Mærket tildeles for en musikoplevelse på puslingeniveau.

En musikoplevelse på puslingeniveau kan være, at puslingene leger med sang, lyd og bevægelse. Det kan fx være gennem sanglege, fagter, stopdans, at klappe rytmer, vrøvlelyde eller simple rytmeinstrumenter.

Det vigtigste er, at puslingene mærker, at musik er noget, man kan være med til, og hvor man kan bruge hele kroppen, også selvom man ikke kan teksten eller rammer tonen hver gang.

Vejledning

Sangspilopper handler om at give puslinge en glad og legende første oplevelse med musik i FDF. Musikken må gerne være fjollet, fysisk og fuld af gentagelser, så alle hurtigt kan være med.

Vælg gerne sange, hvor kroppen hjælper hukommelsen. Det kan være sange med fagter, bevægelser, råb, ekko eller små roller, fx i sange som “jeg kører i min lille bil”, ”Dav dav alle sammen”, ”Alle skal synge” eller ”Udkørt kl. 3”. Brug gerne sange fra March og lejr, men lad sangen være en leg frem for en øvelse i at synge rigtigt eller synge mange sange.

Det er en god idé at skifte mellem at synge, bevæge sig, lytte og larme. Puslingene kan fx først lære en sang med fagter, derefter finde på en lyd til et dyr, en pirat eller bygge et simpelt instrument, og til sidst bruge lydene i et lille fælles lydorkester.

Simple instrumenter som man kan lave er fx rasleæg eller trommer, der fx kan laves med paprør eller konservesdåser.

Sådan skaber du den gode oplevelse

• Gør det nemt at være med: Brug korte sange, gentagelser, ekko og tydelige bevægelser.
• Brug kroppen: Lad kroppen være instrument fx med klap, tramp, hop, hvisk, råb og lav lyde med munden.
• Brug fantasi: Syng som en kæmpe, en mus, en robot, en sørøver eller en træt leder.
• Lad alle blive set: Lad puslingene finde på én lyd, én fagte eller én bevægelse, som hele flokken prøver.

Flere aktivitetsforslag

• Syng med fagter: Vælg en sang fra March og lejr eller en kendt børnesang, og lad FDFerne finde på fagter til enkelte ord.
• Lydgætteri: Gem små instrumenter eller ting, der kan sige lyde. Puslingene lytter og gætter, hvad der laver lyden.
• Stopdans med stemninger: Dans til musik, og frys som glad, sur, søvnig, modig eller fjollet, når musikken stopper.
• Navnerytmer: Klap alles navne og sæt dem sammen til en fælles rytme.
• Vrøvleorkester: Alle får en vrøvlelyd, fx “bum”, “tjikka” eller “la-la”. En leder dirigerer orkestret.
• Syng som noget andet: Syng samme sang som robotter, trolde, operasangere, mus eller sørøvere.
• Start med samme sang: Vælg en fast sang, der starter hvert møde (Nu er vi samlet til puslingemøde).

Mærket tildeles for en musikoplevelse på tumlingeniveau.

En musikoplevelse på tumlingeniveau kan være, at tumlingene leger med rytmer, puls og gentagelser, fx ved at prøve at lave rytmer med kroppen, spille på simple rytmeinstrumenter og sætte flere rytmer sammen til et fælles nummer. Det kan fx ske med klap, tramp, ekko, rytmelege, kanon, dans eller en March og lejr-sang, hvor tumlingene selv er med til at bygge rytmen op.

Det vigtigste er, at tumlingene oplever, at musik bliver sjovere, når man lytter til hinanden og finder rytmen sammen.

Vejledning

Rytmebanden handler om at give tumlingene en oplevelse af, at de kan lave musik sammen, også uden at kunne spille et rigtigt instrument. Kroppen er stadig det vigtigste instrument, men på tumlingeniveau må der gerne bygges lidt mere ovenpå med gentagelser, lag og små rytmiske aftaler.

Mærket vil normalt indeholde flere små rytmeaktiviteter, der tilsammen bliver til én fælles musikoplevelse. Tumlingene kan fx først øve sig i at finde en fælles puls ved bare at gå, trampe eller klappe sammen. Derefter kan de prøve ”ekko-rytmer”, hvor én finder på en kort rytme, og resten svarer.

