Trosmærket
Mærketype:
Ikke opdateret
Mærkeudvikler:
FDFs trosudvalg, 2020.
Formål:
FDF skaber plads til tro og samtale om de store spørgsmål i livet, på et folkekirkeligt grundlag. Trosmærket skaber plads til denne samtale gennem fortællinger, leg og kreativitet, så FDFerne oplever, at centrale begreber i den kristne tro også handler om dem og deres liv.
Vejledning
Vejledning
Vejledning
Hvis man vil lave skabelsesberetningen som papirklip, kan man vælge at fordele de forskellige ting, som Gud skaber (f.eks. stjerner, planter, dyr, mennesker) mellem børnene. På den måde tegner de hver deres del af skabelsen på deres eget stykke papir, klipper dem ud og limer dem på en fælles planche.Hvis man vælger at lave skabelsesberetningen som en ”tegneserie”, kan man enten lade hvert barn få et ark hvidt papir med 7 ”tegneserieruder” (svarende til de 7 dage), og så lade dem tegne, mens man læser. Man kan også fordele de 7 dage mellem 7 børn (eller 7 grupper af børn) og lade dem tegne hver deres dag.
Denne aktivitet er lettest at lave med 1. skabelsesberetning, men hvis man vil udfordre børnene, kan man prøve at se, om man også kan få 2. skabelsesberetning til at passe ind i 7 tegneserieruder, så de to skabelsesberetninger kan sammenlignes. Under aktivitetsforslag 3 kan man f.eks. bruge selvhærdende ler, foam-clay eller lign. (kan købes på hobbyhjemmesider). Kan også laves udendørs med naturmaterialer.
Derfor tager vi mærket
FDFerne skal lære Bibelens skabelsesberetning(er) at kende som beretninger om, at en god Gud har skabt en god verden, som vi skal passe på.
Aktivitetsforslag 1
Læs Bibelens 1. skabelsesberetning: 1. Mos. 1,1-2,4a (Den med de syv skabelsesdage) og/ eller 2. skabelsesberetning: 1. Mos. 2,4b-25 (Den med Adam og Eva) – evt. i en børnebibel.
Aktivitetsforslag 2
Tegn skabelsesberetningen, evt. som tegneserie, eller lav den i papirklip.
Aktivitetsforslag 3
Skab jeres egen verden med materialer i selv vælger (se vejledningen).
Vejledning
Der findes gode genfortællinger af historien om Josef her: Børnebibelen genfortalt af Johannes Møllehave ”Bogen” af Bjarne Reuter ”Biblen fortalt for store og små” af Ingrid Schrøder-Hansen.Derfor tager vi mærket
Vi tager mærket, fordi misundelse er en almindelig følelse i samværet mellem mennesker. Og for at finde ud af, hvad misundelse gør ved vores fællesskaber.
Aktivitetsforslag 1
Se filmen ”Josef, drømmenes konge” (Dreamworks 2000) og tal om, hvordan misundelsen er et tema i den.
Aktivitetsforslag 2
Læs historien om Josef og hans brødre. (1. Mos. kap. 37+ 38-45) – Find evt. en genfortælling, da den originale tekst er meget lang.
Aktivitetsforslag 3
Lav en dramatisering af historien om Josef og hans brødre eller leg en leg hvor børnene behandles forskelligt. Så børnene oplever “det er snyd”.
Inspiration
På www.konfirmandcenter.dk kan man finde historien om Josef og hans brødre som en internetbaseret detektivopgave: ”Hvor er Benjamins bror”. Opgaven kræver en del forberedelse samt en computer med internetforbindelse og højtaler, en projektor og et lærred. Niveauet er for seniorvæbnere og opefter.
Vejledning
Aktivitet 2: Se FDFs hjemmeside: legedatabasen.dk Aktivitet 3: Lav f.eks. en tegneserie, et billedlotteri eller en ”puslespilsstafet”, hvor man skal sætte billederne i rigtig rækkefølge.Derfor tager vi mærket
Vi tager mærket for at opleve, at tilgivelsen er vigtig for vores forhold til hinanden.
