Madmærket
Opdaterede mærker
Mærketype:
Klassemærke.
Alle mærker/klasser er endnu ikke tilgængelige som klassemærker med farver. Talmærker kan benyttes i overgangsperioden.
Opdateret beskrivelse er på vej. Der kan hentes inspiration i eksisterende beskrivelse ind til da.
Mærket tildeles en madoplevelse på Puslingeniveau.
Mærket tildeles en madoplevelse på Tumlingeniveau.
Mærket tildeles en madoplevelse på Pilteniveau.
Mærket tildeles en madoplevelse på Væbnerniveau.
Mærket tildeles en madoplevelse på Seniorvæbnerniveau.
Mærket tildeles en madoplevelse på Seniorniveau.
Eksisterende mærkebeskrivelse
Mærkeudvikler:
Maria Simonsen, FDF K 27 Lundehus Sogn, Mads Vejby Thomsen, FDF Aalborg 9, og Casper Buerkal Bache Nielsen, FDF Kærby, 2020.
Formål:
Mad danner ofte rammen for vores fællesskab, og i mødet omkring maden opstår relationer. Tiden vi bruger på at tilberede og spise mad, skal være rolig og efterlader derfor god plads til dybe samtaler, der styrker relationer. Madlavningen bliver først for alvor spændende, når universet åbnes, og der gøres plads til at undres, til at udforske og til at opleve sammen: Hvorfor er mad nødvendig, og hvordan sammensættes det optimale måltid, både ift. smagsoplevelse og ernæringsbehov?
Hvor kommer vores fødevarer fra, og hvilken betydning har fødevareproduktionen for samfundet og jorden? Hvilken betydning har mad for det enkelte individ, og hvordan påvirker mad mødet mellem mennesker? Intentionen bag aktivitetsforslagene er, at mad skal være mere end blot madlavning. Der skal være plads til at lege med maden og opleve nye nuancer. Aktiviteterne skal danne basis for stillingtagen gennem relevante problemstillinger som ressourceudnyttelse, affaldsproduktion, klimabelastning og meget andet. Vigtigst af alt skal madlavningsaktiviteterne skabe rum hvor relationer opstår, udvikles og styrkes.
Vejledning
Hygiejne er et væsentligt element ved madlavning, uanset om aktiviteterne udføres med puslinge eller seniorer. Når hygiejnereglerne skal gennemgås, er det vigtigt at tænke målgruppen ind. For de mindste deltagere kan visualisering og leg være gode elementer, mens ældre deltagere bedre kan udsættes for mere undervisningsprægede aktiviteter.Derfor tager vi mærket
For at få en forståelse for, hvorfor hygiejne er væsentligt ved madlavning.
Aktivitetsforslag 1
Lav et hygiejneløb hvor deltagerne kommer igennem – Håndvask – Opbevaring af fødevare – Håndtering af fødevare – Køkkenrengøring
Aktivitetsforslag 2
Arranger gennemgang af hygiejne med ekstern formidler. Det kan eks. ske ved: – Besøg af en kok – Besøg på en teknisk skole
Aktivitetsforslag 3
Ved ældre deltagere kan der laves en mere teknisk gennemgang af hygiejneregler. Der kan med fordel hentes inspiration fra et af de firmaer der udbyder hygiejnekurser.
Inspiration
En sjov aktivitet kan være, at vaske hænder hvorefter hænderne påføres fluorescerende creme. Når der lyses på hænderne med UV-lys ses bakterier de steder hvor håndvasken ikke har været tilstrækkelig.
Den kan for eksempel købes her.
Vejledning
Ved aktivitetsforslag 1 kommer man langt med et lagen, en træplade, en limpistol, nogle farver, knive og selvfølgelig nogle spændende madvarer.Derfor tager vi mærket
For at give en oplevelse af, at mad kan andet end blot proppes i hovedet. Med maden kan mange sanser udfordres, og dette kan både ske ved madlavning, men også ved andre former for aktiviteter. Når vi ved hvad mad kan bruges til, bliver det sjovere at lege med farver, konsistens og form i madlavningen.
Aktivitetsforslag 1
Lav et stort kunstværk af mad der kan hænges op i kredshuset. Kunstværket kan laves med eks. kartoffeltryk, spaghetti og tørrede madvarer. Der kan også laves mange små kunstværker.