Brug gerne en March og lejr-sang som ramme, fx en sang med tydelig puls eller et omkvæd, der er nemt at gentage. Det kan være en af de klassiske 3/4-deles sange med ”lår-klap-klap” som ”Dampen er oppe”. Tumlingene kan så klappe rytmen til verset, vugge pulsen i verset, slå på tromme til ”Tju-bang”. Det kan også være, at sangen først synges almindeligt og derefter bygges op med rytmer, flere instrumenter, fagter og små stop undervejs. Det gør ikke noget, hvis det vælter lidt undervejs. Det vigtigste er, at de lytter til hinanden og prøver at finde tilbage til den fælles rytme.

Det er en god idé, at tumlingene prøver forskellige måder at lave rytme på. Det kan fx være:

• rytmer med kroppen, fx klap, tramp og lårklap
• rytmer med stemmer eller vrøvlelyde (fx human beat box)
• rytmer med simple instrumenter eller ting fra hytten
• en rytmeleg, hvor tumlingene selv finder på rytmer
• en fælles sang, dans eller optræden, hvor rytmerne bruges

Rytmeinstrumenter kan være tamburin, triangel, rasleæg, trommer, spande, koklokker, boomwhackers eller ting fra kredshuset. Tumlingene kan også selv finde eller bygge instrumenter og bruge dem i en sang eller rytmeleg.

Slut gerne af med, at Rytmebanden spiller for hinanden, fx i to hold.

Sådan skaber du den gode oplevelse

• Find pulsen først: Start med noget alle kan mærke, fx at gå, trampe eller klappe i samme tempo.
• Brug gentagelser: Tumlingene kan hurtigt være med, når rytmen gentages mange gange og bliver til noget genkendeligt.
• Italesæt at det er nemt at lave larm med tramp og instrumenter, og at det kan være sværere med at synge. Prøv at se om det kan vendes om, så der synges højt og trampes lavt. Brug et evt. som oplæg til ”Dirigenten bestemmer”: En leder eller tumling står foran Rytmebanden og viser med hænderne, hvor højt der spilles, hvor højt der synges, og hvornår der bliver pause.
• Lad tumlingene finde på: Giv plads til, at tumlingene selv laver små rytmer, lyde eller bevægelser, som resten af holdet prøver.

Flere aktivitetsforslag

• Rytmestafet: En leder starter en rytme, som sendes rundt i en rundkreds. Næste gang må en tumling finde på rytmen.
• Klap, tramp og råb: Del tumlingene i grupper, hvor én gruppe klapper, én tramper, og én siger et kort råb eller en vrøvlelyd. Sæt det sammen til Rytmebandens egen lyd eller lejrbålsråb.
• Ekko-rytmer: Lederen eller en tumling laver en kort rytme, og resten svarer som ekko. Prøv med klap, tramp, lårklap eller lyde med munden.
• Kanon uden panik: Syng en enkel kanon eller lav en rytmekanon, hvor grupper starter forskudt. Det må gerne være mere sjovt end pænt.
• Byg et band af skrammel: Find spande, gryder, skeer, rasleæg eller paprør, og lav et lille rytmeorkester.
• Dans rytmen: Vælg en sang med tydelig puls, og lad tumlingene finde på en bevægelse til vers, omkvæd eller bestemte ord.
• March og lejr med rytme: Syng en kendt March og lejr-sang, og giv grupperne hver deres opgave: klap på omkvædet, tramp på verset, rasl i pauserne eller lav fagter til bestemte ord. Det behøver ikke være en sang, hvor der allerede findes fagter eller traditioner til.
• Uden-af-sange: Øv tre sange fra March og lejr, gerne med rytmer og fagter, så de efterhånden kan dem udenad.

Mærket tildeles for en musikoplevelse på pilteniveau.

En musikoplevelse på pilteniveau kan være, at piltene tager på musikløb og jagter de forsvundne vers fra “Sørøverkongen Jonathan”. Undervejs skal piltene synge, lytte, løse musikopgaver, finde rim, samle sanglinjer og selv digte videre på sangen. Formålet er at piltene bruger fantasien og selv er med til at digte, larme, optræde og bygge sangen op.

Mærket kan naturligvis også tildeles for andre musikoplevelser på pilteniveau.