Aktivitetsforslag 1
Læs lignelsen om den fortabte søn: Luk. 15,11-32. Evt. i en genfortælling/ børnebibel. Tal om fortællingen: Hvordan slutter den? (går storebror med ind til festen?), Er faren en god far? Hvad slags menneske er brødrene?
Aktivitetsforslag 2
Faderen viser sin tilgivelse ved at omfavne sin søn. Leg en leg, hvor man skal omfavne hinanden.
Aktivitetsforslag 3
Lav en billedaktivitet med billeder fra lignelsen om ”Den fortabte søn” (se vejledning).
Inspiration
Der findes en god genfortælling af lignelsen om den fortabte søn her: Børnebibelen genfortalt af Johannes Møllehave (Kan også lånes som lydbog på biblioteket).
Derfor tager vi mærket
For at udforske begreberne næstekærlighed og fjendekærlighed, som er centrale begreber i kristendommen.
Aktivitetsforslag 1
Læs lignelsen om den barmhjertige samaritaner: Luk. 10,25-37. Tal om: Hvad er en næste? (dem man skal hjælpe, også selvom man ikke kender dem). Hvad er en fjende? (uvenner, en du ikke kan lide).
Aktivitetsforslag 2
Leg en leg, hvor man leger at man er fjender men bliver gode venner igen når legen er overstået, f.eks. blinke-morder, british bulldog eller alle mine kyllinger kom hjem.
Aktivitetsforslag 3
Gør noget godt for jeres by eller for mennesker ude i verden. I kan f.eks. besøge det lokale plejehjem eller, deltage i Folkekirkens nødhjælps sogneindsamling.
Inspiration
Der findes en god genfortælling af lignelsen om den barmhjertige samaritaner her: Børnebibelen genfortalt af Johannes Møllehave (Kan også lånes som lydbog på biblioteket).
Derfor tager vi mærket
For at mærke ydmyghed på vores egen krop og forstå betydningen af ydmyghed i relation til andre mennesker.
Aktivitetsforslag 1
Aktivitetsforslag 1 (meget konkret) Læs eller genfortæl lignelsen om farisæeren og tolderen (Luk. 18,9-14). Man kan evt. udskifte “farisæeren” og “tolderen” med “præsten” og “den hjemløse”. Tal om, hvorfor Jesus siger, at det var tolderen, der gik hjem som retfærdig.
Aktivitetsforslag 2
Lav et fiktivt eller virkeligt opslag på de sociale medier, hvor I er ydmyge, fremhæver jeres Y-faktor eller vigtigheden af at have Y-faktor. Lav en reklame for et fiktivt TV-program, hvor deltagerne konkurrerer om at have Y-faktor. Eller lav selv programmet som en video eller som underholdning.
Aktivitetsforslag 3
Lav en dramaøvelse, hvor I prøver at vise, hvordan man ser ud når man er hhv. hoven og ydmyg.
Vejledning
Y-faktor står for Ydmygheds-faktor – i modsætning til X-faktor.Derfor tager vi mærket
For at beskæftige os med tvivlen som en anden side af det at tro.
Aktivitetsforslag 1
Læs en af følgende historier fra Bibelen om tro og tvivl: Historien om disciplen Thomas, der tvivlede: Johs. 20,24-29 (læs evt. hele kap. 20); historien om stormen på søen: Matt. 8,23-27; historien om vandringen på søen: Matt. 14,22-33. Tal om, hvorfor disciplene tvivler og bliver bange. Er det ok at tvivle?
Aktivitetsforslag 2
Leg “Alle mine kyllinger kom hjem” og tal om, at Gud er som en hønemor, der tror på, at kyllingerne kan mere end de selv ved. Se f.eks. kombination af leg og andagt på “Det med Gud”:https://www.detmedgud.dk/andagt/Alle-mine-kyllinger-kom-hjem/?id=7z2ZPlRJbQ6jExtSv73sHp
Aktivitetsforslag 3
Lav et ”trosbaromenter”, hvor I placerer jer selv, folk I kender personligt eller kendte mennesker efter hvor meget I tror eller tror, at andre tror.
