine egne retter, lave TV-køkken eller arbejde med noget lidt mere svær mad. Det kan også være at stå for planlægning og indkøb til en weekendtur (for seniorvæbnerne selv).

Formålet er at give seniorvæbnerne mulighed for at udfordre sig selv, at arbejde selvstændigt og arbejde med planlægning, samt tage ansvar for deres mad.

Vejledning

På seniorvæbnerniveau må maden gerne være både mere avanceret og mere legende.​ Lad seniorvæbnerne prøve kræfter med rigtige “projekter”, hvor de selv udvikler retter, planlægger forløb ellerhar ansvar for, at andre får noget ordentligt at spise.​ Det kan gøres på mange måder; enten med fokus direkte på en weekend eller et møde eller ved fx at lægge et element ind som TV-køkken eller en reel med en skør FDF-ret. Tænk over om det I laver, er noget der er værd at fortælle om.

Hvis i lader dem stå for maden til en weekendtur eller kollektiv, så del dem op i nogle hold. Så kan de fx have ansvaret for én dag eller to forskellige måltider, hvor de laver menu, indkøbsliste og tidsplan og bagefter evaluerer, hvad der fungerede, og hvad der måske skal justeres til en anden gang.

Har i mod på det, så lad gerne mærket kulminere i noget særligt, fx at seniorvæbnerne laver mad/smagsprøver til forældre, en anden klasse eller viser videoer til et lejrbål eller fællesarrangement.​

Sådan skaber du den gode oplevelse

Det kan være en idé at italesætte at man som seniorvæbner ikke bare er hjælpere: deres idéer, planer og løsninger er vigtige, mens lederne er sparringspartnere og sikkerhedsnet.

Tal som intro om, at det er acceptabelt at eksperimentere og fejle – nogle retter/projekter/optagelser bliver store succeser, andre bliver “læringsretter”, og begge dele er værdifulde.​

Flere aktivitetsforslag

Ud over at opfinde egne retter, lave TV‑køkken og stå for mad til en weekend, kan I lade jer inspirere af:

• Madlaboratorium. Seniorvæbnerne får et udvalg af råvarer og skal udvikle én ny ret pr. hold. De beskriver idéen, tester forskellige smagskombinationer og præsenterer retten meget seriøst med fokus på smag, udseende og historien bag retten.​ Inviter kredslederen som smagsdommer.
• Mad-challenge. Holdene planlægger og optager et kort “program”, hvor de viser en opskrift, en teknik eller en udfordring (fx “tre retter på trangia” eller “farverig bål‑dessert”). Optag med mobil, og brug videoen internt eller på kredsens kanaler, hvis det giver mening.​
• Nak og æd. Skaf noget der er nakket og få seniorvæbnerne til at tilberede og æde det.
• 3‑retters bålmenu. Udfordr seniorvæbnerne til at lave en 3‑retters menu over bål eller trangia, fx:
  • Forret: lille suppe, brød med topping eller bruschetta på bålpande
  • Hovedret: bålgryde (fx chili, karrygryde, “sorte gryde”) med enkel anretning
  • Dessert: bagte frugter, pandekager eller en kage bagt i gryde

Brug evt. et møde på at forberede menu, tidsplan og beslutte, hvordan de vil anrette, samt handle det som kan holde sig. Næste møde skal foregå efter planen fra det første møde.

• “Masterchef med benspænd”. Lav en konkurrence, hvor de får et benspænd – fx “kun grønt og bælgfrugter”, “alt skal kunne spises med fingrene” eller “brug mindst én råvare, som ingen har prøvet før”. Holdene forklarer, hvordan de har løst benspændet, når de præsenterer retten.​ Alternativt kan seniorvæbnerne arbejde i hold, der fungerer som små køkkenteams med hver deres stil – fx streetfood over bål, naturmad med vilde urter, vegetarisk bål‑gourmet eller tilsvarende.
• Madmagiker+.  Seniorvæbnerne opgraderer klassiske lejrretter som pølsehorn, pasta med kødsovs eller pandekager til “madmagiker‑versioner” med ekstra smage, bedre anretning og måske en ekstra lille ret ved siden af (salat, dip, hjemmebagt brød).​

