Mærket tildeles puslinge der har arbejdet med samfundsengagement.

Samfundsengagement på puslingeniveau, kan være at opnå kendskab til mindskning af madspild, fx gennem udnyttelse af fødevarer, man måske ellers forlader sig til at smide i skraldespanden.

Vejledning

Et eller flere møder kan tage udgangspunkt i de følgende aktiviteter:

Aktivitetsforslag 1: Smage-Kimsleg

Lav en kimsleg hvor børnene skal smage forskellige ting. Det skal ikke være noget ulækkert, da formålet er at lære dem nye smage og kende samt give dem en god oplevelse. Dette kan også laves til en lille konkurrence.

Aktivitetsforslag 2: Dyrkning af planter

Find nogle planter eller frø fx basilikum, persille, hvidløg eller gulerødder og plant/så dem til et møde. Lad børnene få planterne med hjem, eller brug dem i en ret enten på lejr eller til et senere møde.

Flere aktivitetsforslag

• Leg med at gendyrke grøntsagstoppe, som man ofte ellers smider ud.
• Lav mad ud af rester, fx kartofler.
• Leg frugtsalat med forskellig basismad, fx majs, ris osv. Tal om at der ligesom med stolene i legen er nogen steder hvor der ikke er nok mad til alle

Mærket tildeles tumlinge der har arbejdet med samfundsengagement.

Samfundsengagement på tumlingeniveau, kan være at opnå kendskab til uretfærdighed i verden gennem uretfærdige mødeaktiviteter. Det kan også være at arbejde med affaldssortering og betydningen af at smide skrald i skraldespanden i stedet for i naturen.

Arbejdes der med uretfærdighed, er et vigtigt aspekt af mærket er at gennemføre en aktivitet med elementer, der kan være retfærdige for nogen og uretfærdige for andre. Efter aktiviteten skal I samle op i plenum og snakke om, hvorfor noget var nemmere for nogen og sværere for andre – og hvorfor det føltes uretfærdigt. Husk af forberede tumlingene på at det er meningen at det skal være uretfærdigt.

Vejledning

Et eller flere møder kan tage udgangspunkt i de følgende aktiviteter:

Aktivitetsforslag 1: Uretfærdighedsløb

Gennemfør et løb, der varer hele mødet. Posterne er underordnet, men det er vigtigt, at to hold skal kunne konkurrere på samme post.

Ved hver post skal der gives point/fordel/sejr på uretfærdig vis.

Afslut mødet med at tale om, hvorfor det føltes uretfærdigt – særligt for dem, der ikke oplevede uretfærdigheden. Hvis ikke man føler det på egen krop, er det så ok?

Hold kan eksempelvis inddeles efter:

• Øjenfarve
• Hårfarve
• Højde (laveste og højeste)
• Alderstrin
• Forbogstav

Aktivitetsforslag 2: Uretfærdig madlavning

Inddel tumlingene i hold forud for madlavning.

Hvilke redskaber og ingredienser, de får udleveret, afgøres af slag med en terning.

Eksempelvis 1=ske, 2=gaffel, 3=rivejern osv.

Fordelingen af redskaber og ingredienser kan gøres inden det afsløres, hvilken ret eller kage de skal tilberede. På den måde, kan du som leder udfordre deres retfærdighedssans på et niveau, der passer til dine tumlinge.

Aktivitetsforslag 3: Affaldsindsamling

Vær en del af Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling.

Aktivitetsforslag 4: Affaldsbingo

Lav en bingoplade med forskellige typer affald og gå så en tur med børnene i området eller bare i kredshuset. Giv børnene point for hvor meget affald, de får indsamlet.

Herefter kan det udvides til, at de også får point for at sortere det korrekt.

Mærket tildeles pilte der har arbejdet med samfundsengagement.

Samfundsengagement på pilteniveau, kan være at udvide deres horisont omkring, hvilke rettigheder man har som barn og hvordan forskellige styreformer kan påvirke den enkeltes rettigheder.