Inspiration
Læs Edith Rohdes fortælling om “De smaa Poser”. Fortællingen står i bogen “Livsmønstre” – fortællinger til konfirmandmaterialet K-materialet (spørg din præst) eller i Edith Rodes novellesamling “Små børn og store”, som kan lånes på biblioteket eller købes som e-bog på internettet.
Derfor tager vi mærket
For at beskæftige os med fristelsen som et centralt begreb i Bibelen og i vores liv.
Aktivitetsforslag 1
Læs eller genfortæl “Fristelsen i ørkenen”, Matt. 4,1-11 (Findes også i tegneserieform i Peter Madsens tegneserie “Menneskesønnen”).
Aktivitetsforslag 2
Skaf en stor skål slik og lav et møde hvor der spilles, synges, høres fortælling, siddes om bålet eller lignende. Deltagerne fortælles at slikket skal holde hele mødet, men at der i øvrigt ikke er noget regler for, hvornår og hvor meget man må spise. Evaluér efter mødet, hvordan de syntes, det var, om det var svært ikke at tage slik hele tiden. Om man var bange for, at de andre fik mere en én selv. Om man kunne koncentrere sig om det mødet handlede om, når der samtidig stod slik på bordet.
Aktivitetsforslag 3
Spil et spil, hvor man fristes hele tiden til at handle på en måde, der ikke gavner de andre spillere.
Derfor tager vi mærket
Alle mennesker oplever sorg og død. I dette mærke oplever den unge et ”rum”, hvor der kan sættes ord på sorg og død og tales om det. Vi kombinerer alvoren i samtalen med pjat i legen, fordi der skal være plads til begge dele.
Aktivitetsforslag 1
Plante blomsterløg i efteråret kombineret med en samtale om, at ”det døde” løg bliver levende til foråret. Her skal følges op, når løgene spirer og springer ud. Alternativ: producere kunstige blomster, i perler, papir, silk-clay eller andre materialer.
Aktivitetsforslag 2
Aktivitetsforslag 2 (lidt bredere end 1) Leg lege, hvor man dør og bliver levende igen: stikbold, ståtrold, hospitals-tagfat, rundbold med befrier-regel.
Aktivitetsforslag 3
Dyk ned i påskefortællingen. Tal om Jesus før og efter døden. Genopstod han og var ”den samme” som før, eller havde han ændret form?
Inspiration
Hvis man ønsker at kæde emnet sammen med kirkeåret og evt. aktiviteter i kirken er det oplagt til påske eller allehelgen (Halloween)
Man kan evt. læse en af følgende bibeltekster: Johs. 12,23-33 (om hvedekornet, der falder i jorden og dør) eller 1. Kor. 15, 35-44 (hvor opstandelsen bliver sammenlignet med at så et frø, der kommer op som en plante). Påskefortællingen (kvinderne i haven). Vandringen til Emmaus.
I kan hente inspiration til lege i FDFs legedatabase
Derfor tager vi mærket
Fordi vi skal opdage, at der findes andre kristne kirker end Den danske Folkekirke. Og at der er mere vi har tilfælles, end der skiller os ad.
Aktivitetsforslag 1
Besøg en kristen menighed, som ikke er din lokale kirke. Få evt. en rundvisning af deres overhoved, lav et interview eller sæt jer på anden måde ind i, hvad de gør og ikke gør. Hvor er vi ens, og hvor er vi forskellige?
Aktivitetsforslag 2
Undersøg hvor mange forskellige kristne menigheder der findes i Danmark. Dyk ned i ligheder og forskelle.
Aktivitetsforslag 3
Arranger en aften sammen med en anden kristen menighed, hvor I skal lave noget sammen. Det kan være sammen med kirkens unge eller en anden gruppe, som er nysgerrige på at hilse på jer.
Derfor tager vi mærket
Vi tager mærket for at finde fællesskab på tværs af tro.
Aktivitetsforslag 1
Udforsk Islams 5 søjler og find de tilsvarende handlinger i kristendommen.
Aktivitetsforslag 2
Tag på besøg i et andet trossamfund. Få en rundvisning, lær om ritualer og kultur. Hvad har vi til fælles?
Aktivitetsforslag 3
Sammenlign folkekirken med en valgfri trosretning. Find forskelle og ligheder.