Mærket tildeles for at puslingene har udforsket, hvad det vil sige at være en god ven. De har arbejdet med puslingefællesskabet.  Dette kan gøres ved at gennemføre de aktivitetsforslag, der står nedenfor eller andre gode fællesskabsaktiviteter

Vejledning

En puslings primære behov i en aktivitet er tryghed. Puslingen skal opleve, at det er rart og trygt at være en del af FDF-fællesskabet. Det er gennem relationer, leg og rutiner, at puslingen lærer at være en god ven og at kunne stole på andre.

Mødet starter med en samtale om, hvad en god ven er. Hvordan kan man mærke, at nogen er en god ven?

En pusling kan noget med:
– sanser
– at stole på nogen
– en god ven
– den gode tone
– at finde nye talenter

Aktivitetsforslag

• Lav et fast ritual
  Puslingeklassen skaber en synlig og genkendelig velkomst til jeres møder.
  Lav et fast ritual, hvor I markerer, at puslingene er kommet til møde. Det kan f.eks. være, at hver pusling får en klemme med sit navn, som sættes på en snor, når de ankommer. I kan også bruge æbler på et stort paptræ, hvor hvert barn hænger sit æble op. Ritualet giver tryghed, forudsigelighed og en følelse af at være ventet og velkommen.
• Puslingekontrakten
  Puslingeklassen laver sin egen puslinge-kontrakt med fælles aftaler om, hvordan man er pusling i vores kreds.
  Tal med børnene om, hvad det vil sige at være en god ven. Skriv sammen en puslingekontrakt med enkle regler som “vi siger hej, når vi kommer”, “alle må være med i legen”, “vi er søde mod hinanden”. Skriv kontrakten på en stor plakat, som hænger synligt til møderne. Brug den som et fælles udgangspunkt.
  
• Håndtrykslegen
  Træn fællesskab og kontakt gennem en sanselig leg.
  Børnene sidder i en rundkreds og holder hinanden i hånden. Én starter med at sende et “håndtryk” rundt i kredsen ved at trykke én gang i hånden på sidemanden. Det lille signal bevæger sig rundt og kræver, at man er opmærksom og i kontakt med hinanden. Når legen fungerer, kan I sætte fart på, sende håndtrykket begge veje rundt, eller have to signaler i gang samtidig.
• Kramme-ståtrold
  En tryg version af den klassiske ståtrold – med fokus på nærhed og samarbejde.
  Når man bliver fanget, skal man stå stille med armene ud. For at blive befriet, skal en anden pusling give et kram. Det giver både fysisk nærhed og øvelse i at hjælpe hinanden. Sørg for, at legen foregår i et trygt tempo og at alle har lyst til at være med.
• Sten-saks-heppekor
  Fejr hinanden og styrk fællesskabet.
  Børnene danner par og spiller sten-saks-papir. Vinderen går videre og spiller mod en ny, mens taberen bliver en del af et heppekor for den, der slog dem ud. Til sidst er der én finalevinder, som alle andre står og hepper på. Legen understøtter, at man hepper på hinanden og bliver en del af fællesskabet, uanset om man vinder eller taber.

Mærket tildeles for at tumlingene har udforsket følelser og sanser ved sig selv, men også i lige så høj grad ved de andre i fællesskabet. Dette kan fx gøres ved at lave to eller tre af de aktivitetsforslag, der står nedenfor.

Vejledning

Tumlinge elsker at udforske verden omkring sig og lege med deres fantasi. De er begyndt at udtrykke sig mere og bruge deres krop og følelser aktivt i samspil med andre.

