Indmeldelse:
Ved første møde får du en indmeldelsesblanket. Når vi modtager denne samt et indmeldelsesgebyr på 100 kr., vil barnet få udleveret en sangbog, et FDF Næstved-mærke
til uniformen samt en medlemsbog (den lille blå).


Pris og andre udgifter:
2 gange om året, ca. efterårs- og påskeferie, opkræver vi et kontingent på 375 kr. Dette dækker udgifter til møderne samt kontingentet til forbundet. Udgifter herudover, vil være til weekendture (ca. 100 - 150 kr. pr. weekend), sommerlejr (ca. 1.000 - 1.500 kr.) samt diverse andre mindre arrangementer.

Udstyr:
Som minimum kræver vi, at barnet har en forbundsskjorte, men det behøver ikke at være i den første tid. Gem evt. anskaffelsen af denne til f.eks. fødselsdag eller jul. derudover bliver der senere behov for sovepose, liggeunderlag og evt. rygsæk. Jo ældre barnet er, jo større behov for udstyr.


Sygdom og andre forhindringer:
Er jeres barn blevet sygt, eller er I af andre grunde forhindret i at komme, vil vi gerne have et afbud fra jer. Dette kan gøres ved at ringe eller sende en sms til barnets leder. Tlf.nr. finder I under klasserne


Forældrehjælp:
Gennem året vil der være flere gange, vi spørger forældre om hjælp. Det kan være i forbindelse med kørsel til weekendture, bagning af kage og eventuelt ekstra hjælp til
arrangementer.

Mødetider

Tirsdag 18:30-20:30

Væbner 5.-6. Klasse
Seniorvæbner 7.-8. Klasse

Onsdag 18:00-20:00

Pusling 0. Klasse
Tumling 1.-2. Klasse
Pilte 3.-4. Klasse