Vejledning

Det anbefales at tage mærket over flere forskellige møder. Man kan med fordel tage en del af mærket på et legemøde eller lignende møde, hvorefter styreformer og rettigheder kan tilføjes som et ekstra lag.

Et eller flere møder kan tage udgangspunkt i følgende:

Aktivitetsforslag 1: Styreformsbanko

Mærk hvordan forskellige styreformer påvirker piltemødet. Gennem ét eller flere møder, skal piltene få erfaringer med, hvordan forskellige styreformer påvirker deres handlemuligheder. I kan f.eks. have et:

• Meritokratisk møde: Den eller de deltagere som har været i FDF længst tid får lov at bestemme. De kan f.eks. bestemme særlige regler for en leg.
• Demokratisk møde: Her bliver der stemt om alle beslutningerne. I kan f.eks. stemme om, hvilken leg I skal lege.
• Diktatorisk møde: Én deltager får lov at tage alle beslutninger. De kan f.eks. bestemme hvilken bålsnack, der skal laves på bålet.

Aktivitetsforslag 2: Bliv hørt

Børn skal opleve retten til at blive hørt. Sæt jer sammen. Er I et stort hold, kan I dele jer op i mindre grupper på 5-6 personer. Brug en pind el.lign. som mikrofon. Lav en interviewrunde med hinanden, hvor alle får lov at tale ud, uden at blive afbrudt.

Spørgsmål I kan stille piltene:

• Hvad er det bedste ved at gå til FDF?
• Hvad er det sjoveste du har prøvet til FDF?
• Hvis du måtte ændre én ting, hvad ville du så ændre i FDF?

Slut mødet af med at tage en fælles snak, hvordan det påvirker jer at kunne snakke uden forstyrrelser, og at nogle aktivt lytter

Mærket tildeles væbnere der har arbejdet med samfundsengagement.

Samfundsengagement på væbnerniveau, kan være at stifte bekendtskab med respektfuld dialog, hvor forskellige holdninger er til stede, men målet er ikke at opnå enighed.

Når modstridende holdninger er til stede, kan det være fristende at forsøge at overbevise hinanden og med et ønske om, at være den, der får ret. Men det er altså ikke sådan en samtale, vi skal lege med her.

Vi kan lære mere om andre mennesker, når vi har fokus på at være nysgerrige og lyttende i stedet for at få ret.

Prøv det af! Og husk – målet er ikke at være enige, men måske I opnår et kompromis?

Vejledning

Det foreslås, at mærket tages over to møder.

Aktivitetsforslag 1: Min hat er min holdning

Faciliter en samtale om små emner, som væbnerne kan forholde sig til. For eksempel:

• Hvilken roulade er den bedste?
• Hvad er det bedste slik i TUT’en?
• Bør et spejlæg vendes eller ej?
• Hvorfor er det fedt med kage på alle møderne?

Tildel deltageren forskellige holdninger/karakterer, de skal påtage sig i debatten.

Det kunne være:

• Cowboyen, som rider verden rundt
• Bedstemor, som bare vil have det som det plejer.
• En landmand, der dyrker afgrøder
• En politimand, der er afmålt og fattet
• Barnet, der altid vil have ret

Når væbnerne har fået tildelt en karakter, skal de ved hvert dilemma trække en holdning, som de skal snakke ud fra:

• at være for
• at være i mod
• at være neutral

Aktivitetsforslag 2: Børnerettigheder

Begynd mødet med at fastlægge nogle spilleregler for den gode dialog sammen med væbnerne. De skal være med til at sætte ord på, hvordan man taler ordentligt sammen.

Væbnerne skal herefter rangere børnerettighederne ud fra, hvad der er vigtigst for dem selv. Lederen skal forud for mødet have valgt 10-15 rettigheder ud, som væbnerne skal rangere.

Del børnene op i mindre grupper, så de kan snakke om dem undervejs. Slut af med at sammenligne resultaterne.

