Årsmøde i FDF Mammen 2025

10. januar 2025

Så er det igen tid til årsmøde i FDF Mammen
Vi ser tilbage på alle de sjove, finurlige og fantastiske FDF oplevelser fra 2024 og så afholder vi naturligvis vores årsmøde. Kom og vær med til en hyggelig aften for både børn og voksne fyldt med fællesskab, masser af ny FDF information og lækker aftensmad.

Årsmøde og forældremøde afholdes i Dalhytten,
Tirsdag den 25. februar
Bjerring Hede 53, Dalgaard
Klokken 17:00 – 19:00

Aftensmad og forældremøde

Efter årsmødet er der fælles aftensmad som koster 25 kr. pr. person for både voksne og børn. Tilmeld din familie senest den 18. februar og betal med MobilePay til 317171 (FDF Mammen). Skriv meget gerne navn på jeres familie i besked-feltet. Efter aftensmaden afholder vi forældremøde, hvor lederne vil fortælle om planerne for det næste halve år og om hvad VM er for en størrelse.