Vejledning

Sørøverjagten handler om at give piltene en musikoplevelse, hvor sang, leg og fantasi hænger sammen. Rammen kan være et løb, hvor sangen om Sørøverkongen Jonathan er gået i stykker, blevet stjålet, skyllet over bord eller gemt på hemmelige poster.

Det er ikke meningen, at løbet skal handle om ”at finde svar”. Piltene skal i stedet, som der står i formålet: ”digte, larme, optræde og bygge sangen op”. Selv om piltene skal ud på jagt efter vers, får de samtidig til opgave at skrive nye linjer, rim og sørøverråb, som passer ind i sangen – foruden naturligvis at jagte den rigtige sørøverstemning.

Oplægget er et musikløb med flere poster, men kan naturligvis afvikles som workshops eller på anden måde. På posterne kan piltene fx samle sanglinjer i den rigtige rækkefølge, finde på rim, synge som sørøvere, lave fagter til et vers, gætte sange, lave en rytme til omkvædet eller opføre et lille stykke af sangens handling. Hver post giver dem en del af sangen tilbage, eller giver dem materiale til at skrive et nyt vers.

Sørøverjagten kan sagtens strække sig over to møder. På første møde tager piltene på løb og finder de forsvundne vers. På andet møde samles versene, rettes til, øves og opføres. Hvis piltene selv skriver nye vers, kan andet møde bruges på at få dem til at rime, finde en god struktur og beslutte, hvordan sangen skal fremføres.

Afslut med, at piltene synger eller opfører sangen for hinanden, meget gerne med fagter, udklædning, sørøverråb, rytmeinstrumenter eller en lille scene mellem versene.

Sådan skaber du den gode oplevelse

• Gør løbet til en fortælling: Lad piltene mærke, at de er på jagt efter noget vigtigt. Versene kan være stjålet af en rivaliserende sørøver, gemt i flaskeposter eller gået tabt på havet.
• Brug sangen som skattekort: Hver post skal gerne give piltene noget, der kan bruges i den færdige sang: en linje, et rim, en rytme, en fagte eller en idé.
• Lad piltene digte videre: Pilte kan godt lide at opdage, at “sådan kan man også gøre”. Giv dem plads til at lave nye vers, mærkelige rim og skøre sørøverdetaljer.
• Gør det ufarligt at optræde: Lad dem opføre i hold, så ingen står alene. Det må gerne være fjollet, overdrevet og sørøveragtigt. Her kan udklædning hjælpe.
• Få, store hold: Løbet kan fungere selv med bare ét hold. Det bliver hurtigt langt hvis mange hold skal optræde med alle deres vers og det bliver tyndt hvis der kun er få på hvert hold.

Mærket tildeles for en musikoplevelse på væbnerniveau.

En musikoplevelse på væbnerniveau kan være, at væbnerne bruger musik til at skabe stemning og fællesskab. Det kan fx være omkring lejrbål, i bussen, på hike, til løb, på lejr, til andagt, ved en fællessamling eller som en del af en mødeaften. Væbnerne kan synge, råbe, spille, prøve at spille guitar, lave lydkulisser, bruge rytmer eller finde på musikalske indslag, der får andre med.

Det vigtigste er, at væbnerne oplever, at musik kan gøre noget ved en flok. Lav fx:

• En sang kan få lejrbålet til at løfte sig,
• Et råb kan samle væbnerholdet
• og en fjollet bussang der kan gøre en tur lidt kortere (eller utroligt lang…)

Vejledning

Stemningsmagerne handler om at bruge musik dér, hvor FDF-livet allerede sker. Musikken behøver ikke stå alene som koncert eller optræden, men kan være det, der sætter gang i bålet, samler flokken, skaber ro, bygger forventningen op eller gør en almindelig aktivitet mere levende.

Væbnerne kan arbejde med både sang, råb, rytme, instrumenter, bevægelse og lyd. Det kan være klassiske lejrbålssange, March og lejr-sange, hjemmelavede vers, sangråb, kanon, tostemmighed, stomp, guitar, trommer, rasleæg eller lydeffekter til en fortælling. Det kan også være, at væbnerne laver en sang til kredsen eller et musikalsk indslag til en fællessamling.

Rammen er bred, men mærket skal gerne munde ud i en musikalsk stemningsoplevelse, hvor musikken bruges til noget. Skal I køre til noget vil væbnerne sikkert gerne sætte musik på. Men hvad med at synge selv? Det kan også være I har mulighed for at få fat i en stomp-instruktør eller en anden musikperson der kan sætte gang i stemningen.

