Det' den tid på året: 55NORD på juletur

Traditionen tro kører 55NORD landet tyndt med sin butiktrailer på den årlige juletur. En tur, der i år skydes i gang lørdag den 10. november, og som byder på gode tilbud.

08. Nov 2018
Mai Christensen

Juleturen varer fire uger og går på tværs af landet.

Hvad enten det er en ny rygsæk, et liggeunderlag eller noget helt tredje, der står øverst på årets ønskeliste, er der rig mulighed for at gå på opdagelse i grej og gode tilbud, når 55°NORD traditionen tro tager på sin årlige juletur.

-Når du handler i vores butikstrailer kan du se, mærke og prøve vores varer, og desuden sparer du både porto og leveringstid. I butikstraileren kan du betale med både kontanter, betalingskort og MobilePay, skriver 55°NORD i indbydelsen til årets juletur.

Juleturen starter lørdag den 10. november og går landet rundt: fra Skagen i nord til Gråsten i syd og Tårnby i øst. Hele 63 byer bliver det til.