Shelti i februar – overnatning 2
-
Dato
27. feb. 2026 18:30 - 28. feb. 2026 09:00 -
Sted
FDF Mammen, Korreborgvej 6, 8850 Bjerringbro, Danmark
Gør jer klar FDF’ere! Nu går vi all in på Sheltimærket. I har selv råbt på det. Til jeres forældre kan vi fortælle at det går ud på, vi sover i shelter sammen én gang om måneden – i hele 12 forskellige shelters! Nogle gange bliver det sikkert ret så meget pingvin-koldt, andre gange måske næsten så varmt at vi kan undvære soveposerne.
Vi mødes altid kl. 18:30 i FDF-huset, så I kan nå at spise aftensmad inden vi går i felten. Medbring gerne en pose snolder eller chips til hygge, for det bliver seriøst chill. Om morgenen venter deluxe morgen-mad.
Men vent, vi skal ikke bare sove og spise snolder. Vi har sørget for en masse sjov: Limbo i mørke, fjollede FDF-løb, forberedelser til Sommerens store sus på Sletten og hvad området det nu byder på.
Glæd jer – det bliver en fest I ikke vil gå glip af, og til jeres forældre, så er alle ture helt gratis. I skal bare hjælpe med kørsel (tjek plan).
-
Dato
27. feb. 2026 18:30 - 28. feb. 2026 09:00 -
Sted
FDF Mammen, Korreborgvej 6, 8850 Bjerringbro, Danmark