Materialer

Tilpas til jeres konkrete projekter, men typisk vil I have brug for:

• Kogegrej til bål og/eller trangia: gryder, pander, grydeskeer, evt. en større gryde til 3‑retters menu
• Skærebrætter, knive og køkkenredskaber (piskeris, rivejern, si, målebægre osv.)
• Basisråvarer (mel, ris/pasta, olie, krydderier, grønt, evt. kød/bælgfrugter) samt ekstra ingredienser til eksperimenter
• Papir og kuglepen til opskrifter, menu og gode idéer
• Mobiler eller kameraer til TV‑køkken
• Enkle rekvisitter til anretning og pynt (små skåle, brædder, urter, servietter, lys)

Mærket tildeles for en madoplevelse på Seniorniveau.

En madoplevelse på seniorniveau kan være at lave mad med benspænd, fx ingen kød (eller grønsager?) eller der kun må bruges noget der er dyrket inden for de nærmeste 5, 10 eller 15 km (hvad end der giver mening). Det kan også være at lave en eller anden helt vildt tosset ret (hvidvinsdampet hammerhaj på trangia?) eller lave gourmetmad ud af det man kan få på en tankstation.

Formålet er at give seniorerne mulighed for at bruge grænserne af deres madkundskaber, samt tage bevidste valg i forhold til bæredygtighed og ressourcebevidsthed.

Vejledning

Giv seniorerne nogle benspænd og/eller temaer for deres madprojekter, så de både udfordrer deres tekniske færdigheder og deres holdninger til fx kødforbrug, lokale råvarer, økonomi eller madspild.​

Det kan fx være et lokalt luksusmåltid: Seniorerne planlægger og laver en menu, hvor alle råvarer så vidt muligt er lokale eller fra en defineret radius – inkl. drikkevarer og krydderurter – i det omfang at det er realistisk. Alternativt kan i kaste jer ud i ”Tankstationsgourmet” hvor holdene får lov til at handle ind ét sted med begrænset udvalg (fx tankstation, lille kiosk eller lignende). De skal ud fra det lave et måltid, der både mætter og smager godt – så vidt det er muligt. En anden mulighed er virkeligt at lave gourmet eller en ret svær ret på trangia, med en eller anden helt vild ingrediens, som det er værd at fortælle om bagefter.

Brug madprojekterne som afsæt for samtaler om ansvar: Hvem har vi ansvar overfor, når vi vælger vores råvarer? Hvad betyder det at lave “god mad”, hvis ressourcerne er begrænsede?​ Når i når til at spise, så invitér dem til at sætte ord på deres egne madværdier.

Lad gerne ét projektet have et publikum ud over dem selv: forældre, en anden klasse, nabokredsen eller via en optagelse.

Sådan skaber du den gode oplevelse

Giv seniorerne stor frihed og reelt ansvar, men vær tydelig omkring rammer: budget, tidsvindue, antal personer, særlige hensyn (allergier, vegetarer osv.).​

Flere aktivitetsforslag

Ud over benspænd (ingen kød, kun lokale råvarer, “tosset ret”) og tankstation‑gourmet kan I lade jer inspirere af:

• “Trash‑to‑trestjerners”. Lav en aften, hvor udgangspunktet er “kedelige” eller oversete råvarer (rester, rodfrugter, tørre bønner, havregryn, billige udskæringer). Opgaven er at forvandle dem til en ret, der ser og smager som noget fra en fin restaurant.​
• Eget signaturkoncept. Hvert hold udvikler et “pop‑up‑koncept”: fx “Nordisk bålbistro”, “Vegetar‑streetfood” eller “Efter‑hike‑mad”. De beskriver målgruppen og laver en lille menu.
• Mad og etik‑løb. Kombinér madlavning med et lille løb om mad og etik: fx dyrevelfærd, fair trade, klimaaftryk, eller sociale forskelle (hvem har råd til hvad).
• Seniorchef‑takeover for en aften. Seniorerne overtager køkkenet på en lejr‑ eller kursusaften for en større gruppe. De står for menu, logistik, timing, formidling og præsentation – og evaluerer bagefter på både mad, samarbejde og gæsternes oplevelse.    ​
• Senior i sæson. Seniorne skal afholde 4 møder over en sæson (en i hver årstid vil være oplagt), hvor de kun må bruge råvarer, der er i sæson i DK.