Aktivitetsforslag 2
Lav gængse madvarer om til brugbare ting. Det kan eks. være fløjter af gulerødder eller mugs af kokosnødder.
Aktivitetsforslag 3
Kreer en spændende ret hvor det visuelle udtryk vægter højere end det smagsmæssige. Arbejd eventuelt i sæsontemaer og lav en ret der visuelt udtrykker forår, sommer, efterår eller vinter.
Inspiration
Derfor tager vi mærket
Fordi det er okay at lege med mad! Så længe visse rammer overholdes. Det kan både være helt klarlagte rammer, men også de usagte normer der findes i samfundet. Aktiviteterne skal blandt andet sætte fokus på forskellige rammer og normer i forskellige situationer.
Aktivitetsforslag 1
Lav et helt klassisk lagkageløb. Byg gerne de forskellige aktiviteter op omkring mad (evt. hygiejne).
Aktivitetsforslag 2
Lav skøre konkurrencer med mad: – Kast til måls med remoulademadder – Pak æg ind så de ikke går i stykker af, at blive kastet ned fra et højt sted – Lav “paintball”-krig med remoulade og ketchup (malerdragter, overtrækssko og inddækning af hår kan anbefales)
Aktivitetsforslag 3
Lav en skør madvideo og post den på kredsens sociale medier.
Vejledning
Det er vigtigt at være opmærksom på hvilke rammer der opsættes. Særligt med mindre børn, anbefales det at tage en snak om, at det er okay at kaste med remoulade når vi leger, modsat ved middagsbordet derhjemme.Derfor tager vi mærket
For at lave mad i andre omgivelser end de normale.
Aktivitetsforslag 1
Lav det perfekte snobrød – gennembagt uden at blive brændt.
Aktivitetsforslag 2
Lav en tre-retters menu på bål.
Aktivitetsforslag 3
Snak om de særlige opmærksomheder der skal gøres ved bålmad. F.eks. planlægning, sikkerhed og hygiejne.
Inspiration
Find mange gode opskrifter i bøgerne “Ildsjæle inviterer – til mad på bål” og “Ildsjæle inviterer – til MERE mad på bål”.
Vejledning
Når der arbejdes med bål er der altid nogle ekstra sikkerhedsregler der skal følges. Husk dem og tilpas aktiviteten til målgruppen.Derfor tager vi mærket
For at skabe en forståelse for hvordan mad produceres. Det kan både være animalske og veganske produkter. Der kan både arbejdes med råvare og med færdigproducerede varer.
Aktivitetsforslag 1
Nak & Æd – slå et dyr ihjel, tilbered og spis det. Dyret bør tilpasses aldersgruppen, og kan være fisk, kaniner eller høns. Det kan også anbefales at flå og parterre et større dyr sammen med en jæger. Uanset hvilket dyr der anvendes, er det vigtigt at samtale om, hvorfor dyret slås ihjel, samt hvordan det gøres på en human måde. Det er vigtigt, at aflivning af dyr ikke bliver underholdning og leg.
Aktivitetsforslag 2
Fra jord til bod. Lav en urtehave i kredshuset og pas den på de ugentlige møder. Når afgrøderne er klar, laves en aktivitet hvor de anvendes. Arbejd gerne med de forskellige sæsoner og drøft de optimale dyrkningsvilkår.
Aktivitetsforslag 3
Besøg et sted hvor mad produceres – Landmand – Gartneri – Fabrik der forarbejder råvarer
Derfor tager vi mærket
For at stifte bekendtskab med specielle og særegne retter, samt at knytte gastronomi og kultur sammen.
Aktivitetsforslag 1
Mad fra internationale projekter. Til flere af FDF’s tidligere internationale projekter er der lavet aktivitetsforslag med mad. Find inspiration i det gamle materiale.
Aktivitetsforslag 2
Lav mad fra det fire danske verdenshjørner. Det kan f.eks. være – Krøstekål fra Nordjylland – Sønderjysk kagebord – Sol over Gudhjem – Bakskuld fra Vestjylland
Aktivitetsforslag 3
Udforsk mad fra forskellige kontinenter. Gør det evt. til en holdaktivitet hvor hvert hold repræsenterer et kontinent.
