FDF giver høringssvar om liturgi i folkekirken

I et høringssvar til landets biskopper fremhæver FDF bl.a. inklusion af børn og unge og sproglig fornyelse som vigtige områder i folkekirkens arbejde med fremtidens liturgi.

15. Apr 2021
Ida Sofie Kristensen

FDFs hovedbestyrelse har i marts 2021 indgivet et høringssvar til landets biskopper. Høringssvaret er et bidrag til Folkekirkens arbejde med fremtidens liturgi. 

Børn er nutidens kirkegængere 

I høringssvaret lægges særligt vægt på børn og unge som både nutidens og fremtidens kirkegængere. Derfor understreger FDF vigtigheden af i højere grad at prioritere, indtænke og inkludere børn og unge i folkekirkens liturgi. Der ytres samtidig et ønske om øget fleksibilitet og rummelighed, sådan at menighedsråds og præsters muligheder for at arbejde med målgruppespecifikke gudstjenester for bl.a. børn og unge forbedres. 

Folkekirkens sprog skal inkludere 

I høringssvaret efterspørger FDF ligeledes en øget sproglig opmærksomhed i liturgien. I den forbindelse peger FDF på problematikken i, at den sproglige forskel mellem højmessen og øvrige gudstjenester bidrager til en opfattelse af højmessen som finere end øvrige gudstjenesteformer. Der opfordres samtidig til en generel sproglig fornyelse i forbindelse med bl.a. Nadveren, og der efterspørges et mere moderne kirkeligt sprog, der på én gang er poetisk, nuancerer og vækker sanser og følelser, men som samtidig er forståeligt - også for de mindste og for de mindre vante kirkegængere. 

Liturgidebatten i FDF

Høringssvaret baserer sig på flere års løbende drøftelser om liturgien i forskellige dele af FDF. I forbindelse med Midtvejsdebatten i 2019 blev der afholdt en særskilt workshop om FDF og liturgi, ligesom emnet har været diskuteret i bl.a. Trosudvalget og i samråd med de øvrige kirkelige børne- og ungdomsorganisationer på fordybelseskonferencen i 2020. Senest blev FDFs inputs til folkekirkens liturgidebat drøftet på en FDF-webinar med ca. 20 deltagere i starten af marts 2021.