Marker befrielsen med sang

Syng med, når ALSANG 2020 markerer 75-året for befrielsen 4. maj.

28. Apr 2020
Mia Fanefjord Hansen

Vær med, når 75-året for Danmarks befrielse markeres med sang hjemme fra stuerne d. 4. maj. ALSANG 2020 ønsker sammen med partnerorganisationerne, herunder FDF, at bidrage til at samle Danmark omkring fællessangen denne dag.

Dagens program erstatter de mange ALSANG-arrangementer i hele landet, som skulle have fundet sted op til og på selve dagen for at markere 75-året for befrielsen.

Syng med

Både om morgenen og om aftenen d. 4. maj vil man kunne markere befrielsen med sang på DR - og Silkeborg Højskole inviterer til online fællessang. 

 

  • Phillip Faber synger for på DR1 og P4 kl. 9:05 på En lærke letted, Kringsatt av fiender og Du er ikke alene.
  • Kl. 19-20 inviterer Silkeborg Højskole til fælles online Alsangsaften.
  • Om aftenen kl. 20-21 bringer DR1 en flot markering af befrielsen. Anført af flere kendte kunstnere kan man i løbet af programmet synge med på Man binder os på mund og håndDen danske sangI Danmark er jeg fødtMade in Europe og Altid frejdig, når du går.

 

På alsang.dk/online findes sangtekster til alle de sange, som indgår i programmerne, så man kan synge med hjemme fra stuen.

Tænd lys og syng ”Frihedens lysdøgn”

På dagen opfordres folk desuden til at synge Danmarks nye friheds- og fællessang, ”Frihedens lysdøgn”, når de tænder lys i vinduet om aftenen. Opslag og posts kan tagges med #alsang2020

Sangen blev til i forbindelse med ALSANG 2020s sangskriverkonkurrence sidste år og er siden optaget i 19. udgave af højskolesangbogen, som udkommer til november. Til lejligheden er 10.000 lys blevet omdelt forskellige steder i landet.

HER finder du tekst og melodi til "Frihedens lysdøgn".