Tumlinge kan noget med:

• At udforske følelser og udtrykke sig
• At forstå og bruge kropssprog og mimik
• At lege og samarbejde med andre
• At tage initiativ og hjælpe andre
• At forstå og afkode sociale situationer

Aktivitetsforslag

• Sanseleg. I skal lege forskellige sanselege med tumlingene, hvor man skal gennemføre opgaver uden en af sine sanser. I må meget gerne vælge nogle lege, hvor tumlingene skal hjælpe hinanden med at kompensere for de manglende sanser.
  I kan f.eks. lave en simpel bane med små forhindringer for tumlingene, som de skal gennemføre 2 og 2, hvor den ene har bind for øjnene og skal igennem banen, mens den anden er på sidelinjen og verbalt kan guide den blinde.
  I kan også lave mimelege, hvor tumlingene skal mime noget til hinanden. Det kan være i form af en ‘gæt og grimasser’-leg, hvor tumlingene selv finder på, hvad de vil mime og få de andre til at gætte – evt. indenfor nogle kategorier som ‘dyr’, ‘tegnefilm’ eller  ‘følelser’. Det kan også være ord, situationer eller sætninger, som lederen har bestemt på forhånd, og hvor sværhedsgraden er tilpasset tumlingene.
  I kan også lade jer inspirere af kategorien ‘sanselege’ på legedatabasen: https://legedatabasen.dk/?category=7&view=cards&sort=popularity%3Adesc
• Tumlinge-sketch-show
  Tumlingene skal øve sig i at udtrykke sig og optræde ved at opføre nogle forskellige sketches, små eventyr eller skuespil. Lad tumlingene arbejde i små grupper, øve sig på deres replikker og optræden, finde udklædning og rekvisitter. Hvis I har nogle klassiske sketches i kredsen, kan disse eventuelt bruges, da tumlingene vil kende dem lidt i forvejen.
• Tumlingebingo
  Som forberedelse til legen skal tumlingene lave én bingoplade med 10 felter, hvor hvert felt har en overskrift eller kategori. Bingopladen skal være ens for alle tumlingene.Tumlingene skal nu tegne deres svar i hver af felterne.Når tumlingene har en bingoplade med en tegning i hver af de 10 felter, er I klar til at begynde at spille. Tumlingene skal gå rundt mellem hinanden og finde nogen, som de har noget til fælles med på pladen. Hvis man har noget til fælles med en anden, skal man markere det på sin plade. Når man har fundet 5 felter, hvor man har noget til fælles med en anden, har man tumlingebingo.Forslag til overskrifter/kategorier

1. 1. Min yndlingsfarve
   2. Mit kæledyr (eller drømme-kæledyr)
   3. Min yndlingsting at lave til FDF
   4. Min yndlingsmad
   5. Mit yndlingsdyr
   6. Min yndlingsfilm
   7. Min yndlingsting på mit værelse
   8. Mit yndlingssted at være (f.eks. hjemme, i skoven, på stranden)
   9. En ting, jeg er rigtig god til
   10. Min yndlingsbog eller historie

Mærket tildeles for at piltene har udforsket, hvad det vil sige at være  fantasifuld sammen og have fået forståelsen af det er okay at grine sammen og have prøvet at optræde for et publikum . Dette kan gøres ved at gennemføre de aktivitetsforslag, der står nedenfor eller andre gode aktiviteter som sætter  i gang og lade piltene komme ud af deres komfortzone.

Vejledning

I pilteklassen handler det om at kombinere mod, fantasi og fællesskab. Her udfordres børnene til at give slip på deres komfortzone og finde glæde ved at prøve nye ting  alt imens de griner og hjælper hinanden

En pilt kan noget med:

• At udtrykke sig kreativt gennem leg og drama
• At udfordre sig selv i nye situationer
• At udvikle sociale færdigheder som samarbejde og tillid
• At have det sjovt og være modige sammen

Aktivitetsforslag

Aktivitetsforslag 1: Grinebidermødet

Latter er den bedste medicin. Piltene skal lave en masse sjove lege og latterøvelser, som for eksempel at efterligne hinanden (på en venlig måde), imitere dyrelyde, eller have konkurrencer i at lave de mærkeligste grimasser. Formålet med mødet er at få piltene til at grine sammen og opleve, hvad det gør ved dem at grine i fællesskab. Efter legene kan I snakke om, hvordan grinet har påvirket stemningen og fællesskabet.