Vejledning
I De Fire Verdenshjørner er temaet et meget vigtigt element. Styrk derfor gerne temaet med udklædning, oppyntning og lege fra det aktuelle sted.Derfor tager vi mærket
For at give en fornemmelse af, hvordan den enkelte persons madforbrug påvirker samfundet, miljøet og klimaet, samt hvad der skal til for at ændre forbruget i en mere bæredygtig retning. Mærket kan med fordel kobles til Verdensmålene.
Aktivitetsforslag 1
Zero Waste! Lav mad der ikke efterlader affald (eller meget lidt skrald). Gå på opdagelse i supermarkedet og undersøg, hvilke madvarer der er mest bæredygtige. Afhængigt af målgruppens alder, kan I udelukkende tage udgangspunkt i den synlige belastning (emballage m.v.), eller både i synlig og usynlig (CO2-udledning ved produktion og transport) belastning.
Aktivitetsforslag 2
Undersøg alternativ mad med lav klimabelastning – Biller og insekter – Rødder – Blomster
Aktivitetsforslag 3
Drøft konsekvenserne af fødevareproduktion, og hvordan de negative konsekvenser kan formindskes: – Fældning af skove – Anvendelse af m2 til dyrkning – Vandforbrug – Forbrug af øvrige ressourcer
Vejledning
Når der arbejdes med bæredygtig madlavning, er det vigtigt ikke at blive fanatisk og hysterisk, men derimod tænke på hensynet til naturen, miljøet, samfundet og kloden.Ved ``Zero Waste`` er formålet, at der ikke produceres affald. Ved affald forstås eks. emballage, mens kompost (bioaffald) ikke er problematisk. Der kan evt. arbejdes med hvordan den naturlige kompost kan anvendes i madlavning (eks. fond kogt på skræller fra kartofler, gulerødder, løg m.m.)
Derfor tager vi mærket
En mere avanceret form for leg med mad, hvor madens muligheder undersøges og udforskes.
Aktivitetsforslag 1
Lav molekylær-gastronomi, eks. formbare æggeblommer, hvor blommen “koges” ved 50 grader.
Aktivitetsforslag 2
Lav mad med tøris og syre.
Aktivitetsforslag 3
Besøg en virksomhed, der anvender kemi eller kemiske processer til fødevareproduktion.
Vejledning
Det er altid vigtigt at tænke i sikkerhed, men særligt når der arbejdes med kemi. Overvej derfor, om der anvendes materialer som kræver ekstra forholdsregler.Derfor tager vi mærket
For at kunne arbejde med begrænsede ressourcer i form af: – Økonomi – Grej – Råvarer
Aktivitetsforslag 1
Lav mad i mikrobølgeovnen – Omelet – Mac&cheese – Kager
Aktivitetsforslag 2
Lav så mange forskellige retter som muligt med et givent antal råvarer. Vælg eks. 10 råvarer og lad så fantasien arbejde.
Aktivitetsforslag 3
Lav et fyldestgørende måltid for et lille beløb (f.eks. 10 kr.) pr. person. Lad deltagerne stå for planlægning, indkøb og udførelse. Bør laves i grupper af 3 – 5 personer for at opnå den optimale udførelse.
Vejledning
Her er det vigtigt, at have fokus på det simple i madlavningen. Arbejd derfor med de små elementer der har stor effekt.Derfor tager vi mærket
For at opnå en forståelse for, hvordan mad og energi påvirker kroppen.
Aktivitetsforslag 1
På tre møder udføres følgende: – Alle møder op fastende – Mødet indledes med fællesspisning. Maden skal varierer meget i energi- og fedtindhold. – Aktiviteter udføres som planlagt. Tal om hvordan de forskellige måltider påvirker energiniveauet i de efterfølgende aktiviteter.
Aktivitetsforslag 2
Tal om kostsammensætning og se evt. filmen “Super Size Me”
Aktivitetsforslag 3
Tag på tur og lev hver dag efter forskellige diæter. – For lidt mad (energifattigt) – For meget og for fed mad (overspisning) – Korrekt kost Tal om hvordan maden påvirker energiniveauet
Vejledning
Husk hele tiden at være opmærksom på hvor grænsen går, særligt ved energifattig mad.