Materialer

Tilpas til det konkrete projekt, men typisk vil I have brug for:

• Kogegrej til køkken, bål og/eller trangia, afhængigt af konceptet
• Skærebrætter, knive og diverse køkkenredskaber (piskeris, rivejern, blender, si, målebægre osv.)
• Basisråvarer og specifikke ingredienser til valgte benspænd (fx sæsongrønt, lokale varer, “billige” råvarer, varer købt ét bestemt sted)
• Papir, pen og evt. digitale værktøjer til menu, budget mv.
• Evt. noget til at dække og pynte bord i tråd med konceptet (duge, lys, skåle, pynt fra naturen osv.)

Mærket tildeles for det følgende:

Planlæg og gennemfør tilberedningen af et 3-retters måltid, hvor alle ingredienser skal være enten selvdyrkede, sanket i naturen eller byttet med lokale producenter (uden brug af penge).

Inviter en berømt eller FDF-berømt person til at komme og være smagsdommer i en ramme som I har pyntet op og som passer til menuen. Optag evt. en video af bedømmelsen.

Vejledning

Guldgourmet‑mærket er tænkt som en samlet oplevelse over én dag, en weekend eller evt. over længere tid hvis noget af maden dyrkes. FDFerne bruger alt det, de har lært om planlægning og madlavning.​​

Det er en god idé at starte forberedelserne i god tid, så I kan nå at dyrke, sanke og bytte råvarer – men selve gennemførelsen samles i én dag/én weekend, hvor I både har tid til at skaffe råvarer, lave maden og gennemføre selve middagen og bedømmelsen.​​

Mange køkkenhaver er fulde af mere end folk kan spise omkring august måned, så man kan overveje at ligge det ind i den periode.
For at gøre opgaven realistisk kan I fx sigte efter en menu som:

Forslag 1 – “Skov og køkkenhave”

• Forret: Grøntsagssuppe eller kartoffel‑porresuppe lavet på egne kartofler, porrer/løg og urter, evt. med hjemmebagt brød af mel, I har byttet jer til.
• Hovedret: Langtidsbagt eller gryde‑stegt grøntsagsfad med rodfrugter, kål og urter fra have og natur, evt. suppleret med æg eller ost, I har byttet jer til.
• Dessert: Bagt frugt (æbler/pærer/bær) fra have eller hegn med sprød topping af havre og nødder, I har byttet jer til.

Forslag 2 – “Fjord og mark”

• Forret: Simpel salat af grønt fra have/natur (fx salat, urter, radiser) med olie/eddike, I har byttet jer til.
• Hovedret: Fisk eller muslinger, I har fanget eller byttet jer til, med ovnbagte/grydebagt kartofler og grønt fra have/natur.
• Dessert: Bærkompot eller “skovbær‑trifli” med bær fra naturen og en creme eller syrnet mælkeprodukt, I har byttet jer til.

Lad seniorerne selv vælge tema og retter, men hjælp dem til at holde det inden for noget, som kan laves forsvarligt og realistisk på en dag/weekend med det grej, I faktisk har.​

Del planlægningen op i tre faser:

• Hvilke retter vil vi lave?
• Hvilke råvarer skal vi bruge, og hvor kan vi dyrke, sanke eller bytte dem?
• Hvordan ser tidsplanen ud på selve dagen/weekenden – hvem gør hvad hvornår?​​

Husk også tid til borddækning og ramme: pynt, lys, tema og en kort præsentation af hver ret til smagsdommeren.​

Sådan skaber du den gode oplevelse

Guld‑aktiviteten er “deres projekt”: FDFerne tager beslutningerne, bærer ansvaret og får æren, mens lederne primært støtter og hjælper med de formelle rammer.​​

Opfordr dem til at fortælle historierne bag råvarerne, når I når frem til måltidet – hvem har I mødt, hvor har I været, og hvad har I måtte ændre undervejs?​

Husk måske også noget supplerende mad, som naturligvis ikke må være en del af den 3-retters menu. Det bliver sjældent en god oplevelse hvis man er sulten en hel weekend.