Forslag til grinebideraktiviteter:

• Latterkæde: Alle deltagerne sidder eller står i en cirkel. En person starter med at grine (du kan vælge en specifik type latter, f.eks. en høj latter, en lille fnisen eller en pludselig burst af latter). Den næste person i rækken skal derefter grine på en måde, der er endnu sjovere eller mere dramatisk end den forrige. Kæden fortsætter, indtil alle har haft deres tur. Jo længere kæden bliver, desto mere komisk bliver det. Formål: Øve sig i at grine uden at blive selvbevidst og skabe en positiv stemning.
• Dyregrin: Piltene skal vælge et dyr og efterligne, hvordan det ville grine. Det kan være alt fra et hvinende dyrs latter til en fjollet, sjov tigerlatter eller en komisk hund, der ler. Det er kun fantasien, der sætter grænser for dyrene, så de kan vælge sjove og fantasifulde dyr, som de synes er sjove at efterligne. Formål: Træne børnene i at bruge deres fantasi og kropssprog til at udtrykke sig på en sjov måde.
• Latter-stafetten: En person starter med at grine på en bestemt måde (f.eks. “hihihi” eller “hahaha”). Den næste person skal derefter grine på en anden måde (f.eks. en meget høj latter, en fnisen eller en kluklatter). Der er ikke noget rigtigt eller forkert, og det gælder bare om at få alle til at grine! Det kan også være sjovt at lave en regel om, at man ikke må grine på samme måde som den person, der lige har haft tur. Formål: Gøre det sjovt og få alle til at være kreative i deres latter.
• Latter-improvisation: Piltene skal improvisere en situation, hvor de skal grine på et bestemt signal. For eksempel, en leder kan lave et scenario som: “Forestil dig, at du er til en fest, og du møder en meget mærkelig person, der gør noget meget sjovt. Hvordan vil du reagere?” Piltene skal derefter improvisere deres reaktion og finde på en sjov og passende latter. Formål: Træne improvisation og få børnene til at føle sig mere trygge ved at udtrykke sig frit og grine af deres egne ideer.
• Latter-lydfest: Alle deltagerne laver en form for sjov latterlyd (f.eks. en fugl, der griner, en løve, der griner, eller en robot, der ler). Når de laver deres latter, skal de samtidig lave en passende bevægelse, som passer til lyden. Når alle har lavet deres latter-lyde og bevægelser, kan gruppen forsøge at lave en “latterorkester” og efterligne hinandens latterlyde og bevægelser. Formål: Styrke fællesskabet og gøre grin til noget kreativt og samarbejdsorienteret.
• Latter-gætteri: En person laver en sjov latter (uden at afsløre, hvem de er), og de andre skal gætte, hvilken type latter det er (f.eks. “hundelatter”, “alienlatter”, “babygrin” osv.). Det kan gøres endnu sjovere ved at tilføje nogle uventede variationer af latterne, som alle skal efterligne, og den, der kan genskabe den bedste latter, vinder. Formål: Skabe en god stemning og få børnene til at eksperimentere med deres grinefærdigheder.
• Den “umulige” latter: En person siger en helt almindelig sætning, men de skal gøre det på en meget overdrevet og fjollet måde, f.eks. “Jeg har spist min morgenmad” – men med en overdrevet glad og latterfyldt stemme. Det kan også være, at de starter en almindelig aktivitet som at sige “Jeg går til skolen” men griner imens. De andre deltagere skal forsøge at efterligne den overdrivelse og finde deres egen “umulige” måde at grine på. Formål: Træne børns evne til at være overdrevet og sjove, samtidig med at de får lov til at udtrykke sig på en meget åben og kreativ måde.

Aktivitetsforslag 2: Mørkegemme

Aktiviteten udfordrer tilliden og dine sanser. Legen indeholder både et element af grænseoverskridelse og tillid.

• Alle deltagerne skal finde et skjulested i mørket, mens en af piltene er den, der leder og skal finde de andre.
• For at gøre legen mere spændende kan I lave regler som f.eks. “du må kun gemme dig i et bestemt område” eller “du må ikke lave lyd”.

Legen udfordrer både piltenes mod og tillid til hinanden – de skal stole på, at deres venner vil skabe en god og tryg oplevelse.

Aktivitetsforslag 3: Drama – Gakke lidt ud på en scene

Formålet er at gøre det sjovt at udtrykke sig gennem drama.