Mærket tildeles seniorvæbnere der har arbejdet med samfundsengagement.

Samfundsengagement på seniorvæbnerniveau kan være at stifte bekendtskab med respektfuld debatkultur og demokratisk deltagelse.

Det gælder om at holde øjnene på “bolden” – i dette tilfælde: din modstanders argumenter.

Hos seniorvæbnerne kan diskussionerne i skolegården godt blive overophedet: Hvorfor er Messi den bedste? Og er TikTok ikke ved at være lidt outdatet?

Lad seniorvæbnerne tage debatten med i kredshuset og leg med de gode (og knap så gode) argumenter.

Leg med den gode debatkultur i trygge rammer, hvor du som leder agerer moderator.

Vejledning

Aktivitetsforslag 1: Den gode debat

Over to møder, skal seniorvæbnerne være med til at skabe rammerne for en debat.

1. Første møde: Etablér fælles regler for en god debat

• Hvordan imødekommer man bedst andre?
• Hvordan er man nysgerrig i stedet for afvisende?
• Hvornår går man over grænsen, når man vil komme med et modargument?
• Skal det ende med, at én får ret?

2. Andet møde: Du kan som leder have bestemt nogle diskussionspunkter eller seniorvæbnerne har budt ind.
   Del punkterne op, så seniorvæbnerne debatterer én mod én (for og imod) eller gør det i flok.

Aktivitetsforsalg 2: Mini-landsmøde

Afhold et mini-landsmøde for kredsens eller netværkets seniorvæbnere, og debatter emner som eksempelvis:

• Hvilken farve bør skjorten være?
• Hvor mange stykker kage må man få ved hvert møde?
• Brugen af telefoner til møderne
• Er vi inkluderende nok i FDF?

Find selv på flere gode!

Tip

Inddrag seniorerne, når kredsen forbereder til årsmøde eller landsmøde.

Mærket tildeles seniorer, der har vist særligt engagement i kredsen og/eller netværket.

Vejledning

Aktivitetsforslag 1

Lav et møde/arrangement mm. med netværket/nabokreds.

Seniorerne tager kontakt, finder på og udfører. Lederne støtter.

Aktivitetsforslag 2

Seniorerne står for en indsamling, hvor pengene går til et udviklingsprojekt, eller samler ind til noget, som kan gøre en forskel for kredsen.

Mærket tildeles de FDFere, der sammen – i løbet af et år – aktivt har arbejdet på at skabe en bæredygtig forandring i deres lokalsamfund.

I løbet af et år, skal I skabe en positiv forandring, som I selv har defineret.
Den positive forandring kan f.eks. være inden for klima, miljø, demokrati, kultur eller noget helt tredje.

Benspænd:

• Det tager et års tid at tage mærket.
• Forandringen skal kræve, at I er i kontakt med nogen, der ikke er i jeres kreds.
• Forandringen skal være varig.
• Der skal laves en nyhed om den forandring, I arbejder frem mod. Nyheden skal som minimum deles på dk (kontakt en foreningsudvikler for dette), i lokalavisen eller publiceres i et andet medie.
• Fotodokumentér jeres arbejde. Både for jeres egen skyld og for at fortælle om jeres forløb til de andre i kredsen. (Mødebilleder er ikke altid seje i øjeblikket, men kan være en hjælp til at se egen fremdrift).

Vejledning

Påbegynd mærket med et møde eller en weekendtur.

Her skal I, i fællesskab, blive enige om et problem, I vil løse, eller en forandring I vil skabe i jeres lokalsamfund.

Denne forandring skal I derefter aktivt arbejde på at få til at ske.

Nedfæld det evt. på et stykke papir, mal en kontrakt eller andet, som I kan gå tilbage og kigge på, så I husker opgaven.

Når året er gået, skal I sammen evaluere indsatsen, hvilken forandring der er skabt og hvordan den bliver eller forbliver levedygtig.