Det kan være en god idé at lade væbnerne prøve flere slags stemning. De kan fx arbejde med, hvordan den samme sang ændrer sig, når den synges som vild lejrbålssang, stille aftensang, marchsang, sørøverråb eller andet.

Stemningsmagerne må gerne være dem, der synger igennem, starter et råb, finder en sang frem på tur eller gør et lejrbål lidt bedre. Det handler ikke bare om at synge rigtigt, men om at turde bruge musikken til at skabe FDF-fællesskab.

Sådan skaber du den gode oplevelse

• Brug musikken dér, hvor den virker: Lejrbål, bus, hike, lejr, løb, andagt og fællessamling giver hver deres musikalske muligheder.
• Skift stemning: Prøv både det vilde, det sjove, det rolige og det højtidelige, så væbnerne mærker, hvor forskelligt musik kan bruges.
• Lav noget, der kan bruges igen: Et nyt vers, et sangråb, en lejrbålsstart eller en god fællessangsramme kan leve videre i kredsen. Noget der er ”Væbnernes”.

Aktivitetsforslag

• Lejrbålets tre stemninger: Vælg tre sange til et lejrbål: én der får gang i flokken, én der er sjov eller skør, og én der samler eller runder af.
• Råb-værksted: Lav et kort råb, der kan bruges på lejr, hike, i bussen eller ved lejrbål. Kan I lave den nye ”Den var vandet…”?
• Nyt vers til lejrbålet: Skriv et nyt vers til en kendt March og lejr-sang, som passer til kredsen, holdet, lejren eller dagens oplevelser.
• Bussang-battle: Væbnerne vælger sange. Hvilken side af bussen synger højest?
• Sang på tur: Syng sange mens I er på vandretur.
• Deltag i musikdans, fx samba.
• Lave stomp. Lav musik med teltstænger, plastikposer spande, koste, borde, kopper, kroppen eller andre ting fra kredshuset.
• Deltag i sing-in.
• Prøve at spille på guitar eller andre instrumenter.
• Lav ”Hit med sangen”.
• Kredsens tre bedste sange: Vælg tre sange, som kredsen ofte bruger, og lær dem så godt, at de kan synges uden tekst ved lejrbål, på tur eller i bussen.
• Yndlingssang-gæt: Alle vælger en sang, der betyder noget for dem. De andre gætter hvem der har valgt den, og bagefter fortæller man kort hvorfor.

Mærket tildeles for en musikoplevelse på seniorvæbnerniveau.

En musikoplevelse på seniorvæbnerniveau kan være, at seniorvæbnerne eksperimenterer med lyd, musik, teknologi og udtryk. Det kan fx være ved at lave beats, optage lyde, bruge AI-musik, remixe en sang, lave stomp, arbejde med mikrofoner, bygge lydkulisser, lave en musikvideo, prøve folkedans eller skabe et lille musikalsk indslag, hvor lyd og optræden hænger sammen.

Det vigtigste er, at seniorvæbnerne oplever musik som noget, man kan eksperimentere med, bygge om, lege med og skabe på nye måder.

Vejledning

Lydlaboratoriet handler om at eksperimentere med musik. Her må seniorvæbnerne gerne prøve noget, der ikke nødvendigvis ligner almindelig fællessang. Musik kan bygges af stemmer, krop, instrumenter, telefoner, optagelser, computer, AI, hverdagsting, bevægelse og mærkelige lyde. Mærket kan både handle om at skabe et færdigt produkt og om at prøve flere eksperimenter.

Rammen kan være et laboratorium, hvor seniorvæbnerne undersøger, hvad lyd kan gøre. Hvordan lyder kredshuset, hvis man optager det? Kan man lave et beat af en lynlås, en kop, fodtrin og en dør, der knirker? Kan man lave en kendt March og lejr-sang om til techno, opera, rap eller gysermusik? Kan en AI lave et omkvæd, som seniorvæbnerne derefter skriver videre på, synger, ændrer eller opfører?

Andre muligheder kan være et remix, en rytmeoptræden, en musikvideo, en ny version af en kendt sang, en danseworkshop eller en lille koncert med skrammelinstrumenter. Det behøver ikke ende med noget poleret, men der skal gerne være en fælles afprøvning, hvor seniorvæbnerne viser, spiller, danser, synger eller præsenterer noget for hinanden.

