Vis flaget ved Dannebrogs jubilæum

Den 15. juni fejres Dannebrogs 800 års jubilæum. FDFs kredse er inviteret til at deltage med deres faner.

14. Mar 2019
Christina Gro Hansen

Et af de nye frimærker, der også lanceres i andledningen af 800 års jubilæet. 

Danmarks-Samfundet, der står for uddelingen af flag og faner i Danmark, inviterer alle foreninger til at deltage med deres fane ved Dannebrogs 800 års jubilæum den 15. juni i København.

- Vi opfordrer alle kredse til at deltage med deres fane på jubilæumsdagen. Dannebrog er med, når vi holder fest i FDF, så selvfølgelig skal FDF også så vidt muligt være repræsenteret på denne dag. Det bliver helt sikkert en festlig dag, siger FDFs formand Jonas Kolby Laub Kristiansen.

Programmet for den 15. juni

                      11.00 seneste ankomst til Livgardens Kaserne ved Rosenborg Slot

                      11.00-12.30 Adgangskontrol, spisning og udlevering af fanebånd

                      12.30 Afgang med orkester i spidsen til Rådhuspladsen

                      12.55 Ankomst til Rådhuspladsen, opstilling

                      13.30 D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie ankommer

                      13.30-14.30 Underholdning

                      14.45 Returmarch til Livgardens Kaserne

                      15.30 Ca. afgang med bus

Man tilmelder sig pr. mail til kontaktpersonen for ens lokalafdeling hos Danmarks-Samfundet senest 1. maj.

Danmarks-Samfundet sørger for transport og forplejning.

I forbindelse med ankomsten til Livgardens Kaserne vil der blive udleveret mad og drikke til deltagerne, og alle deltagende faner får tildelt et fanebånd til deres foreningsfane som minde om 800 års jubilæet.

Faner, fanebærer og faneløjtnanter fra det Storkøbenhavnske område skal møde ved Vor Frue Kirke kl. 10.30. Gudstjeneste er kl. 11.00. De forventes selv at klare transportopgaven til arrangementet, men de skal stadig tilmeldes ved Danmarks-Samfundets lokalforening.

Et tip: Husk bandoler, da man skal gå ca. 3 km, og man skal være to pr. fane.

På Dannebrog800.dk eller på app'en Dannebrog 800 kan man læse mere om arrangementet.