Fællesskaber i naturen for alle

Projekt TILIA

I FDF Lind har vi påbegyndt en længere rejse mod nye faciliteter på vores naturgrund Tavlundvej i Lind.

Vores fremtidige faciliteter på Tavlundvej har vi navngivet TILIA (Tilia betyder Lindetræ, og symboliserer træet,  som står fast og har stærke rødder i naturen).

Huset TILIA består af læringsrummene: Skovens Stemme, Skovens Flora & Fauna, Skovens Spisekammer og Skovens Værksted. Sammen med en samlingssal udgør de huset TILIA. Huset TILIA er nænsomt placeret i naturen grænsende op til Rind Plantage.

Sund fornuft

Huset Tilias arkitektur baserer sig ikke alene på det markante arkitektoniske udtryk. Det har en klar stillingtagen til stedet, til materialevalget, til funktionskravene og til hvordan arkitekturen understøtter og udfordrer den hverdag, der udleves i Huset Tilia.

Det bliver helt tydeligt for brugere og besøgende, at FDF Lind står for natur, væredygtighed og bæredygtighed, og er med til at gøre verden bedre, grønnere og sundere.

Forslaget er designet ud fra mantraet: æstetisk, bygbar bæredygtighed. Eller sund fornuft, om man vil. Bygningen har således fået en god hat, en flot kjole og et par gode støvler’ – et stort beskyttende tag, en smuk facade og et solidt gulv. Så det kan stå ude hele året.

Omdrejningspunkt

Huset Tilia er bestående at tre rektangulære bygninger med markante tagformer, der i stueplan åbner sig op mod omgivelserne. Tagformerne afsluttes opadtil med et stort ovenlys, der både giver lys og udsigt til himlen fra Læringsrummene, ligesom det udefra vil signalere liv i huset, når man ser huset udefra i de mørke timer. Hele huset omkranses af en overdækket terrasse, og giver mulighed for at åbne op mellem inde og ude, rykke aktiviteter udenfor, og for hele tiden at være i nærhed med naturen. Hele tiden med en stor visuel forbindelse til Ankomsten, Engen og Pladsen.

For at understrege, at børn og unge er omdrejningspunktet for livet i huset, og for at nudge de besøgende til, i videst muligt omfang, at tage turen derud på cykel eller gåben, er cykelparkeringen placeret lige foran huset.

Også for andre naturelskere

Vi ønsker at skabe et sted, som man kan bruge og være FDFer i, men også at området kan blive et aktiv for andre naturelskere.

Vi ønsker et rum, hvor mennesker samles og er sammen selvom de ikke nødvendigvis kender hinanden på forhånd. Vi håber, at plejecentrets beboere kan nyde duften af efterår i læ af skoven, mens et par indskolingsklasser holder ude-sanke-dag på Grunden, spiser madpakker og får et par gode historier sammen med de ældre. Med udgangspunkt i årets gang i FDF vil vi ideudvikle nye aktiviteter sammen med fx plejecentrene, livstilshøjskolen, dagplejerne, friluftsefterskoler, idrætsforeninger og -klubber m.fl. som kan gøre det endnu mere attraktivt for folk at tage del i værdier om udeliv, bæredygtighed, dannelse, tryghed og fællesskab.

Hvor langt er vi ???

Herunder at du læse, hvad der er sket, og hvornår, siden projekttanken startede i 2013.

Fondsansøgninger fortsætter.

Vi er meget taknemmelige og stolte af at 2 lokale virksomheder har vist os – og vores TILIA projekt interesse og støttet os økonomisk.
Tusind tak til både ITM8 og Helms TMT for tilliden og troen på vores projekt. Læs mere på Facebook

Projektet er revideret og der ligger nu en ny aktuel skitsebeskrivelse.

Sammen med PrimusMotor udarbejdes strategi for kontakten til lokale firmaer/virksomheder. Det er vigtigt for os med lokale opbakning til projektet.

Vi er stolte og glade over at have modtaget lokal støtte fra Sparekassen Thy på 150.000 kr. Og yderligere også har modtaget støttekroner på 400.000 fra Lokale og Anlægsfonden.

Herning Kommune fortsætter udarbejdelse af lokalplan for området. De gennemfører de pligtige høringer i relation til naturfredningsforeningen, naboer og andre interessenter. Dernæst afventer detailprojektering af TILIA.

I samarbejde med PrimusMotor udarbejdes plan for fondsansøgninger. De første ansøgninger sendes af sted i februar. Friluftsrådet bevilger 200.000 kr. Norlys Vækstpulje bevilger 100.000 kr.