Seniorvæbnerne må gerne arbejde med teknologi, men teknologien skal ikke være hele oplevelsen. Det sjove opstår, når de selv vælger lyde, ændrer dem, kombinerer dem og bruger dem til at udtrykke noget. En telefonoptagelse, en simpel beat-app og en AI-generator kan være nok. Der findes forskellige AI-tjenester, der ret nemt kan lave musik, som lyder nogenlunde. Men selv om de hurtigt kan lave musik, er det sjovt at eksperimentere – kan man få dem til at lave den nye ”Musen Hannibal” eller kan de kun lave pop?

Sådan skaber du den gode oplevelse:

• Gør det eksperimenterende: Der må gerne være mærkelige lyde, skæve idéer og forsøg, der ikke virker første gang.
• Husk det analoge: Kombinér stemmer, krop og instrumenter med telefoner, optagelser, apps, AI eller mikrofoner – lad være med kun at side at promte en computer.

Flere aktivitetsforslag

• Kredshus-beat: Optag lyde fra kredshuset, fx døre, trin, kopper, stole, lynlåse og nøgler. Klip eller gentag lydene, så de bliver til et beat.
• AI mod seniorvæbnerne: Lad AI lave et forslag til en sang, et beat eller en tekst. Seniorvæbnerne skal derefter gøre det mere FDF-agtigt, sjovere, mærkeligere eller bedre.
• March og lejr-remix: Vælg en kendt March og lejr-sang, og lav den om til en ny stilart, fx rap, techno, opera, country, gyser, vuggevise eller samba.
• Loopstation uden loopstation: Én gruppe laver en baslyd, én laver beat, én laver melodi, og én laver effekter. Gentag det i lag som et menneskeligt loop.
• Musikvideo på én time: Lav en kort musikvideo til en sang, et remix eller en hjemmelavet lyd. Brug mobilkamera, store bevægelser og en enkel idé.
• Gæt lyden: Optag mærkelige lyde tæt på, fx papir, vandflaske, lynlås, grus eller bestik. De andre skal gætte lyden, før den bruges i et beat eller en fortælling.
• Folkedans med twist: Prøv folkedans, kædedans eller anden fælles dans. Lav evt. på næste møde jeres egen version med ny musik, nye trin eller en moderne afslutning.
• Mikrofonleg og distortion: Prøv hvad der sker, når man taler, hvisker, rapper, synger eller laver lyde i mikrofon. Arbejd med afstand, ekko, rumklang og effekt fx gennem en app.
• Lydene omkring os: Optag/find hvalsang, fuglesang, færge-, tog-, bus- eller bylyde, og brug dem som lydkulisse, quiz eller beat i laboratoriet.

Mærket tildeles for en musikoplevelse på seniorniveau.

En musikoplevelse på seniorniveau kan være, at seniorerne laver noget med musik, der giver noget til andre. Det kan fx være ved at stå på en scene, lave et indslag til et lejrbål, skrive en sang, arrangere fællessang, lave en musikalsk andagt eller skabe en lille forestilling.

Det vigtigste er, at seniorerne bruger musik til at give en oplevelse videre. Musikken kan samle, røre, få andre til at grine, få dem til at synge med eller skabe en sang, der kan leve videre.

Vejledning

Sceneskaberne handler om, at seniorerne skaber musik for andre. Det behøver ikke være en stor koncert eller en færdig forestilling, men der skal være nogen, som oplever det, synger med, lytter, griner, bliver rørt eller får noget med hjem.

Et godt sted at begynde er at vælge, hvem musikken skal gives til. Er det puslingene, resten af kredsen, forældre, en lejr, et lejrbål, en andagt eller FDFere uden for kredsen? Når seniorerne ved, hvem de vil give noget til, bliver det lettere at vælge formen.

Mærket kan fx tage udgangspunkt i et af disse forløb:

• Lejrbålsindslag: Seniorerne laver sange, en syngesketch, råb, lege backing-band med de kompetencer, de nu engang har, eller andre indslag, der kan bruges ved lejrbål.
• En sang til andre: Seniorerne skriver en sang, et nyt vers eller en ny tekst, som kan bruges i kredsen, på lejr eller måske sendes ind til March og lejr.
• En sceneoplevelse: Seniorerne optræder til eller er vært for et arrangement for andre med sang, musik, drama, dans, fællessang eller en lille forestilling.