• Piltene får mulighed for at optræde på en scene enten for hinanden eller for resten af gruppen.
• De kan improvisere små sketches, dramatisere en historie. Det kan være klassiske skuespil, eller piltene kan selv finde på deres egne, fantasifulde idéer.

Det handler ikke nødvendigvis om at spille en rolle perfekt, men om at være modig og udtrykke sig kreativt. Efter optrædenen kan I tale om, hvordan det føltes at stå på scenen og dele deres følelser og erfaringer med hinanden.

Mærket tildeles for at arbejde med kommunikation og relationer på et niveau, som er tilpasset væbnere.

Vejledning

Væbnerne er optagede af hinanden, og de er i stand til at danne relationer over tid, som kan skabe sammenhold. Væbnerne skal ved at tage mærket opdage, at de gennem kommunikation og fælles problemløsning styrker sammenholdet og finder de bedste løsninger. Væbnerne skal øve sig i at kommunikere, lytte og tage initiativ, hjælpe hinanden og indtage forskellige roller i fællesskabet.

En væbner kan noget med:

• Kommunikation
• Initiativ til gavn for fællesskabet
• Fælles problemløsning

Aktivitetsforslag

Kommunikationsøvelser med LEGO

• Brug LEGO som redskab til at lave kommunikationsøvelser med væbnerne. Øvelsen skal have fokus på, at væbnerne skal øve sig i at lytte, forklare og forstå, hvad hinanden siger.
• Grundtanken i en LEGO-stafet er, at væbnerne inddeles i to hold, hvor det ene hold har en færdigbygget LEGO-figur, mens det andet hold har brikkerne til figuren. Det ene hold skal nu kun ved hjælp af verbal kommunikation forklare det andet hold figuren så godt, at de kan bygge den uden at have set den først.
• LEGO-øvelserne kan tilpasses i sværhedsgrad på mange måder:
  • Tilføj flere led, som kommunikationen skal igennem, inden den når fra frem.
  • Justér i antallet af personer, som kan se den færdigbyggede figur.
  • Gør figuren mere eller mindre kompleks.
  • Gør afstanden mellem de to hold større eller mindre.
  • Justér i antallet af ekstra brikker, som samle-holdet får, som ikke skal bruges i den endelige figur.
• Tal efterfølgende med hinanden om, hvad der virkede og hvordan kommunikation hjalp væbnerne med at løse opgaven.

Rolle-rotations-øvelse:

• Væbnerne skal træne deres evne til at påtage sig forskellige roller og justere deres kommunikation undervejs. Væbnerne skal præsenteres for en konstruktionsopgave, de skal løse, f.eks. at bygge en bro eller et tårn af forskellige materialer. Der skal laves et sæt rollekort med titler som ‘Bygherre’, ‘Materialekoordinator’, ‘Kreativ designer’, ‘Kvalitetskontrol’ og ‘Tidsansvarlig’, og gruppens væbnere tildeles hver en rolle.
• Væbnerne går herefter igang med at løse opgaven og gives nogle minutter til at arbejde med rollerne. Herefter gives et uventet signal (f.eks. en fløjte eller klokkesignal), hvorefter rollerne straks skal ombyttes til det, som lederen siger. F.eks. at ‘bygherre’ og ‘materialekoordinator’ bytter roller. Der kan evt. byttes roller flere gange undervejs, alt afhængigt af opgavens omfang og varighed.
• Til sidst samles gruppen, og hver deltager skal fortælle, hvordan det var at skifte roller og hvordan det påvirkede opgaveløsningen
• I kan også lave anderledes eller mere simple udgaver af aktiviteten, hvor I fordeler roller som ‘opfinder’, ‘taler’, ‘hjælper’, ‘ansvarlig’ og ‘tidtager’, mens væbnerne løser en simpel opgave, som “find den hurtigste måde at flytte en bold gennem en forhindringsbane” eller “lav en kuglebane af de tilgængelige materialer’. I kan selv tilpasse ombytningen af rollerne, så den passer til aktiviteten og væbnerflokken.