Der fremsendes ansøgning til Herning Kommune omkring støtte til byggeriet. Ansøgningen behandles på kommunens budgetseminar august 2023. Kommunen støtter med 2,3 mio. kr.

Desværre er der også fonde hvor vi får et afslag, men vi knokler videre.

Oktober revurderer udvalget projektskitserne for evt. at reducere omkostningerne ved byggeriet. Den almindelige prisudvikling har øget omkostningerne med 10%, og vi føler det ikke ansvarligt at prisen på projektet øges tilsvarende.

Udvalget bliver enige om at reducere projektet, uden følelsen af at gå på kompromis med projektets formål og fremtidige muligheder.

Ændringen reducerer prisen med ca. 20%. Arkitektfirmaet udarbejdet et nyt skitseoplæg.

I løbet af vinteren 21/22 gennemførtes de sidste møder omkring hvad er ”nice to have” og ”need to have”for at skabe drømmeprojektet. I fællesskab fastlægger vi at faciliterne skal indeholde ”Stammen” + 5 fritliggende læringsrum ”Skovens flora og fauna”, ”Skovens spisekammer”, ”Skovens stemme”, ”Skovens værksted” og ”Skovens luftlag”.

Efter aftale med PrimusMotor kontaktede vi  flere forskellige arkitektfirmaer med henblik på at finde netop det arkitektfirma som forstod FDF tanken, og det som vi ønsker Tilia skal blive til. Efter møde med de 4 firmaer, faldt valget på LOOP Architects Århus, som havde fokus på bæredygtighed, natur og nytænkning.

Efteråret 2022 kom 1. skitseoplæg fra arkitektfirmaet til stor begejstring hos os. Nu var vi rigtig i gang.

Efterfølgende møde og præsentation af ideer og oplæg for Herning Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg. Tilbagemeldingerne var positive. Herning Kommune påbegynder ny lokalplan for området på Tavlundvej.

Primo 2021 indgås aftale med konsulentfirmaet PrimusMotor fra Ry. Firmaet har tidligere bistået andre FDF kredse og spejderorganisationer omkring nybyggeri.

Der blev afholdt opstartsmøde med firmaet. De lavede et foreløbigt meget omfattende oplæg omkring processen mv. Alle var enige om at fortsætte processen, med PrimusMotor som drivkraften.

Oplægget var faseopdelt i 6 faser. Faser, som sikrede at alle vinklinger lige fra ide, strategi, kompetanser,  målsætninger, økonomi, brugerinddragelse og interessenter til realisering blev bearbejdet.

Indimellem en meget tung og tidkrævende – men nødvendig proces. Hele 2021 gik med bearbejdning af alle aspekter omkring et nyt kredshus.

Det blev hurtigt klart, at hvis vi skulle komme i mål med projektet, så var nytænkning nødvendigt. Både mht. den måde vi selv tænkte fremtiden ind i faciliteterne og mht. evt. andre brugere for at udnytte byggeriet optimalt alle ugens dage.

Alle var enige om at åbne op for andre brugere af faciliteterne end FDF Lind selv. I modsat fald ville ideerne aldrig kunne realiseres.

Interessenter blev indbudt – ca. 25 mødte op – for at høre om FDF’s ideer. PrimusMotor kørte processen. Alle var begejstrede og tilkendegav at de sagtens kunne se sig selv som brugere af de kommende faciliteter.

FDF’s kredshus på Indertoften Lind har desværre været oversvømmet i kælderen. Skadeservicefirma fik tørlagt og affugtet kælderen, men alligevel kom der skimmelsvampe.

Skaderne blev udbedret med økonomisk hjælp fra Herning Kommune.

FDF Lind var allerede på dette tidspunkt i overvejelser om at totalrenovere Kredshuset, så husets indretning og funktioner afspejlede de ønsker og krav, FDF har til FDF-arbejde.

Der blev afholdt møde med Herning Kommune – både på politisk og administrativt niveau med henblik på en totalrenovering. Beskeden fra kommunen var ret klar. Vi støtter ikke renovering i millionklassen af et gammelt hus. De anbefalede at tænke i nybyggeri.

Bestyrelsen gik i tænkeboksen. Der blev nedsat en arbejdsgruppe m.h.p. at bygge nyt. Processen skulle nytænkes for ikke at havne i samme situation som tidligere. Der var enighed om at kontrahere med et eksternt firma omkring udvikling og styring af processen.

Projekt nyt kredshus indstilles p.g.a. ressourcer og et gammelt dokument om ejerforhold af grunden hvor Kredshuset Indertoften er bygget.

Der udarbejdes tegning over et nyt kredshus på ”Grunden”

Der snakkes om nyt kredshus på ”Grunden”