Det behøver ikke være perfekt. Det vigtige er, at seniorerne arbejder med at gøre musikken klar til andre end dem selv. Der skal være tænkt over, hvordan man starter, hvordan man får andre med, og hvordan oplevelsen slutter.

Sådan skaber du den gode oplevelse

• Find modtageren: Vælg hvem musikken skal gives til, før I vælger formen.
• Tænk på oplevelsen: Overvej start, stemning, overgange og afslutning, så det bliver mere end bare “nu synger vi en sang”.
• Giv plads til forskellige roller: Nogle kan synge, skrive, spille, stå foran, styre lyd, lave rekvisitter eller finde på idéen.

Flere aktivitetsforslag

• Gospelworkshop: Seniorerne deltager i eller arrangerer en workshop med kor, klap, energi og fælles lyd.
• Fællessangsaften: Planlæg en aften med sange, små introduktioner, overgange og måske et tema.
• Rap- eller sangskriverworkshop: Skriv tekster om FDF, fællesskab, lejr, tro, tvivl, venskab eller noget helt andet.
• A cappella eller kor: Arbejd med flerstemmighed, kanon, basstemme, rytmer med kroppen og en sang, der kan opføres.
• Musikalsk andagt: Brug sang, stilhed, lyd, tekst og fællessang til at skabe en andagt eller aftenafslutning.
• Mini-musical: Vælg en March og lejr-sang, og lav den til en scene med karakterer, bevægelser, små replikker og fælles omkvæd. Opfør det som en mini-musical.
• Simple instrumenter: Lav et møde, hvor seniorerne kun må bruge simple instrumenter, fx  rasleæg, kopper eller klap. Brug dem til et indslag for andre, evt.  sammen med ét rigtigt instrument, hvis det hjælper opførelsen – og en af seniorerne rent faktisk kan spille.
• Musik fra verden: Lyt til musik fra forskellige lande eller traditioner, gæt hvor musikken kommer fra, og brug én rytme, dans eller lyd i jeres egen version.
• Hvad synger vi egentlig?: Vælg en sang fra March og lejr, tal om hvad teksten betyder, og brug den som afsæt for en andagt, samtale eller ny fortolkning.
• Benspænd: Del et møde op i etaper, hvor der fx kun må kommunikeres med sangtekster, kazoo, klap, rap, gospel-svar eller fagter i et stykke tid ad gangen.

Mærket tildeles for at gennemføre March og lejr-maratonen.

March og lejr-maratonen består af:

• At synge alle sange i den nuværende March og lejr.
• At synge alle sange i en March og lejr, der er mindst 20 år gammel.

Sangene fra hver March og Lejr skal synges i træk, og der skal være en form for musik eller underlægning til alle sange – og så er det naturligvis et krav, at man synger med, hver FDFer med sit eget næb.. Maratonen må ikke deles op i mindre bidder.

Vejledning

March og lejr-maratonen er guldmærket, der sender FDFerne rundt i hele FDFs sangskat. Det handler ikke om at kunne alle sangene på forhånd, men om at synge med på dem alle – så godt som man kan.

Maratonen kan gennemføres på én lang dag, som en del af en lejr, som nataktivitet eller som et særligt arrangement i kredsen. Det er en god idé at gøre mere ud af det end bare at synge sangene fra ende til anden. Der kan være skiftende forsangere, instrumenter, rytme, fagter, quizzer, fortællinger om gamle sange eller små benspænd undervejs. Fx kan man lave en krukke med forskellige instruktioner, så den næste sang skal synges som en hund ville gøre det eller skal spilles på kam eller kazoo.

I langt de fleste kredse er der et hemmeligt sted med gamle sangbøger.  Ellers kan de helt sikkert skaffes i nabokredsen eller på et af FDFs  museer. Lad FDFerne være med til at vælge hvilken March og Lejr det skal være.

Det hjælper at have en med, der kan spille, synge for eller læse noder. Så der er en chance for at komme rimeligt igennem nogle af de mere ukendte sange.

Det må gerne blive både langt, skørt og lidt udmattende, for det er netop maratonfølelsen, der gør det til et guldmærke.