Escaperoom:

• Lad væbnernes kommunikations-, samarbejds- og problemløsningsevner komme på prøve og lad dem løse et escaperoom. I et escaperoom skal væbnerne løse nogle små opgaver, koder eller gåder, så de kan låse op for en ledetråd. Ledetrådene skal de bruge for at løse den endelige kode, som f.eks. kan få dem ud af et låst rum eller åbne en hængelås, inden tiden løber ud.
• Når væbnerne har løst deres escaperoom, samles gruppen og taler om deres kommunikation og samarbejde undervejs. Det kan f.eks. være de gode eksempler på kommunikation, eller hvad der kan blive svært, når man er under tidspres.
• Find inspiration til at lave escaperooms her:
  • https://gruppespil.dk/escape-room-ideer/
  • https://friluftsaktiviteter.dk/hjemmelavet-escape-room/
  • https://dk.pinterest.com/piaanbj/escaperum-opgaver/

Relationsmærket tildeles aktiviteter på seniorvæbnerniveau. Det kan være når de har udfordret sig selv og fællesskabet gennem aktiviteter med pres – fx tidspres, sult, træthed og uforudsigelighed som pludselige ændringer eller overraskelser. De skal have turdet vise personlighed, tage initiativ og åbne sig i relationer. Dette kan opnås ved at komme igennem 2 eller 3 af aktivitetsforslagene.

Vejledning

Seniorvæbnere har brug for at blive trykprøvet i fællesskabet med aktiviteter, der udfordrer dem på tid, mad, søvn eller uforudsigelighed. Uforudsigelighed kan være pludselige ændringer, nye roller eller opgaver uden facit.
De er nysgerrige på sig selv og hinanden, og vil gerne sætte sig selv i spil  altså vise hvem de er, tage initiativ og risikere lidt. Mange søger nye fællesskaber, overvejer konfirmation og tager ansvar som hjælpeledere.

En seniorvæbner kan noget med:

• At være åbne og søge relationer ud fra deres billede af, hvad et FDF-fællesskab er.
• At sætte sig selv i spil
• Fart
• Bidrage til at bygge hinanden op

Aktivitetetsforslag

• En aktivitet, hvor seniorvæbnerne oplever at komme under pres. Det kan være en dag på en lejr eller et løb. I skal under aktiviteten have fællesskabet for øje, for at det kan indgå som en del af relationsmærket. Brug linksene nedenfor.
• Uanset om du laver en aften, en nat eller en lejr, kan du bruge inspirationen nedenfor – og tilrettelægge det, dine seniorvæbnerne kan leve op til.
• Efterfølgende samles I for at reflektere over, hvordan sammenholdet hjalp i de pressede øjeblikke.

Mærket tildeles relationsaktiviteter på seniorniveau. Det kan være have udforsket seniorfællesskabet på et dybere niveau, end det er sket på de yngre klassetrin.

Vejledning

Mærket tages mest hensigtmæssigt hen over sæsonen, da det sidste aktivitetsforslag strækker sig over flere møder.

Der sker meget i seniorernes liv med uddannelsesvalg og ungdomsliv. FDF kan være et frirum og en ankerplads mellem skole, venner, træning og fritidsjob. Seniorerne higer efter dybde i samtaler og relationer.
Tempoet skal tages ud af møderne, så der kan skabes rum til tryghed og nærvær.
Derfor strækker relationsmærket sig også over en stor del af en sæson. Seniorerne skal også snart være ledere, og der kan derfor med fordel laves samtaler med seniorerne om FDFs værdier og pædagogik – og den unge selv som FDFer og rollemodel.

En senior kan noget med:

• Nærvær
• Dybde i relationer
• Refleksion over egen rolle i fællesskaber

Aktivitetsforslag

• Tallerkenleg, hvor alle skriver positive egenskaber på engangstallerkner, man har på ryggen.
  Hver deltager får en lille papirtallerken tapet fast på ryggen, som de andre seniorer skal skrive eller tegne et par positive egenskaber om en vedkommende på. Til sidst må alle tage deres tallerkner af ryggen og læse, hvad de andre har skrevet. Tallerknerne kan hænges op på væggen til sidst.
  1. Start med en fælles snak om, hvad det vil sige at se det gode i hinanden,
  2. Giv derefter 10–15 minutter til at lave tallerkenerne.
  3. Afslut med, at deltagerne bevæger sig rundt og læser, hvad de andre har skrevet.
• Planlæg i løbet af sæsonen et par møder, hvor seniorklassen besøger hinanden. Seniorerne skal altså på skift være værter for hinanden.
  Inden besøgene skal I have samtalerne om, hvordan man er vært – hvad er rart, at værten har tænkt på. Hvordan er man gæst – hvad forventes der af en, der kommer hjem til en anden senior?
  Under besøget skal værts-senioren være klar på at vise sit hjem frem og fortælle lidt om, hvordan de bor hjemme hos dem. Hvem bor der? Har de faste traditioner omkring for eksempel måltider?
• Lave en møderække i fællesskab med seniorerne hvor der er fokus på nærvær og at alle bidrager til fællesskabet, for at forstærke gruppens sammenhold. I løbet af sæsonen afholdes der tre møder hvor gruppen laver mad sammen, spiser og taler om, hvad nærvær for den enkelte og gruppen er, Dette kan gøres ved at sammensætte elementer fra nedenstående liste om nærvær og fællesskab.

1. 1. Måltidsfællesskab med samtale
      Spis et simpelt, fælles måltid (gerne noget alle har bidraget til, fx suppe med brød).
      Under måltidet er der samtalekort på bordet med spørgsmål som:
      • Hvad giver dig energi i hverdagen?
      • Hvornår føler du dig set af andre?
      • Hvad ville du gerne have mere af i dit fællesskab?

1. 2. Rolig ankomst og stemning
      Skab ro med dæmpet belysning eller levende lys. Læg telefoner væk. Introducer kort temaet: “I aften handler det om nærvær – med hinanden og os selv.”
   3. Togang i par
      Efter måltidet går man to og to en kort tur uden telefoner. Én deler, den anden lytter uden at afbryde. Emne: “Noget, jeg sjældent får sagt.”
   4. Tillidsøvelse: Blinde stier
      I nye par: Én har bind for øjnene og føres rundt – uden ord – kun gennem rolig berøring. Skab en tryg stemning, hvor det handler om at passe på hinanden. Skift roller.
   5. Lyttecirkel
      Sid i rundkreds. Giv alle mulighed for at svare på et refleksionsspørgsmål (fx “Hvornår føler du dig tryg i en gruppe?”).
      Én taler ad gangen, resten lytter aktivt uden at kommentere.
   6. Afslutning og tak
      Slut af med at sige noget, man værdsatte ved aftenen – eller med en fælles stilhed og måske et lille ritual (fx sende et lys rundt, hvor man tænker på noget godt for den næste).

Mærket tildeles for at gennemføre det nedenstående:

1. Drikke kaffe hjemme hos nogen, I ikke kender.
2. Lege en leg med minimum 8 fremmede på et torv eller en plads.
3. Synge fødselsdagssang for en mand, der hedder Jørgen.
4. Gøre en god gerning for nogen i nabobyen.
5. Byt en ting med en fremmed – mindst tre gange.
6. Lav “Har du majs” for en mand i arbejdstøj.
7. Giv en kompliment til en fremmed.
8. Tag en selfie med en, der har fået opfyldt en drøm.
9. Snak med en, der har det svært.
10. Giv hånd til mindst to personer, som har en anden tro end jer.
11. Del et måltid med en, der var FDFer som barn men ikke er det længere.

Regler:

• Du kan ikke tage mærket alene.
• Der skal være elementer af nære relationer og dybe relationer.
• Man skal være bundet fast til hinandens arme – minimum 2 og 2.

Vejledning

I Guldmærket ligger essensen af alle relationsmærkerne kogt ned på et enkelt døgn. For at tage guldmærket skal I være i en meget tæt (fysisk) relation, samtidig med at I skal møde alle de nedenstående mennesker. Måske bliver I klogere på verden, eller jer selv. Måske bliver I klogere på hinanden.

Husk at lave en aftale med supermarkedet og evt. andre aktører på forhånd – så der bliver tale om positive relationer :-).

Dokumenter så mange af de bedrifterne som muligt. Det er altid sjovt at kunne se tilbage på et sjovt FDF-døgn.